Seks gode forslag til renovering

10. februar 2016

Kategorier: Energipolitik, Kompetencer, Livskvalitet

Tags: BedreBolig, Best practice, Database over renoveringsprojekter, Efteruddannelse, Energiforbrug, Energikonsulenter, Energimærke, Forbedre renovering, Fremme renovering, Gert Johansen, Katalog, Vedvarende energi

Et katalog over tidstypisk byggestil/metode, mere efteruddannelse for energikonsulenter og en database over renoveringsprojekter er nogle af de seks forslag, Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen, har til at fremme og forbedre renovering.

Af Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen

Renovering af almen bebyggelse Foto: Nicolai Perjesi

Jeg vil gerne videregive seks forslag til, hvordan jeg synes, vi kan optimere renoveringen af vores bygningsmasse for således måske at kunne fremme renovering endnu mere.

1 – Katalog over tidstypisk byggestil/metode
Hvis vi fik lavet et katalog over tidstypisk byggestil/metoder, kunne vi få et godt og effektivt værktøj for alle, der beskæftiger sig med renovering.

Kataloget skulle være et slags ’atlas’, som beskriver konstruktioner og anvendte materialer i tidstypiske bygninger. Dette ville gøre det lettere at beskrive tiltag, man kan/skal gøre for at få et holdbart og sundt renoveringsprojekt.

For at mindske skadevirkninger, når der ændres på bygningens fysiske forhold, kunne man sammenholde kataloget med de erfaringer, Byg-Erfa og GI har med typiske skader/problematikker

Kataloget skal findes digitalt, have mange billeder og illustrationer, være tilgængeligt for alle og hele tiden være up to date.

Der ligger allerede en meget stor mængde materiale og viden på området. Det skal blot samles og ’boges’. Som eksempel kan jeg pege på vores finske søsterorganisation, Rakennusmestarit, der har oprettet en sådan database.

2 – Klassificerede, ældre bygninger skal kunne have egen energiproduktion
Ved renovering af klassificerede bygninger eller bygninger med en historisk betydning skal det være muligt for en bygherre at få løftet sit energimærke ved at levere egenproduceret energi – fx i form af vind eller sol, evt. fra fælles anlæg.

Som ekstra incitament skal bygherren for sin produktion af energi have refunderet midler, der svarer til den energi, bygherren ville have sparet, hvis energirenoveringen havde fundet sted –vurderet af en kompetent energikonsulent.

En passende afskrivningstid for udgiften til etablering af et energianlæg skal tinglyses på ejendommen, så tilbagebetalingen tilfalder den aktuelle ejer.

“En database over færdige renoveringsprojekter vil både kunne give et overblik over ’best practise’ og en ide om, hvor stor den samlede energibesparelse er på landsplan” Gert Johansen Konstruktørforeningen Foto: Nicolai Perjesi

3 – Mere efteruddannelse for energikonsulenter
Der skal være mere og kvalitativ efteruddannelse for energikonsulenter, så de bliver endnu bedre til at vurdere bygningers behov og muligheder for energirenovering.

4 – Nye krav til salgsopstilling ved boligkøb
Det skal være et krav, at alle bygninger ved salg skal have en præcis vurdering af energiforbruget og deraf mulighederne for at forbedre energimærket.

Ejendomsmæglere skal i deres salgsopstilling anføre en prioriteret liste over tiltag for energirenoveringen, således at den kommende ejer kan se, hvad der giver bedst mening i forhold til energiforbruget ved de enkelte tiltag – altså en ’totaløkonomisk’ oversigt.

Det kunne med fordel kobles sammen med ordningen BedreBolig, således at registreringen, mulighederne og økonomien er fuldt oplyst for den kommende ejer.

5 – En database over renoveringsprojekter
Hvis vi opbygger en database over færdige renoveringsprojekter – som fx har involveret en BedreBolig-rådgiver, energikonsulenter, GI eller myndighedsgodkendte projekter – kan vi både samle en bedre viden om ’best practise’ og lave statistik over udført renovering og den opnåede energibesparelse.

En sådan database giver desuden bedre mulighed for at bedømme fremtidige tiltag og ikke mindst den aktuelle energitilstand i den danske bygningsmasse.

6 – En database over mulige løsninger
Jeg kunne også godt tænke mig, at parterne i fx Renovering på dagsordenen nedsatte en tværfaglig arbejdsgruppe, der kunne komme med kvalificerede bud på rationelle, realistiske og holistiske løsningsmuligheder inden for energirenovering, og som ikke kun fokuserer på at høste den sidste kilowatt-time.

Hvis denne arbejdsgruppe blev et permanent forum, skulle det også være muligt for en bygherre at få nye tiltag og muligheder vurderet, hvilket desuden skulle indgå i en offentlig database som ’teknisk fælleseje’. Det, tror jeg, vil øge interessen for energirenovering!

Louise Aggebo

10. februar 2016 at 10:43

4 – Nye krav til salgsopstilling ved boligkøb: En præcis vurdering af energiforbruget, hvordan?
(teoretisk, adfærdsbetinget, faktuel og registreret)

Kære Gert, har du i øvrigt forslag til, hvordan hr. og fru Danmarks energirenoveringer skydes igang, da det er her de største private udfordringer er og de samfundsmæssige gevinster ligger.
– hvordan kan deres økonomiske formåen forbedres (når mange er i pengebekneb) samtidig med, at man kommer fra en masse politisk motivation til regulær udført handling hos den enkelte danske boligejer?
Der bliver flere og flere singler, som i sagens natur bor solo; og dermed er der blot én indkomst til at renovere et hus.

Svar

Gert johansen

11. februar 2016 at 23:03

Kære Louise
Dejligt at høre fra dig, og dejligt at du tager dig tid til at reagere på mit blogindlæg.
Indledningsvist vil jeg sige, at årsagen til mit ønske om en bedre evaluering af energiforbruget i salgsejendomme bunder i, at energiforbruget ret ofte afviger fra det faktiske forbrug.
Der er jo også, som du antyder, forskellige årsager til, at der er en diskrepans mellem det beregnede og det faktiske forbrug. Jeg peger ikke fingre af nogen, for jeg mener, at det er et fælles ansvar at løfte den opgave – altså mellem sælger, mægler, energikonsulent, Bedre-Boligrådgiver og lovgivere.
Den holdning, jeg giver til kende, er, at vi skal benytte os af hele erfaringsbasen på alle energivurderinger, som finder sted her i landet. Som jeg skriver i mit blogindlæg, mener jeg, at vi skal have en database, som i princippet indeholder al den viden, vi har om renovering. Det kan fx være alle de vurderinger, der laves i forbindelse med salg af ejendomme og de projekterendes beregninger i forbindelser med renoveringsprojekter – sammenholdt med klimadata, typiske forbrugsmønstre og typiske adfærdsmønstre.
Der findes allerede forskellige opgørelser over forbrugs- og adfærdsmønstres indflydelse på det endelige forbrug. Faktorer som kan indgå, når det aktuelle forbrug skal vurderes. Desuden skal ejendomsmægler og energikonsulent kunne trække på en ejendoms forbrug over en årrække – data leveret fra energiselskaberne og andre registre.
Med al den viden bygget ind i de typiske bygningsmodeller (som jeg omtaler i bloggen), kan vi få et mere retvisende billede af ejendommens energitilstand. Med en samlet database over renoveringstiltag i de samme typiske bygningsmodeller, ja så har vi dermed en langt mere præcis mulighed for at komme med totaløkonomiske løsningsforslag til en ny ejer.
Samtidig giver det også data-feedback til bygningsmodellerne og dermed en konstant raffinering datagrundlaget.
Til dit sidste spørgsmål om finasiering for alle – ja det er jo straks lidt sværere, dels er der jo ejendomsretten, som jo i Danmark heldigvis er ukrænkelig. Det gør jo, at den enkelte næsten må gøre, som vedkommende vil – hvilket så også betyder, at udgiften og gevinsten ligger hos den enkelte ejer. Når det er sagt, vil jeg også gerne gentage, at der bør laves nogle incitamentsstrukturer, der kan forbedre folks muligheder for at energirenovere deres ejendom. Jeg har tidligere nævnt, at der kunne ydes energilån med statsgaranti, så ejerne kan låne penge til renoveringen i kreditinstituttet på vanlig vis, men at staten står inde for lånet. Ejer skal så til gengæld give afkald den kommende besparelse, indtil lånet er indfriet. Først når lånet er betalt, kan ejer høste besparelsen. Fordelen er, at ejer allerede fra første dag får et bedre indeklima og glæde af forbedringerne samtidig med, at samfundet sparer penge og mindsker CO2-belastningen – altså en vindersag for begge parter.
Derudover kan jeg henvise til forslaget om at lave fælles vedvarende energiproducerende anlæg med de indbyggede incitamentsmuligheder. Men det og alt, hvad man kan pille i forhold til energiafgifter kræver, at staten er medspiller.
Jeg er da overbevist om, at en bedre tilrettelæggelse af afgifterne kan åbne mulighed for, at man belønnede de gode energiforbrugere – blot tør man jo ikke sige det højt, for så er der andre, der skal betale!

Graves Simonsen

10. februar 2016 at 17:27

Kære Gert
Tak for dine gode forslag til bedre renovering, og for din opmærksomhed på, at der måske mangler viden herom. Tillad mig at indtage rollen som den gode alf, der forsøger at opfylde en række af dine ønsker, men samtidigt at diskutere nogle af dine forslag:

Ad. 1) Katalog over tidstypisk byggestil/metode:
Webportalerne danskbyggeskik.dk og danskebygningsmodeller.dk indeholder al væsentligt viden om byggeskikken (og dermed teknikken) i Danmark i perioden 1850-2000, fordelt i fem stilperioder. Som supplement hertil findes en publikation: Kend dit etagehus, der omhandler de arkitektoniske stilarter og karakteristika fra samme perioder. Som supplement hertil har Bygningskultur Danmark udgivet en række publikationer om samme emner, fordelt på bygningstyper. Endelig findes der en webportal, byggefilm.dk, der dokumenterer og viser de forskellige håndværksteknikker og –metoder i praksis.

Min påstand er, at den nødvendige viden allerede findes og er tilgængelig, men ’bare’ mangler at blive taget tilstrækkeligt i anvendelse.

Ad. 2) Klassificerede, ældre bygninger skal kunne have egen energiproduktion:
Bygningsintegreret, vedvarende energiproduktion er i disse år til debat: Hvad er samfunds- og privatøkonomisk den mest fornuftige løsning på den grønne omstilling? Skal energien produceres i små anlæg på og i bygningerne, eller skal den stedet produceres i store centrale anlæg, der er underlagt professionel drift og distribution? En analyserapport fra maj 2014, udgivet af Bygherreforeningen og Teknologisk Institut, undersøger en række problemstillinger med bygningsintegreret VE-produktion i den eksisterende bygningsmasse, blandt andet affødt af en række uheldige eksempler på fx solcelleanlæg, der blev resultatet af en periodisk gunstig støtteordning.

Konklusionen på rapporten er i hovedtræk, at det nok ikke er i den eksisterende bygningsmasse, hvor man starter med lokal energiproduktion og slet ikke, hvis de ligger i fjernvarmeforsynede områder. Der er nemlig stadig en række uløste problemer af bl.a. teknisk, økonomisk, driftsmæssig og arkitektonisk art forbundet hermed.

Ad. 5) En database over renoveringsprojekter:
Idéen om at samle viden om konkrete projekter – eller cases – er god og efterspørges også af en række uddannelsesinstitutioner, som gerne vil geare deres studerende i forhold til at beskæftige sig med renovering. Det er dog vigtigt, at casene bearbejdes grundigt i forhold til, hvad de skal formidle. En arbejdsgruppe under Renovering på Dagsordenen er netop nu i færd med at tilrettelægge en dialog mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder om, hvordan de rigtige renoveringskompetencer opbygges, og hvordan fx Renoverpris-nominerede projekter kan indgå i erfaringsmateriale til undervisningsbrug.

Teknologisk Institut gennemfører desuden aktuelt et projekt, der undersøgelser en række, konkrete energirenoveringsprojekter, der skal give mere viden om energitilstanden før og efter gennemførelse af en række tiltag, og analysere, hvis der er forskelle mellem det forventede og det faktisk opnåede energiforbrug efter renoveringen. Når projektet er gennemført, vil resultaterne blive offentlige tilgængelige og kunne indgå som cases i forskellige formidlings- og undervisningsmæssige sammenhænge.

Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at en database skal have en vært, der kan vedligeholde data og formidle indholdet, og det er en vanskelig opgave, som er svært at få finansieret og etableret.

Ad. 6) En database over mulige løsninger:
Videncenter for energibesparelser i bygninger, der har eksisteret i en række år nu, og som netop har fået forlænget sin eksistensperiode med yderligere 4 år, har oparbejdet en imponerende eksempelsamling af gennemarbejdede, energibesparende løsninger til eksisterende bygninger – fra parcelhuse til større ejendomme. Ydermere udrulles i disse år en række industrialiserede systemløsninger, fx på facadeudskiftninger eller –forbedringer, hvor det arkitektonisk og byggeteknisk giver god mening med konceptuelle løsninger.

Det er i høj grad markedet og erfaringsudvekslingen i forskellige bygherrenetværk, der styrer den proces, og det er formentlig også den mest effektive måde – med bygningsreglementets krav som laveste fællesnævner. Dermed gætter jeg på, at det er inden for disse rammer, vi skal søge at forbedre incitamenterne til mere energirenovering, fremfor at etablere et nyt forum, der skal fungere som ’overdommer’ på konkrete løsninger.

Men tak, Gert, fordi du spiller bolden op, og lad os drøfte de videre perspektiver af dine forslag i relevante sammenhænge.

Bedste hilsner
/Graves

11. februar 2016 at 14:28

Kære Graves
Tak for dit gode og fyldige svar på min ønskeliste. Det er dejligt, at der kommer lidt respons, når man stikker hånden frem og uden en debat, kommer vi i hvert fald ikke i mål med Renovering på Dagsordnen. Jeg vil derfor benytte mig af muligheden for at fortsætte der, hvor jeg slap, og du kommer på banen.
Jeg er naturligvis helt på det rene med, at vi allerede har flere muligheder for at opfylde nogle af de ønsker jeg har nævnt. Personlig har jeg haft god glæde af de nævnte og tilsvarende sites – derfor ved jeg jo godt, at det er lidt provokerende at bede om noget, som i et vist omfang allerede findes. Mit ærinde er bestemt ikke at nedgøre eller på anden måde miskende værdien af dem, faktisk ser jeg dem som et rigtig godt grundlag for at kommer derhen, hvor, jeg ser, vi gerne skal nå.
Egentlig er det også ærgerligt, at begge sites – og andre tilsvarende – lever en lidt skjult tilværelse (fx danskbyggeskik.dk og danskebygningsmodeller.dk). Både hver for sig og tilsammen kan de give et ganske godt billede af byggeskik og konstruktioner – og kommer også pænt omkring i den danske byggeforståelse. Det, jeg eftersøger i mit indlæg, går i langt højere grad på en mere teknisk udboring af, hvordan vi skal forholde os både bygningsfysisk og arkitektonisk til de forskellige årgange og stile, og ikke mindst de muligheder man kan sætte i spil, når vi skal renovere eller energirenovere.
Jeg tror rigtig mange med min alder kender ”Byggebogen” og dens fortræffelige illustrationer og tekster, men den slipper jo sit tag midt i 1960 (tror jeg). Herefter er der ikke længere et samlet overblik over byggestile og konstruktioner. Naturligvis er det også i den tid, hvor der kommer langt mere forskning og oplysning om byggeriet og dermed langt flere muligheder for at sætte sig ind i det, som Byggebogen jo havde gjort forud.
Jeg tror faktisk at vi har langt den overvejende mængde af viden på området, blot er det spredt over så mange forskellig enkelttiltag, at det kun er ganske få, der har det samlede overblik – ærgerligt!

Som svar på det kunne jeg ønske mig, vi havde et samlet opslagsværk (database/site), der i princippet kunne kombinere ”al viden” på området, hvor man fx kan tage afsæt i en byggestil, en periode, en konstruktion, en problemstilling, en konstateret skade, eller hvad der kan være aktuelt i en given situation.
Hvis man fx gik ind i en tagkonstruktion fra slutningen af 1800-tallet, for man vil renovere taget eller tagadskillelsen – så skulle man kunne gå ind i den aktive ”RENOVERINGSDATABASEN”, finde konstruktionen og her få information om de typiske materialer, deres fysiske formåen, hvilke skader man typiske møder, og hvordan de typisk løses. Lige så vigtig er det, at man kan finde gode løsningsforslag, som er afprøvet inkl. tegninger og beskrivelser.
En vigtig detalje, når vi er inde og pille i de eksisterende konstruktioner, er hele miljøsiden, altså hvilke risici er der typisk i den pågældende bygning, hvilke arbejdsmiljømæssige tiltag skal vi imødese, og hvordan imødekommer vi disse evt. skadsvirkninger – både af hensyn til de, der skal arbejde med projektet, men i lige så høj grad i forhold til det omgivende miljø.
Der skal være direkte og dybe links til fx Byg-Erfa, TI, SBI, Bolius, Renoverprisen, Videnscenter for Energibesparelse og andre annerkendt sites, som kan underbygge løsningerne. Ret så vigtigt er det, at man kan få relevant information om den fremtidige drift af den renoverede konstruktion og meget gerne en vurdering af levetiden af tiltagene.
Sagt på en anden måde, så kunne jeg tænke mig, at vi havde et site, som i princippet indeholdt al den viden, vi har på området, samlet på en sådan måde, at vi kan sikre, at alle aspekter af en renoveringssag kan blive underbygget med et ”enkelt” klik.
Det skal naturligvis ikke udelades, at jeg som bygningskonstruktør med tendens til det nørdede, jo har en stor interesse i alle de små, men betydningsfulde tekniske detaljer, som kan betyde forskellen på succes eller fiasko i et renoveringsprojekt. Det er et område, som ikke rigtigt er dyrket, og for mange måske lidt uinteressant, men ikke desto mindre vigtigt eller ligefrem altafgørende.
Angående mit forslag om at kunne forbedre energimærket ved egenproduktion af energi, så er jeg ikke blind for, at små hjemmeanlæg ikke er det mest rentable. Det er også derfor jeg peger på en kollektiv produktionsform. Jeg mener dog ikke, at det ene udelukker det andet – frem for alt kan det jo betyde større incitament, metodefrihed og selvbestemmelse.
Endelig så er jeg af den helt klare overbevisning, at renovering starter allerede på uddannelsen – uanset hvilken uddannelse der er tale om. Det, at de studerende får det ind med ’modemælken’, tror jeg gør den helt store forskel.
Fra et fagligt synspunkt er jeg også af den klare overbevisning, at der ikke findes et kvik-fix, når vi taler uddannelse. Renovering er så omfangsrigt og komplekst i sit indhold, at det kræver en meget bred og omfattende uddannelse for at kunne imødekomme udfordringen – både teknisk og arkitektonisk. Det er ikke noget, der klares med korte uddannelser eller småkurser, men kræver en målrettet indsats i uddannelsen, hvis det skal give mening. Og behovet for lidt af det, jeg har beskrevet, kommer jo til udtryk i de ønsker, som uddannelsesinstitutionerne har til netop en sammenhængende løsning.
Så kære Graves, tak fordi du tog handsken op!

12. februar 2016 at 15:58

Kære Gert
Heldigvis er der rigtig mange brugere på danskbyggeskik.dk og danskebygningsmodeller.dk, der begge går meget i dybden med stoffet og har en høj grad af lødighed. Byggebogen er fx for ca. 70 %s’ vedkommende repræsenteret på danskbyggeskik.dk, mens man kan finde tidstypiske sammenbygnings-deltaljer i 3D fra hele perioden 1850-2000 på sidstnævnte portal, så selv den nyeste byggepraksis er repræsenteret – i flere tilfælde både som oprindelige detaljer og hvor modellerne viser, hvordan det ser ud, hvis man ændrer konstruktionerne som følge af skader eller ønsket om energioptimering. Ydermere er der ’popups’ med forklaringer og henvisninger til relevante andre portaler og hjemmesider, herunder Byg-Erfa, BvB osv.

Men der kan sagtens komme flere brugere, som ikke bare ved, at materialerne findes, men som rent faktisk ser behovet for at bruge dem. Og det er ofte her hunden ligger begravet.

Jeg er helt enig i, at der uddannelsesmæssigt kan gøres en endnu større indsats, som også omfatter virksomhederne, der bliver medansvarlige for at udvikle medarbejdernes kompetencer og karriereforløb. Og heri ligger en stor udfordring, som vi forsøger at skabe en dialog om i regi af Renovering på Dagsordenen – bl.a. via et dialogmøde i foråret og i en debat på Folkemødet. En af driverne kan være mentornetværk, hvor unge under uddannelse eller nyuddannede møder erfarne fagfæller eller tværfaglige ressourcepersoner, som kan inspirere og fungere som sparringspartnere på et meget konkret plan – også i forhold til det faglige arbejdsliv og den nødvendige kompetenceopbygning.

Der kan sagtens vise sig behov for yderligere tiltag, men her og nu vil jeg tillade mig at se dit indspark som en opfordring til at udnytte de muligheder, som allerede findes, og min bøn skal være, at potentielle nye tiltag bygger videre herpå, udbygger de gode eksisterende kilder og platforme, og begrænser antallet af nye ’steder’, som brugerne så også skal finde frem til!

16. februar 2016 at 11:22

Kære Gert
“… teknisk udboring af, hvordan vi skal forholde os både bygningsfysisk og arkitektonisk til de forskellige årgange og stile, og ikke mindst de muligheder man kan sætte i spil, når vi skal renovere eller energirenovere…..”
Rammer netop, hvad jeg også og stadig søger. Jeg håbede, du/Konstruktørforeningen havde et NYT bud på området.
“….yderligere tiltag…. – fra Graves
Måske kan man også få vendt opgaven på hovedet, så det er boligejere med huse af forskellige byggestil, hvis energimæssige udfordringer, gøres mere synlig – herunder løsninger.
Det er svært at finde frem til eksisterende cases ved at “google”.
Byggebranchen er vist rimelig godt med på energi- og renoveringssiden, men hvordan får man strømlinet:
1/ vurderinger
2/ varierende huses energibehov
når 1/3 af energiforbruget stammer for energiadfærd hos de, der bruger husene.
CISBO har været over nogle ting i deres publikation “Indeklima & sundhed i boliger” som er helbredsrelaterede – hvordan kombineres det med energierfaringer og data i forbindelse med huse fra det 20. og 21. århundrede?
Så grundlaget for (boligejeres) beslutninger mht. incitamenterne til mere energirenovering nærmer sig noget, der er (næsten) retvisende. Og byggebranchen får et bedre fælles grundlag/snakker med samme næb, henholdsvis kan vejlede/rådgive endnu mere kvalificeret.

16. februar 2016 at 11:36

Jeg kan udtrykke det således, at hvordan flyttes det politiske og økonomiske fokus i byggebranchen og i Folketinget, så det er småhusenes udfordringer, der prioriteres, når husene ligger uden for fjernvarmeforsyningen – hvilke løsninger er nødvendige mht. energioptimering? Og hvordan kommer man derhen, så det er samfundsmæssigt givtigt (økonomisk, CO2, osv. osv.) på den lange bane.

20. februar 2016 at 13:17

Louise (og Gert) – Kunne denne guide med lidt god vilje være noget af det, som I efterlyser:
http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/bygningsguiden

22. februar 2016 at 12:13

Jeg kender godt siden, du henviser til, Graves.

Skriv en kommentar

Seks gode forslag til renovering

Del:

Gert Johansen