Er der samarbejde i AB18?

Det nye AB18 er taget i anvendelse her fra nytår, det betyder, at der kommer nye tiltag på bordet i byggeriet. Set i et samarbejds- og optimeringsperspektiv, har AB18 nogle gode initiativer med sig, men initiativerne er slet ikke nok til at hamle op med de seriøse udfordringer, som branchen står med. Spørgsmålet er, om vi reelt er klar til implementering af disse ændringer. Ved vi egentligt, hvad der konkret skal gøres for at styrke samarbejdet?

Af Torben Vang og Stina Trojlsgaard, direktører og partnere i LivingLean

Derfor har vi kigget AB18 igennem for at se, hvordan det vil styrke eller hæmme det gode samarbejde og dermed produktiviteten gennem bygge- og renoveringsprocessen. Med andre ord vil vi stille skarpt på samarbejde i AB18, og ser på hvordan vi kobler psykologi med jura.

Samarbejdet er udfordret
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at byggebranchen har udfordringer med både manglende produktivitet og skrantende samarbejde. Dette er slået fast i diverse undersøgelser, og debatteres ofte i medierne. Man kunne derfor håbe, at AB18 ville skubbe dette i en positiv retning via nye krav. Det gør de nye regulativer til dels også, men ikke i den grad der er brug for. Overordnet set bliver der i det nye AB18 stillet nogle nye krav til projektgennemgang og planlægning, mens samarbejdet ikke får samme vægtning. Det vil derfor fortsat være op til den enkelte bygherre, rådgiver eller entreprenør at prioritere og sætte samarbejdet på dagsordenen i det omfang, der skal til for at få bygge- og renoveringsprocesser, der kører på skinner.

Foto: pexels.com

Samarbejde og AB18
Der bliver for tiden afholdt seminarer og skrevet meget om samarbejdet i byggeriet – og bestemt ikke uden grund; for dårligt samarbejde i byggebranchen koster dyrt i form af voldgiftssager, konflikter og manglende fremdrift. Men desværre stiller AB18 ikke så mange konkrete krav, som man kunne have håbet – når dette holdes op mod behovet. En gennemgang af AB18 viser, at ud af de 203.400 ord, som denne består af, indgår ordet ’samarbejde’ kun 93 gange – ikke meget, når behovet er så stort! Til sammenligning fremgår ordet ’tvist’ 322 gange, og vidner om det meget bagudrettet fokus der ofte gennemsyrer branchen, med kun et snævert fokus på forebyggelse som godt samarbejde kræver. Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at vi havde håbet, at samarbejde havde fået mere fokus i AB18 for at få det nødvendige løft.

Til forskel for anvisninger omkring projektgennemgang og planlægning, rummer AB18 ingen konkrete anvisninger til, hvordan samarbejdet skal gribes an eller håndteres. Det skal dog nævnes, at der er nye initiativer omkring tvistløsninger; herunder anvendelse af mediation, hvilket er et godt initiativ. Men et godt samarbejde bør prioriteres, så konflikter forebygges og tvister slet ikke forekommer. Der er derfor en reel risiko for, at samarbejdssnakken bare bliver en gang varm luft, som håndteres præcist så dårligt som tidligere – ofte uden struktur og klare metoder.

Metoder og struktur for samarbejdet
Men hvordan sættes samarbejde på formel, således det er struktureret og fastholdes igennem bygge- og renoveringsprocessen? For det første, skal der fra start udarbejdes en klar plan for, hvad der skal gøres ift. samarbejdet igennem hele processen. En sådan plan indeholder de aktiviteter, som skal gennemføres gennem processen: workshops, målinger, opfølgning mv. Denne plan skal alle involverede parter forholde sig til. Det er nemlig langt lettere at indgå aftaler i fredstid (i starten af byggeprocessen), end når stridsøksen er fundet frem, og parterne toppes. Det kan sagtens være, at planen skal justeres under vejs, hvis renoveringsprocessen tilsvarende ændres under vejs.

Eksempel på samarbejdsaktiviteter gennem en renoveringssag

Opstartsworkshops:
Som en start på det gode samarbejde viser vores erfaring, at det er nødvendigt at opstarte bygge- renoveringsprocessen med en – og gerne flere opfølgende – opstartsworkshops. Her indgås aftaler om det gode samarbejde, og det drøftes, hvordan konflikter og uoverensstemmelser håndteres. Ligeledes udarbejdes spilleregler for, hvordan man ønsker at samarbejde – ikke blot i overfladiske termer – men langt mere dybdegående drøftelser. Eksempelvis hvilke forventninger man har til hinanden igennem byggesagen. Her diskuteres det også, hvilken adfærd man har, og hvad dette betyder i praksis; eksempelvis når man har aftalt at udvise ’respekt’ for hinanden igennem byggesagen, aftales det, hvad dette betyder i konkrete handlinger og hvordan man agerer overfor hinanden. Vi ved fra psykologien, at når vi mødes om en fælles sag og får drøftet sådanne emner om forventninger, potentielle konflikter mm. på en konstruktiv måde, skaber vi en dybere commitment til hinanden såvel som til sagen. Vi bliver derved mere loyale og føler større ansvar overfor hinanden, samt til de aftaler vi har indgået. Vi er derved mindre tilbøjelige til at løbe fra aftaler vi har indgået og skuffe hinanden. Dette er et ualmindeligt vigtigt redskab, til at fastholde loyaliteten i samarbejdet, når travlheden indtræder og bygge- og renoveringsprocessen møder udfordringer.

Men ofte stopper intentionen omkring det gode samarbejde efter afholdelse af en enkelt workshop, hvilket er en skam. For hvis aftalerne og spillereglerne ikke bliver fulgt op på, udfordret og fastholdt, når det først buldrer og brager løs på byggesagen, er de ikke meget værd, og overholdes derfor sjældent. Derfor anbefales det at holde sig til den aftalte plan om løbende opfølgning igennem processen.

Fastholdelse af samarbejdet
For at fastholde de gode samarbejdsintentioner følges disse op med bl.a. små målinger, som viser, hvordan det står til med samarbejdet på byggesagen – både blandt bygherre/rådgivere/entreprenører og på selve byggepladsen for entreprenører/underentreprenører. Her er det muligt at få en præcis indikation af, hvor skoen trykker – så at sige – og hvad der skal gøres for at forbedre samarbejdet. Vi mennesker er nemlig sådan indrettet, at når vi har travlt og bliver en del af et ’miljø’ rammes vi af tunnelsyn; vi ser ganske simpelt ikke udfordringer såvel som løsninger klart. Derfor er en måling et suverænt værktøj, til at se hvor man oplever hvor det går godt og hvor der er sten på vejen. Eksempelvis kan en måling vise, at der er behov for at skabe en mere åben dialog, hurtigere tilbagemeldinger, eller at tonen ganske enkelt er blevet for hård. Dette vil der være behov for at sætte ind overfor. Ud over klarhed giver målinger overblikket til ledelsen eller bygherre over hvordan stemningen og fremdriften opleves på byggesagen, således dette kan forbedres.

Sparring
Denne indsats ’kitter’ det hele sammen og sikrer, at adfærd og holdninger også fremmer det gode samarbejde. Via løbende sparring med nøglepersoner på byggesagen bliver de udfordringer, som opstår undervejs, vendt i korte i en-til-en sessioner. Dette kunne eksempelvis være manglende rolleafklaring, dårligt samarbejde eller håndtering af ledelsesmæssige udfordringer, som parterne har brug for at få vendt og få nogle konkrete værktøjer til at håndtere. Ligesom vi rammes af tunnelsyn, er vi også begrænset i at se vores egne udfordringer. Herved forebygges mange konflikter, uklarheder, ansvarssvigt, samtidig med at man holder sig på det aftalte. Disse bør afholdes af en udefra kommende person, som ikke er en del af de involverede parter i byggesagen.

Om end samarbejde ikke har fået det samme fokus som eksempelvis planlægning og projektgennemgang i AB18, bør det prioriteres. Dette er dog op til den enkelte bygherre at efterspørge og stille krav om, at rådgiver og entreprenør sikrer fokus og implementering af et konstruktivt samarbejde.

Lad os håbe, at vi – med det nye år foran os – får mulighed for at sætte både samarbejde og optimering på dagsordenen i et helt nyt perspektiv.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar