Det gode tegningsgrundlag: ”Man kan ikke bygge uden et fundament”

Som transformationsarkitekter oplever vi ofte, at det ikke tillægges værdi at afklare de faktiske forhold i eksisterende bygninger. I hvert fald ikke før, der foreligger et projekt, eller før kontrakten med entreprenøren er underskrevet.

Af Anders Rieper, Kreativ leder, Arkitekt MAA, Årstiderne Arkitekter

Dette er problematisk! Ligesom fundamentet bærer huset, har det stor betydning for tid, kvalitet og økonomi i projektet, at udgangspunktet er korrekt og pålideligt. Et fyldestgørende tegningsgrundlag er essentielt i forhold til at sikre, at vigtige beslutninger tages på et oplyst grundlag. Ikke mindst indenfor renovering og transformation.

Hvad er udfordringen?
Ejendomsudvikleren har en interesse i at begrænse sin investering, før der foreligger et konkret projekt, hvorom der kan indgås en lejeaftale. Modsat er det risikabelt at basere projektudviklingen på et ufuldstændigt grundlag. Det indebærer risiko for, at projektet må ændres med forringelser, forsinkelser og ekstra udgifter til følge.

Risikoen for, at tegningsgrundlaget på en eksisterende ejendom er forkert eller mangelfuldt, er betragtelig, navnlig på ældre ejendomme. Arkitekttegninger fra før 1900 er oftest overordnede og tegningerne er i højere grad skitser end arbejdstegninger.  Ofte er bygningerne ændret i udførelsen og senere ombygget, uden at der er efterladt dokumentation, og de tegninger, der findes, er utroværdige. På grund af den høje risiko og betydelige konsekvenser af et dårligt tegningsgrundlag bør der derfor fokuseres på at tilvejebringe et pålideligt tegningsgrundlag tidligt i projektudviklingen.

Et godt tegningsgrundlag
Et godt tegningsgrundlag består af retvisende tegninger af de eksisterende forhold, dækkende og målfaste i forhold til opgavens omfang og kompleksitet.

Typisk tages det for givet, at ejendommen er bygget og ombygget i overensstemmelse de tegninger og tilladelser, kommunen råder over, men dette er langt fra tilfældet. Tegningerne er indsendt, før ejendommen er opført, og senere ombygninger er måske foretaget uden tilladelse og dokumentation. En hyppig kilde til fejl er at tro, at optegning i CAD efter eksisterende tegninger leverer et præcist materiale, da mål og mængder kan trækkes ud af tegningsmodellen. Men det bør altid kontrolleres på stedet, at tegningsgrundlaget er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Teknologi med muligheder
Opmåling er ressourcekrævende. Og uden en klar plan fra starten, kan økonomien løbe løbsk. I traditionel bygningsopmåling er det vigtigt at holde sig formålet med opmålingen klart for øje, da der er forskel på behovet, alt efter, om der skal bygges om eller konverteres formål, i forhold til, hvad der skal være afklaret og målfast. Det er altid et fagligt skøn i forhold til tolerance og gennemsnitsværdier, hvor meget, der tegnes op. Ingen dele er helt lige, helt parallelle, eller helt i lod.

Traditionelt har arkitekten, bevæbnet med tommestok, målebånd, vinkelmåler og lod foretaget opmåling på stedet, og udarbejdet retvisende tegninger af de relevante bygningsdele. Det er nu blevet muligt, bl.a. for os som arkitekter, at erstatte ressourcekrævende traditionel bygningsopmåling med ny og banebrydende 3D SLAM (Simultaneous Localisation And Mapping) scanning, hvor man i en enkel proces indsamler præcise 3D-data af alle omgivelserne i form af en ”punktsky”. Punktskyen gengiver i 3D målfast alle synlige overflader indenfor 10-15 meter, hvilket betyder at eksisterende forhold kan optegnes præcist ud fra punktskyen. SLAM-scanning kan foretages udvendigt og indvendigt, og metoden kan bruges til fastlæggelse af både landskab og bygning i 2D og 3D.

Perspektiverne i den ny teknologi er store. Årstiderne Arkitekter har i de seneste måneder haft lejlighed til at afprøve teknologien i vores ombygningssager, og navnlig i komplicerede sager, hvor det med traditionel bygningsopmåling er svært at fastlægge de eksakte bygningsgeometrier og at få tegningerne til at hænge sammen, så der er overensstemmelse mellem f.eks. plan, snit og facade, er der meget at vinde.

Årstiderne Arkitekter har sparet mange omprioriteringer v.h.a. investeringen i det fornødne udstyr, og det sparer vores kunder tid, penge og forviklinger i udførelsen, at vi arbejder ud fra et præcist grundlag.

Vi vurderer, at SLAM-scanning medfører, at ressourceforbruget ved at tilvejebringe et godt tegningsgrundlag blevet nedbragt så betydeligt, at det ikke kan svare sig at lade være, hvis adgang til ejendommen ellers er mulig. Besparelsen i forhold til traditionel bygningsopmåling er, med et forsigtigt skøn, omkring 50-70 %, alt efter detaljeringsgraden.

Tallene taler for sig selv, og metoden har en klart positiv påvirkning af kvaliteten i de pågældende projekter.

Illustrationer

Billede 1: 3D. Her et kik ind i skyen i 3D efter en tur omkring og rundt i ejendommen, hvor ejendommen og omgivelserne fremstår transparent.

 

Billede 2: Plan. Ved at lægge vandrette snit i skyen, får man retvisende underlag i forhold til at optegne planer. Ved at vende snitretningen kan man få underlag til både etageplaner og loftsplaner. Obs på, at der kun kommer informationer om det som var synligt ved scanningen.

 

Billede 3: Snit og opstalt. Ved at lægge lodrette snit i skyen, får man retvisende underlag i forhold til at optegne snit og opstalter. SLAM scanning kan her f.eks. være en stor hjælp i forhold til at afgøre det eksakte profil af tagetagen, hvad der typisk er svært ved traditionel bygningsopmåling.

 
Kommentarer

Laser-opmåling er uden tvivl kommet for at blive på renoveringsprojekter og i forhold til drift og vedligehold af eksisterende byggeri.

3D-scanning til punktskyer (pointclouds) kan dog laves med mange forskellige teknologier. Nogle gange med en statisk scanner, som giver højeste præcision (afvigelser på kun få mm) og farvekodning, som gør det let at modellere i efterfølgende. Andre gange med den hurtigere SLAM-teknologi, hvor præcisionen ofte er omkring +/- 2-3 cm, hvilket kan være for upræcist , hvis det f.eks. er et vindue der er tale om eller bygningsdele, man skal tilpasse bordplader eller glasvægge op imod. Med fotogrammetri kan man scanne fra droner, som gør det muligt at scanne fra ellers umulige vinkler, men hér er bliver upræcisionen endnu højere, hvilket dog kan være helt fint, hvis det f.eks. er en hel boligblok, der scannes. Nogle gange kan en 3D-opmåling med totalstation være den hurtigste og billigste vej til en 3D-opmåling og har bygherre tegningsmaterialet i orden er det langt det billigste at modellere fra 2D-tegninger.

Da renoveringsprojekter er komplekse, vil en blanding af opmålings-teknologier oftest blive den bedste løsning. Kobling med fotoregistrering giver måske mening og til tider er det nødvendigt at stikke en skruetrækker i gennem isoleringen på et rør, for at finde rørets faktiske dimensioner. Skjulte installationer kræver måske nedtagning af nedhængte lofter åbning af skakter og til tider er den bedste metode, at komplimentere laser-opmålingerne med mål taget med tommestok 😉

Det er dog ret tidskrævende at omdanne de mange millioner af punkter i en 3D-scanning til 2D-tegninger og BIM. BIM Equity har stor erfaring med dette, og leverer modellering fra tegninger og laser-opmålinger som fast ydelse. Det betyder, at vi leverer en færdig opmåling direkte i Revit eller ARCHICAD, samt en 2D-tegninger som DWG til AutoCAD. Vores kunder spænder fra almindelige arkitekttegnestuer til offentlige bygherrer som f.eks. Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen og Campus Vejle, samt diverse butiks- og restaurant-kæder. Løsningen er hver gang tilpasset kunden og projektet, og man skal ikke undervurdere arbejdet med kvalitetssikring!

Læs mere om vores opmålingsprojekter på BIM Equitys hjemmeside: http://bimequity.dk/services/opmaling/

Hej Thomas

Tak for dit input – det er spændende at høre om, hvad I kan hos BIM Equity.
Der er selvfølgelig forskel på de udfordringer der er i forskellige opgaver.

Det er måske vigtigt at tilføje, at jeg i mit indlæg refererer til arkitektens planer, snit og facade.
Her er præcisionen ved SLAM scanning på +/- 2 cm tilfredsstillende, da det meste byggeri jo i sig selv har en tilsvarende udførelsesmæssig tolerance.

Det er her altid et fagligt skøn hvordan man mest hensigtsmæssigt tegner op, når vægge er skæve, og dæk har lunker. Om detaljer fremmer eller forringer tegningsmaterialets brugbarhed.

Som udgangspunkt foretrækker projekterende vandrette gulve og lodrette vægge på tegningerne, og i forhold til BIM er det næsten ubrugeligt i det videre forløb, hvis der ikke er sket en sådan tillempning ved 3D modelleringen af eksisterende forhold.

Hvor man skal bruge skarpe pasmål til indbygning af vinduer, bordplader ol. vil jeg i alle tilfælde anbefale at mål kontrolleres på stedet af de udførende. Hvis væggene i en hylde-niche f.eks. er +/- 2 cm ude af lod, kan man jo ikke forvente at alle hylderne kan skæres efter nichens bredde angivet på etageplanen. ????

Skriv en kommentar