Vil nye teknologier skabe mere bæredygtigt byggeri?

Byggeriet står midt i to store udfordringer, der skal spille sammen, nemlig den teknologiske udvikling og behovet for mere bæredygtighed. Spørgsmålet er, om sammenkoblingen af disse kan give byggeriet et spring fremad?

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

I byggeriet har vi haft tradition for, at vi udvikler samtidig med, at vi bygger. Eksperimenter i stor skala er ressourcekrævende og omkostningstunge. De resultater, der kan opnås ved at eksperimentere og i det hele taget innovere, og som vil kunne retfærdiggøre store investeringer i isolerede og overvågede forsøg, er desuden som hovedregel behæftet med lav gentagelseseffekt. For at minimere ressourcer og risici bliver forsøg og eksperimenter derfor typisk integreret og målrettet en konkret udfordring i et konkret byggeri – og effekten bliver sjældent fulgt op eksempelvis i driften – eller overført til andre byggerier.

Indførelse af nye teknologier ændrer på dette forhold. Gennem fx digitale tvillinger er det muligt at simulere og afprøve nye løsninger eller bygningsdesign, og dermed i højere grad eksperimentere uden brug af naturressourcer og løbske tidsplaner i en realiseret byggefase. Gennem BIM eller VDC kan skabes virtuelle byggerier og processer, der alene påvirker tidsforbruget i rådgiver- og/eller entreprenørleddet. Det kan være simuleringer, som i princippet kan præsentere de færdige og optimerede løsningsforslag for bygherren, som i den bedste af alle verdener så kan træffe beslutninger på et bedre oplyst grundlag. Eller at der virtuelt og digitalt kan defineres konstruktioner og materialer i mængder med stor præcision uden spild, og som har tilknyttede egenskabsdata, der sikrer en smidig overgang fra byggeprocessen til driften, som er klar til at overtage et fejlfrit resultat.

Teknologi kan fremme strukturer og gentagelseseffekter i byggeriet

Koblinger
I virkelighedens verden sker udviklingen dog ikke med samme hast som i den virtuelle, og der er stadig forskellige afkoblinger mellem de to verdener. Det skyldes først og fremmest teknologiernes logik, som ikke nødvendigvis harmonerer med den menneskelige forståelse og adfærd. Forestillingen om at lade teknologier overtage den menneskelige adfærd, som er grundtanken bag koblingen mellem kunstig intelligens og IoT (Internet of Things) støder en rum tid endnu på den barriere, at fleksibilitet er en kernekompetence hos byggefolk uanset hvor i processen, de befinder sig. Det gælder ikke mindst renoveringsprojekter, hvor uforudseelige forhold og hændelser er udbredte og væsensforskellige.

Ikke desto mindre rummer nye teknologier på samme måde som simulering af de fysiske rammer og løsninger muligheden for at effektivisere gentagne processer og logistiske udfordringer, hvor de kan identificeres og programmeres. Udfordringen er så at sikre koblingen med på en ene side praktikernes flerdimensionelle forståelse og evner til at agere agilt på behovet for akutte løsninger på udfordringer, når de opstår, og på den anden side de rationelle, effektiviserede processer, som faktisk kan planlægges og optimeres baseret på indhøstede gentagelseserfaringer.

Brændende platform
Med byggeriets høje ressourceforbrug og affaldsproduktion in mente er det en nødvendighed at gribe til fremtidige planlægnings-, bygge- og driftsmetoder, der fremmer bæredygtigheden. Det ligger lige for at tænke langsigtet, når vi ved at bygninger typisk består i 50-100 år eller længere. Og det giver i lige så høj grad mening at tænke i teknologiske muligheder for at optimere, minimere eller effektivisere.

Teknologisk er det på sigt muligt at udelukke dårlige løsninger efter knockout-kriterier baseret på bæredygtighedsscreeninger forud for fx nedrivninger eller bygningscertificeringer, eller præfabrikere fleksible løsninger på basis af designkriterier, der også favner eksisterende bygninger med individuelle udfordringer. Det vil samtidigt flytte på traditionelle opfattelser af byggeri en som lavteknologisk skabelsesproces – og frem mod en mere prædefineret og planlagt produktionsproces.

En sti mod målet
Målet med udvikling og anvendelse af nye teknologier må være at skabe processer og systemer, der fremmer effektivitet og begrænser ressourcespild – og dermed bæredygtighed. Praktikerne skal lære at forstå data og digitale værktøjer (læs digitale bygningsmodeller og bygningsdatabaser) og designerne (programmørerne) skal transformere praktikernes kravformuleringer, så det bliver muligt at sammenligne og kontrollere løsningers ydeevne i både projektmaterialet og i de bygningsfysiske løsninger i det byggede, så de opstillede krav opfyldes før aflevering og overdragelse. Dernæst skal teknologierne sikre, at det er muligt at kontrollere om bygningers løbende performance, så målopfyldelsen også står distancen.

Men hvis denne omstilling lykkes – gennem kompetence- og teknologisk kulturudvikling på alle niveauer i byggeriet, bliver det til gengæld muligt at indhøste gevinster, der i dag går tabt. Spørgsmålet er så, om omstillingen skal følge en bredere sti end den hidtidige?

Debat på Building Green
Spørgsmålet om, hvorvidt ”nye teknologier kan gøre bygningsrenovering mere effektiv og bæredygtig?”, sættes til debat på Building Green 2018. Renovering på Dagsordenen er således vært for en VIP discussion den 31. oktober kl. 11.00-12.00 i Forum. Her diskuterer et panel emner som, hvor vi som branche står lige nu, om vi har de rigtige kompetencer og forretningsmodeller til en teknologisk omstillingsproces, og om hvordan vi sikrer at potentialerne i de nye teknologier kan skabe mere bæredygtighed i byggeriet.

Find arrangementet i programmet og registrer sig for adgang til messen

Emnet tages også under behandling i en artikel i det magasin, der udgives i forbindelse med messens åbning. Magasinet udleveres i trykt form på messen.

 
Kommentarer
henrik hauberg

Den praktiske viden om byggeri – håndværket/projektledelsen – og den teknologiske udvikling – skal løbende tilpasses hinanden, ellers vil den teknologiske udvikling gå så hurtig, at der udvikles processer, som direkte skader byggeriet på sigt. Byggebranchen er styret af en traditionel tankegang, som kræver en noget anden tilgang til samhørigheden end indenfor den industrielle tankegang. Mange har forsøgt at udvikle huse på samlebånd og produktet er blevet derefter. At udvikle og bygge huse er fyldt med etik og følelser, og er derfor svært at sætte på samlebånd og presse ned i en stage-gate model. Derfor er det vigtigt at teknologien tilpasses tankegangen og ikke omvendt – ellers får vi huse, som vi ikke føler os hjemme i på sigt. Dette er den udfordring branchen står overfor lige nu – man skal samtale, så der udvikles værktøjer, som ikke opfattes som tidsrøvere i branchen. Balancegangen er svær og kræver indgående indsigt i processer og samarbejde med IT-udviklererne, så der udvikles værktøjer, som understøtter frem for at irritere den specielle branche som byggeriet er – nemlig professionel projektledelse, som hele tiden forsøger at forhindre Murphys lov. Og hertil skal bæredygtigheden ind som spiller – svært men hamrende nødvendigt for at nedbringe branchen store CO2 aftryk.

Graves Simonsen
Graves Simonsen

Hej Henrik
Tak for din gode kommentar, som jeg generelt er enig i.
Mh.
/Graves

Skriv en kommentar