Cirkulært byggeri kræver ny forretningsmodel og tankegang

Cirkulær økonomi i byggeri og anlæg handler ikke kun om at recirkulere sekundære råstoffer og materialer. Hvis den cirkulære tilgang skal forplante sig, kræver det en ny grundtænkning i forhold til forretningsmodeller, strukturer og rammevilkår, og det kræver at branchens aktører tager aktiv del i omstillingen.

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

Det er efterhånden kendt for de fleste i bygge- og anlægssektoren, at vi som branche står for 40% af råstof- og materialeforbruget, genererer 30% af affaldet og forårsager 25-33% af de væsentligste skader på miljøet i Danmark. Vi genererer hvert år 4,5 mio. byggeaffald, og år efter år kører vi i omegnen af 7-8 mio. ton overskudsjord fra bygge og anlægsaktiviteter rundt i landet. Alt dette sker, mens der flere steder i både Danmark og resten af verdenen er ved at være knaphed på råstoffer som fx sand og grus – og at megen unødig transport belaster klimaet med CO2. Og alt dette skyldes, at værdikæden i bygge- og anlægsbranchen de seneste seks årtier har været hyllet ind i brug og smid væk – tankegangen, og det kræver både en strategisk indsats og tid at gøre op med, hvis forandringen skal være succesfuld og vedvarende.

Fra kickoff for City Loops-projektet. Foto: ICLEI

EU støtter udviklingen
Som der er tradition for, når vi som branche skal skabe forandring, griber vi ud efter projekter. Det sker for at få mulighed for at undersøge og analysere problemstillingerne og for at gøre os erfaringer, inden mulige ændringer bliver til rammebetingelser og skaleres. Det gælder også for cirkulær økonomi, hvor der er igangsat forskellige projekter, der skal give ny viden og gerne vise nye veje til forandringen mod mere bæredygtighed.

Bygherreforeningen er gået med i et nyt EU-støttet projekt, kaldet City Loops, som i løbet af de næste 4 år skal være med til at fremme omstillingen til cirkulær økonomi og tankegang inden for byggeri og anlæg. Med afsæt i FN’s Verdensmål nr. 12 og 13 og med kommuner og byer som omdrejningspunkt, skal projektet, der er støttet med midler fra Horizon 2020-programmet, udvikle, teste og evaluere en lang række guidelines og værktøjer, der har til formål at understøtte cirkulært byggeri og jordhåndtering.

Projektet har naturligt nok et europæisk sigte, og omfatter byer og kommuner som Høje Taastrup og Roskilde (Danmark), Apeldoorn (Holland), Bodø (Norge), Mikkeli (Finland), Porto (Portugal) og Sevilla (Spanien), der udover at involvere sig til i udviklingsarbejdet også skal afprøve metoder og værktøjer i konkrete demonstrationsprojekter.

Global udfordring på kommunalt niveau
Overforbruget af ressourcer er nemlig ikke blot et dansk problem, men både en europæisk og global problemstilling, der udmønter sig på forskellige måder. I bygge- og anlægssektoren skal udfordringerne bl.a. løses ved at skabe kredsløb for materialer og jord, så vi i højere grad genbruger byggematerialer, og reducerer behovet for at grave efter nye råstoffer, deponere, samt køre overskudsjord langt væk. Målet er således at finde cirkulære løsninger med bæredygtige genbrug og genanvendelser af byggeaffald og overskudsjord.

Ved at samle de europæiske byer er det håber, at de hver især og sammen vil være med til at udvikle metoder og værktøjer, som gør det muligt at udnytte de store ressourcemæssige potentialer i organisk affald, byggeaffald, herunder spild- og restprodukter fra byggerier/renoveringer eller nedrivninger af bygninger, samt de potentialer der er i overskudsjord.

Nye kredsløb kræver ny forretningsmodel og tankegang
Men cirkulær økonomi handler ikke kun om at recirkulere sekundære råstoffer og materialer. Der skal også være styr på materialernes kvalitet og indhold, og vigtigst af alt, skal markedets tankegang omdannes fra lineære til cirkulære og mere iterative processer, og det kræver gentagelser og tid for at alle værdikædens forskellige led og mange aktører kan være med i omstillingen. Det kræver både nye forretningsmodeller og ny tænkning. Hvis den cirkulære tankegang skal vinde indpas, skal der nye forretningsmodeller i spil, hvor forskellige perspektiver og interesser er integrerede i hinanden. Men der skal også være styr på de grundlæggende branche- og markedsstrukturer, der skal geares til en ny virkelighed.

Erfaringer fra de seneste 20 års digitale forandringsproces har vist, at det ikke er nok at starte nedefra på projektniveau. Der skal tænkes strategisk og langsigtet – med et klart mål for, hvor vi skal være med strukturerne og rammevilkårene om 5-10 år, så behovet for ændringer og udviklingen går hånd i hånd. Det kræver, at vi arbejder strategisk i hele værdikæden, og formår at få alle interessenterne til at arbejde i samme retning og mod et fælles mål for et omdannet marked. Jeg håber derfor, at markedets aktører vil gå i dialog med partnerne i City Loops–projektet og tage aktiv del i omstillingen til mere bæredygtige ressourceanvendelser i fremtiden.

City Loops-projektet er blevet til på initiativ af Region Hovedstaden. Øvrige danske partnere er – udover de nævnte byer – Gate 21, Roskilde Universitet – og altså Bygherreforeningen.

 
Kommentarer

Godt oplæg, Graves

Stig Håkansson

Efter 45 år med øje for vores kulturs miljøbelastning vover jeg at mene, at det er utilstrækkeligt med de idealistiske og intellektuelle fortræffeligheder. Der skal formentlig noget andet til for at skabe et alternativ til markedsmekanismerne, der boostes af menneskets drifter med alt hvad dette indebærer.
Det skal jeg skåne både dig og mig for yderligere at komplicere her. Det er der så rigeligt andre som gør.

Derfor, mere snævert set, nu temaet er renovering/byggeri/cirkulær økonomi, synes der fornuft i at genbruge bygninger, herunder at bevare eksisterende kvaliteter.
Det direkte genbrug kan betyde forvandling af eksisterende bygning (transformation). Transformation er et spadestik dybere i diskussionens kontekst, og derfor en disciplin der bør dyrkes mere i forskning, undervisning og udførelse. Måske er det reelt et aspekt i en ny dannelse, som ligesåvel kan gøre sig gældende på mange andre områder.
Det kræver både dyb indsigt og håndværksmæssig kunnen at kunne transformere det eksisterende, men som vi bliver præsenteret for klodens situation, må disciplinen være betydelig fremover?
MEN at tænke sig at materialehåndteringen (fremskaffelse/transport m.m.) skulle blive langt mindre synes at være et uoverkommeligt paradoks, som måske kun krig og katastrofe kan overkomme.

At lade bygninger stå, for at udbedre hvad tidligere skulle falde, er antageligt langt mindre ressourcekrævende (materialemæssigt) end at nedbryde, skille ad, transportere, pulverisere, sammenpresse, up-cycle, tilføre diverse betænkelige stoffer o.s.v. – er det ikke udsigten for gængs “genbrugs-industri”?
Og er det ikke blot skruen uden ende, hvor vi så ender med byer og bjerge af udslidt “up-cycling”. Et samfund af skrald. Vi har heller ikke uendelige energimængder til forvandling af skrald til ny jomfruelighed, om det var en mulighed?
Alternativet er at anvende de rene materialer så rent som muligt, sådan at jomfrueligheden videst muligt bevares hele vejen igennem.
Bygningsteknisk er det fx den konstruktive beskyttelse. Hvad angår materialet træ, har fortidens erfaring og viden givet os store landvindinger. Den skulle nødigt være smidt ud med badevandet.
Hvad angår det på mange måder tunge materiale beton, har vi formentlig stadig mere at lære.
Eksempelvis er den relativt nye bygning “Vikingeskibs-museet” i Roskilde sat i spil. Den er udfordret både materialemæssigt som klimamæssigt, og kan således også være en øjenåbner for den ny disciplin i byggeindustrien.

Graves Simonsen
Graves Simonsen

Hej Stig

Tak for din gode kommentar.

Jeg er enig i, at der er nødvendigt at fokusere på at bruge/genbruge den eksisterende bygningsmasse i videst mulig omfang – gennem transformation eller tilpasninger, og det er heldigvis også en holdning, der er i fremgang og har været det gennem det seneste årti. Hvad denne ændring i holdningen blandt bygherrer, arkitekter, entreprenører osv. skyldes, er svær at spå om, men er sandsynligvis flersidet. Uden særligt fokus på genbrug af bygningsmassen vil 75-80 pct. af den under alle omstændigheder stadig stå der om 30-40 år, og det vil nok ændre sig i opadgående retning – i takt med en erkendelse af behovet for mere bæredygtige løsninger. Men nybyggeri undgår vi nok ikke helt, hvis vi også skal imødekomme stigningen i befolkningstallet, uanset om vi sænker behovet for kvadratmeter per person eller ej.

Markedet for genbrug/genanvendelse af byggematerialer fra nedrivninger bliver aldrig stort i Danmark, med mindre vi vælger at importere fra nabolande, hvor det så vil kollidere med transport, så længe den drevet af fossile brændsler. Men fokus på de materialer/fraktioner, der anvendes/genereres store mængder af, og som kræver mange jomfruelige råstoffer at fremstille/substituere, kommer vi ikke uden om. Og så skal vi tænke langsigtet, når vi designer nye bygninger, både ift. kommende transformation, adskillelsesmuligheder og genbrug af materialer/komponenter.

Så grundlæggende synes vi at være enige!

God jul og godt nytår,
/Graves

Skriv en kommentar