Mere forskning i byggestøj efterlyses

Støjbelastning forårsager stress, hjertekarsygdomme og for tidlig død. Regler for støjniveauer skal bidrage til, at vi ikke udsættes for skadelige støjpåvirkninger, men som reglerne er nu, fungerer de ikke optimalt i praksis. Det kræver nemlig stor omtanke hos dem, der forårsager støjen og dem, der planlægger vores byer og bygger eller renoverer vores bygninger. Derfor er der behov for at problematikken i højere grad bliver anerkendt, og at vi begynder at forske mere systematisk i emnet.

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

At støj optræder i vores hverdag, er ikke nogen nyhed, da for meget støj på forskellig vis påvirker vores livskvalitet, humør og personlige ydeevne. Derimod er der ikke udbredt viden om, hvordan for meget støj påvirker vores helbred. Det sker mere skjult og ofte over lang tid.

I vores hverdag er vi er omgivet af mange støjkilder, – nogle er naturlige og kortvarige som fx barnegråd og alarmer, mens andre er et resultat af vores aktiviteter. Vi påvirkes individuelt, og har forskellige tærskler for, hvornår en given lyd opfattes som generende støj. Konsekvensen kan være, at dem der støjer, ikke altid er opmærksomme på støjgener for omverdenen.

Trafikstøj øger risikoen for tidlig død, men hvad med byggestøj?
Det vil være for omfattende at behandle hele støjemnet i et indlæg som dette, så lad mig blot henlede opmærksomheden på to af de væsentligste støjkilder i hverdagen: trafik og byggeri, som vi rent faktisk kan gøre noget ved.

 

Tilfældig støjmåling fra dieselkompressor i 20 meters afstand til byggeplads i tæt bebyggelse. Se også note.

Krav til støjreguleringen kom først rigtigt på tale efter at Danmark blev medlem af EU i 1973. Først da blev man opmærksom på, at støjpåvirkningen har store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser og omkostninger. På trods af bred enighed herom, er der en del usikkerhed om omkostningernes omfang. En lang række studier har dog påvist, at trafikstøj påvirker menneskers helbred negativt allerede ved 58 dB (WHO har sat den nedre grænseværdi for potentielt skadelig støj ved 53 dB). Dette medfører omkostninger for samfundet – blandt andet på grund af tab af livskvalitet og produktivitet for de berørte borgere og øgede udgifter i sundhedsvæsenet i form af udgifter til medicin, lægebehandling og hospitalsindlæggelser – og for tidlig død.

På europæisk plan er 75 millioner personer udsat for skadelig trafikstøj. Støj, som årligt anslås at forårsage 43.000 tilfælde af hjertesygdomme og 10.000 tilfælde af for tidlig død. Alene i Danmark er flere end 700.000 boliger påvirkede af støj. Det svarer til mere end 28 % af alle boliger i Danmark, og det betyder, at cirka 1,4 millioner mennesker potentielt er plagede af støj. Støjen i byen kan være svær at håndtere, især i den ældre bygningsmasse, og der opstår ofte dilemmaer i en afvejning af behovet for at bygge flere boliger og arbejdspladser i tæt bebyggede områder og nærheden til infrastruktur. Begge aktiviteter forårsager skadelig støj.

I en netop udgivet film om trafikstøj i indeklimaet redegør professor Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, for resultaterne af den seneste forskning i de negative helbredsmæssige konsekvenser af skadelig trafikstøj. Stiger trafikstøjen med fx 10 dB fx som følge af øget trafik eller ændret trafikmønster, øges risikoen for kræftformer som tyktarmskræft og brystkræft med 18-23%, mens risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte, samt diabetes siger med 11-12%!

Det fremgår også af COWI’s Hovedrapport – Vurdering af luft og støj

(April 2018), at støj i 2014 var årsag til 105 for tidlige dødsfald i Region Hovedstaden. Et for tidligt dødsfald svarer til omkring 10,6 tabte leveår. I 2025 forventes antallet af for tidlige dødsfald at være 112. Det er en stigning på ca. 6 procent i forhold til 2014. Hovedårsagen til stigningen er øget vejtrafik, sammen med en større og ældre befolkning, der alt andet lige fører til flere for tidligt døde.

Byggestøjens effekter er underbelyste
En anden væsentlig kilde til støj i vores hverdag er byggeri og anlæg. Her er den generelle opmærksomhed omkring skadelig støj særligt koncentreret omkring to temaer; grænseværdier for arbejdsmiljøet – altså hvordan arbejdsstøjen påvirker dem, der har deres daglige gang på byggepladsen og som gennem deres aktiviteter direkte selv er med til at skabe støjen eller indirekte er udsat for den – og støj fra (bygge)virksomheder. Det er vigtigt at holde branchemæssig fokus på foranstaltninger, der kan reducere denne arbejdsstøj og dermed reducere risikoen for arbejdsrelaterede høreskader og andre følgesygdomme.

Langt mindre opmærksomhed og systematisk forskning finder vi, når det handler om byggeriets omgivelser, forstået som de personer, der udsættes for skadelig støjpåvirkning af byggeaktiviteter, de ikke selv er en del af. Selvom støjpåvirkningen kan være forbigående, kan den sagtens ende med at blive langvarig. Spørg blot beboere, som gennem en årrække er udsat for støj fra store infrastrukturprojekter eller udvikling af nye bykvarterer. Problemet med bygge- og anlægstøj til omgivelserne er måske primært et problem i storbyer, som bl.a. forstærkes på grund af akustikken mellem bygningerne. men bliver samtidigt et problem for flere på grund af befolkningstætheden.

Det stigende fokus på CO2-udledning skaber et fremtidigt behov for eldrevne maskiner på byggepladser, hvor en positiv sideeffekt kan være mindre støj fra fx kompressorer eller varmekanoner  som eksempler på fossilt drevne maskiner med højt lydniveau, idet elmotorer generelt har et lavere støjniveau. Men bygge- og anlægsaktiviteterne vil også i fremtiden være kilde til høje støjniveauer, og der er behov for en skærpet samfunds- og branchemæssig opmærksomhed herpå.

Som led heri synes der også at være et behov for mere forskning i, hvordan byggeriet kan tilrettelægges og gennemføres, så det både tilgodeser arbejdsmiljøet og omgivelserne. Og hvis der kan opnås bred enighed herom, er det vel nærliggende at foretage en mere systematisk afdækning af byggestøjen som et problem, der kan vise sig at være lige så problematisk som trafikstøjen?

Holder denne tese, er det naturligt at inddrage innovation i teknisk udstyr og tilrettelæggelse af bygningsdesign med kortere og mere effektive byggeprocesser som en del af forskningsfeltet. Forskningen må således i givet fald være rettet mod at hjælpe bygherrer, der har det formelle ansvar, de udførende, der generer støjen, og leverandørerne, der udvikler og leverer kilderne hertil – altså hele værdikæden.

Note
Vedvarende støjbelastning over 80 dB(A) indebærer risiko for høreskader. Den individuelle følsomhed for støj varierer dog meget. Der er belæg for, at visse særligt følsomme personer kan risikere høreskade efter mange års udsættelse for støjbelastninger på 75-80 dB(A). Der findes dog endnu ingen enkle og sikre metoder til at afgøre, om en person er mere eller mindre følsom for støj.

Vedvarende støjbelastning på 85 dB(A) indebærer risiko for alvorlige høreskader.

Vedvarende støjbelastning på 90 dB(A) indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 dB(A).

Kraftig impulsstøj, hvor spidsværdier overstiger 130-140 dB(C), kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger. Impulsstøj kommer fra fx slag, metal mod metal.

Kilde: Arbejdstilsynets Vejledning D6.1-4 om støj

Om støj i boliger:

Læs bl.a. Kirstine Hjorth Lorenzen, GATE 21’s, blogindlæg: Det støjer i danske boliger – Løsningerne findes, men opmærksomheden mangler

Besøg bl.a. hjemmesiden: roligbolig.dk/

 
Kommentarer

Meget fint indlæg der beskriver et problem, som ikke kun kan løses på en måde.
Ved at opsætte fortsatsvinduer kan man begrænse trafikstøjen en hel del. Byggefilmen om energirenovering af vinduer giver tre forskellige forslag til at begrænse støjproblemet. se filmen på http://www.byggefilm.dk

Skriv en kommentar