Kvalitetssikringen i byggeriet halter ganske rigtig – og det har den gjort længe!

Henrik Lindved Bang fra Bygherreforeningen har i et blogindlæg gjort opmærksom på, at vi bør give kvalitetssikringen i byggeriet en ny start. Det synspunkt er BvB ganske enig i, og vi ser et helt klart behov for at få skabt en ny og bedre KS-kultur.

Af Paw Engsbye Rasmussen, vicedirektør i BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse

Kvalitetssikringen er langt hen ad vejen lige så vigtig som selve det fysiske arbejde, men kun i ca. halvdelen af BvB’s sager bliver der leveret et fyldestgørende kvalitetssikringsmateriale, og det matcher desværre den generelle tendens i byggeriet. Vi skal have vendt skuden, og det vil vi i BvB meget gerne være med til.

.

Billedet af kvalitetssikring ser ofte sådan ud. llustration BvB

Regelgrundlaget er tydeligt nok

I 2017 fastslog Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed i den første kendelse om anvendelsen af de såkaldte MgO-plader, at kvalitetssikringsbekendtgørelsen ikke kun gælder for det almene byggeri, men også for det øvrige byggeri. Dette finder BvB helt naturligt, idet reglerne i bekendtgørelsen rummer nogle gode, sunde og dermed almengyldige betragtninger.

På samme måde fremgår det af det nye AB-regelsæt, at både entreprenør og rådgiver skal kvalitetssikre deres ydelser, og det præciseres, at der er tale om en mangel, hvis entreprenøren ikke udfører sin kvalitetssikring. Derfor er det ikke længere relevant at drøfte, om der skal ske kvalitetssikring når man bygger og renoverer. I stedet skal vi i fællesskab definere, hvordan vi bedst muligt og mest effektivt får udført denne vigtige opgave.

Formålet er indlysende og anerkendelsesværdigt

Grundlæggende handler KS-arbejdet om at komme træfsikkert, forudsigeligt og godt i mål. Helt konkret skal arbejdet sikre opfyldelse af indgåede aftaler, sikre kvaliteten af både materialer og udførelsesmetoder samt tilvejebringe dokumentation for, hvordan arbejdet rent faktisk er udført. Sidstnævnte aspekt er navnlig vigtig i renoveringsprojekter, hvor der undervejs ofte sker ændringer i forhold til det oprindelige projekt.

Og hvad skal det så alt sammen bruges til? Jo, KS-materialet skal overordnet give både ejere, brugere og driftspersonale en god forståelse af, hvad det er for en ejendom, man har med at gøre. Det skal muliggøre tilrettelæggelse af en stabil og forudsigelig drift, og i skadestilfælde skal det medvirke til, at man uden brug af unødige destruktive indgreb hurtigt kan foretage en effektiv afdækning af skadeårsager samt udføre målrettede udbedringsarbejder.

Vigtigt fælles styringsredskab

KS-arbejdet skal tilrettelægges helt fra starten, og det bør være krumtappen i den fortløbende dialog mellem projektets parter igennem hele processen. Det skal skabe et godt grundlag for koordinering, progression og helhedsorientering, og så skal det sikre et parallelt samspil mellem det fysiske arbejde og dokumentationen heraf.

Fotodokumentationen er vigtig men kan ikke stå alene, og den må navnlig understøttes af forklaringer på, hvordan uforudsete problemer er blevet tacklet, og hvorfor det i visse situationer har været nødvendigt at ændre eller fravige det oprindelige projekt.

En successiv indsats

Der er det særkende ved KS-arbejdet, at det nødvendigvis må og skal udføres successivt under hele processen. Vi bygger lag på lag, og når arbejdet er færdigt, kan vi kun se overfladerne og ikke de bagvedliggende konstruktioner. Dokumentationen kan ikke skaffes efterfølgende, og hvis denne ikke giver svar på, hvordan en dampspærre eller en vådrumsmembran er udført, kan vi hverken vurdere værdi eller holdbarhed. Og så kan visheden kun tilvejebringes via et destruktivt indgreb, og det udgør et unødvendigt spild af ressourcer.

Når kvalitetssikringen svigter

Navnlig i skadeudbedringssituationen kan mangler i KS-materialet udgøre et stort problem. Det mest grelle eksempel på, hvor katastrofalt det kan være, når dokumentationen er utilstrækkelig, er en sag i BvB’s portefølje, hvor der var anvendt MgO-plader som vindspærre i forbindelse med en facaderenovering. Indledningsvis havde man anvendt de korrekte vind-spærreplader, men senere var man gået over til at anvende de uegnede MgO-plader. KS-materialet giver imidlertid ikke svar på, hvor man havde monteret den ene og den anden type plader, og hvor man havde anvendt de forskellige typer af skruer, der havde en varieret rustmodstandsdygtighed.

Da det ikke er muligt at fastslå den eksakte placering af MgO-pladerne, og da man ej heller kan vurdere korrosionsaspektet og dermed risikoen for nedstyrtning af de 250 kilo tunge facadeplader, ender det med, at det hele skal ”skrælles” af og at facaden må retableres helt fra bunden.

Sammen om at finde løsninger

På grund af det store potentiale for ressourcespild ved mangelfuld KS, er der god grund til at give KS-området en forbedrende overhaling, og det har udvalget bag revisionen af AB-systemet faktisk også lagt op til. I AB-betænkningen, der udkom medio 2018, gør udvalget opmærksom på, at kvalitetssikring er et område under fortsat udvikling, og at det nye regelsæt er åben overfor denne udvikling.
.

Sådan bør billedet af kvalitetssikring altid se ud. Illustration BvB

Det at få udført den korrekte kvalitetssikring på den mest effektive måde, rummer en stor gevinst for alle parter i byggeriet. Derfor har BvB et nyt projekt på bedding, som går ud på sammen med byggeriets parter at foretage en kritisk gennemgang af den nuværende KS-adfærd og definere nogle almene normer og standarder for kvalitetssikringsarbejdet, som skal understøttes af nogle nye, let forståelige og anvendelige KS-instrumenter. Hvad sidstnævnte angår, ligger der uden tvivl en stor effektiviseringsgevinst i den rette brug af digitale redskaber.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar