Hvor blev byggeskikken af?

Engang var der en klar sammenhæng mellem de steder vi byggede, de materialer vi anvendte og den måde vi brugte dem på. Det er der ikke mere og det udfordrer vores byggeri grundet klimaforandringerne.

Når den sønderjyske firelængede og sammenbyggede marskgård ”Haubargen” blev opført hævet over terrænet på et ”værft” og med en enorm pyramideformet tagkonstruktion båret på 4-6 stolper, hvor man kunne opbevare hø til kvæget, så var det fordi marsken med jævne mellemrum blev oversvømmet, når digerne ikke længere kunne holde havet tilbage. Og når man typisk brugte mursten – udvundet af den fede marskklæg og brændt på stedet – samt rene kalk og læskemørtler, så var det fordi at disse byggematerialer var saltbestandige, klimaresiliente og holdbare overfor de lokale natur- og vejrforhold, som gårdene skulle kunne modstå. Det var indbegrebet af byggeskik!

Illustration: Mennesker og dyr søger tilflugt på værft under stormflod.
Oliemaleri af Alex Eckener,1938, Nissen-Haus, Husum. Gengivet efter artikel af Helen Cliff, Tidsskrift.dk

Min pointe med eksemplet er, at der engang var en bevidst og nødvendig sammenhæng mellem lokale klimatiske og miljømæssige forhold, valget af byggematerialer og måden disse materialer blev brugt på – både i helheden og i detaljen. Der var en reel sammenhæng mellem bygningernes form, deres konstruktion, materialerne og funktionen og det betød høj kvalitet og lang holdbarhed i byggeriet. Bygningskulturen var engang forankret i lokale og regionale byggeskikke i Danmark – Det er den ikke længere.

Vi har over tid ”glemt” denne sammenhæng – vi har ”glemt” byggeskikken! Det har vi gjort fordi industrialismen og nye teknologier har muliggjort udviklingen af byggematerialer, som har mangfoldige egenskaber, men også fordi vi i dag forventer og stiller krav til, at disse byggematerialer skal kunne bruges i alle tænkelige og utænkelige arkitektoniske sammenhænge og kombineret på kryds og tværs – uanset konteksten. Samtidig har vi de seneste årtier ladet os kraftigt inspirere af arkitektur fra ”de varme lande”, hvor klimaet er markant anderledes og det har også – over tid – været med til at udvande en holdbar og bæredygtig byggeskik i Danmark.

Problemet lige nu er, at vi oplever et stigende antal skader i byggeriet, som er forårsaget af massiv og vedvarende nedbør, grundvands- og havvandsstigninger. Også skader, som vi ikke har set før, fordi konstruktioner og byggematerialer bliver mere ”stressede”. Vores eksisterende bygninger og nybyggerier udfordres af klimaforandringerne – både i udførelsesfasen og i drifts- og vedligeholdelsesfasen – og det kalder på en klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen nu.

Jeg tror, at løsningerne på skaderne og nøglen til denne klimaomstilling skal findes i en gentænkning af byggeskikken. Vi må være meget mere bevidste om at anvende dokumenterede, testede og holdbare byggematerialer og komponenter og vi skal i særlig grad være bevidste om, hvornår og hvordan vi bruger dem. Vi skal genskabe den faktiske sammenhæng mellem de steder vi bygger og arkitekturens form, funktion, konstruktion, materialer. Kun på den måde kan vi på én og samme tid overkomme klimaforandringerne og imødekomme bæredygtigheden.

 
Kommentarer

Hej Grith,
Jeg er på mange måder helt enig.
Glas, mineraluld og beton løser i dag alle vores problemer, men udfordringer er, at vi i større omfang skal bygge med organiske produkter, hvis vi skal mindske vores klimaaftryk. Det kræver helt klart nye byggeskikke, og der ligger desværre mange muligheder for byggeskader. Alternativt skal vi have omlagt produktionen af glas, mineraluld og beton til anvendelse af vedvarende energikilder, og det skal gå hurtigt.

Kære Jakob, nu er det sådan, at industrien (selvom der produceres uorganiske materialer) ikke ligger på den lade side.
Siden 2017/18 har vi i Saint-Gobain Denmarks fabrikker udelukkende produceret på grøn energi og på Isover’s glasuldfabrik i Vamdrup er CO2-aftrykket fra 1990 til 2019 reduceret med over 75%. Altså langt foran regeringens ambition om 70% reduktion i 2030

Grith Bech-Nielsen

Kære Jakob
Tak for din kommentar.
Vi skal aktuelt både håndtere klimaforandringer og bæredygtighed og ja, risikoen for byggeskader er desværre til stede. Jeg tror dog på, at et større fokus på at teste og dokumentere byggematerialers tekniske egenskaber og de konstruktive sammenhænge, som de indgår i bl.a. i forhold til fugt og tæthed, kan være med til at kvalificere fremtidens byggeskikke med fokus på kvalitet og holdbarhed i byggeriet og dermed færre skader.

Kære Grith
Det er så fint sagt, og jeg kunne ikke være mere enig. Vi kunne så nemt kigge på vores fortid med hensyn til fremtidens byggeri og se hvordan vi gjorde. Ikke fordi vi kun skal til at bygge bindingsværkshuse igen (selvom det ville personligt ikke gøre mig noget 🙂 ) men fordi der var i de opbygninger, konstruktioner og teknikker, er en forståelse for håndværket, materialet og bygbarheden (assemble to disassemble).
Tak for det gode indslag.

Grith Bech-Nielsen

Kære Mads
Tak for din kommentar.
Jeg er helt enig i, at der i fortidens byggeskikke ligger universelle principper, nyttig viden og erfaring, som vi med fordel kan transformere og realisere ind i en nutidig og fremtidig bæredygtig og mere klimaresilient byggetradition. Lad os hjælpe hinanden med at sprede budskabet og gentænke en dansk byggeskik.

Kære Grith,
jeg er meget enig med dig – de egnsspecifikke byggeskikke, der over århundreder er udviklet og har præget vores byggede strukturer, er blevet fortrængt af løsninger, der på kort sigt kan synes mere effektive. I et langsigtet perspektiv er der mange dårlige løsninger iblandt, det findes der et utal af eksempler på. Det er skidt, både for klima og miljø, men også for kulturen og samfundsøkonomien – det hele hænger sammen. Vi har brug for en renæssance af byggeskikken. Heldigvis er der mange, der efterhånden begynder at få øjnene op for bl.a. værdien i al den viden, som vores byggede kulturarv byder på. Den viden bør vi udnytte meget bedre i fremtiden og bygge oven på, i stedet for uden om.
Jeg håber du har det godt og at vores veje krydses igen en dag.
Bh Inge-Lise

Grith Bech-Nielsen

Kære Inge-Lise
Tak for din kommentar og hilsen.
Du har helt ret. Det hele hænger nemlig sammen; byggeskik, bæredygtighed, klimaforandringer, produktivitet og samfundsøkonomi. Jeg tror meget på, at det netop er i byggeskikkens kerne – dvs. i “sammenhængen” mellem a) de steder vi bygger (lokalt/regionalt), b) de materialer vi anvender og c) den måde som vi sammensætter materialerne på, at nøglen til det bæredygtige og holdbare byggeri skal findes. Klimaforandringerne tvinger os til i langt højere grad, at fokusere på netop denne sammenhæng og jeg håber, at du vil være med til at sætte den på dagsordenen.
Vi ses! 😉

Så godt skrevet Grith. Jeg lægger mig på linje med bl.a. Mads Okking.
De mange bygninger i velbevarede kulturmiljøer landet over er beviset på langtidsholdbare løsninger.
Jeg håber, vi med Verdensmålene i hånden, kan løfte opgaven med renovering, så alle bygherrer såvel som rådgivere og håndværkere igen begynder at tænke bæredygtigt fremfor bevistløst at fjerne fx gamle smukke vinduer i kernetræ og etstatte dem med nye, der maximalt holder i 30 år. De originale kan restaureres og holde i yderligere 100 år, og de kan med en forholdsvis beskeden investering energioptimeres.
Bh Anne Jønsson Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 😊

Grith Bech-Nielsen

Kære Anne
Tak for din kommentar.
Det er oplagt at tænke verdensmålene ind i fremtidens byggeskik. I virkeligheden ligger der allerede flere verdensmål gemt i fortidens byggeskik – fx 11, 12 og 13 – som vi med fordel kan tage afsæt i.

Graves Simonsen
Graves Simonsen

Hej Grith m.fl.

Jeg melder mig til koret! Det handler nemlig ikke om nostalgi, men om sund fornuft og vores fælles fremtid. Det var filosofien gennem årtusinder frem til 1960-erne, hvor den kemiske industri mente at have overvundet naturen, kransporene skulle redde verden (og ok, skaffe en masse mennesker tag over hovedet i en fart) og vi arkitekter begyndte at mene, at fysikkens love hørte antikken til. Spændende eksperimenter, som vi ikke kunne være foruden, men med lidt mere omtanke bedre kunne leve med i dag.

Grith Bech-Nielsen

Kære Graves
Tak for din kommentar.
Nostalgi og sund fornuft må for min skyld gerne gå hånd i hånd, så længe vi bygger vores fremtid på allerede gjorte erfaringer og viden og ikke, som jeg læser din kommentar, tager ukvalificerede kvantespring ud i løsninger, som hverken er dokumenterede eller holdbare. Det kan vi ganske enkelt ikke tillade os mere. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at klimaomstille bygge- og anlægsbranchen nu.

Tak for dit indlæg, Grith.
Dejligt at dette forum kan bruges til andet end renovering: ”BYGGERI PÅ DAGSORDENEN”!
Indlægget vækker tanker til refleksion, ikke bare om det historisk udviklede håndværks dybe viden og traditioner, men især til, at vi måske ikke når at udvikle en ny faglighed til fremtidens byggeprocesser. Mange – nok de fleste – tænker nye produktive processer til at understøtte kendte byggeteknologier, skønt det reelle rationale for fremtidens proces- og miljøoptimerede byggerier er, at materialer og processer skal tilpasses den digitale realitet i en internationaliseret verden. Bliver det Amazon, Tesla eller Saint-Gobain (Klaus?), der redesigner den rationelle, nye danske skalmursten?
Min erfaring siger mig, at den dybe materiale- og byggetekniske indsigt ikke længere teknisk fælleseje i byggesektoren. Og den personlige ansvarlighed og faglighed overfor en klimaskærms udførelse er ikke hver byggemands kompetence. Som Sorel-cement og magnesitbelægninger kendte byggesektoren jo udmærket MgO-materialets uforenelighed med udendørs anvendelse, men alligevel blev materialet i rigt mål benyttet i klimakonstruktioner. Nogen må have lukkede det ene øje og krydsede fingre i fremskridtets navn!
Bygherrer ønsker generelt ikke at være prøveklude. Og vi har ikke fortidens 1:1 erfaringer og 100-årige traditioner at læne os op ad i udviklingen af ny og bæredygtig byggeskik. Derfor helt enig med dig, Grith, at nyudviklingen skal baseres på validt, fagligt og dokumenterbart grundlag. Om den gennemføres med inkrementelle skridt eller iført disruptive syvmile-støvler skal faglighed altid være i førersædet.
Det bæredygtige og produktive løft af byggeriet sker på mange planer. Byggevareproducenterne har taget udfordringen op og arbejder dybt seriøst og med høj faglighed på at tilbyde sektoren bæredygtige muligheder både inden for det traditionelle produktsortiment og med nye muligheder. Men det vil altid være bygherres valg, om de nye produkter er velegnede i lige netop hans aktuelle byggeri. Og husk, at valget ikke træffes ved tabelopslag, men ved seriøs faglig indsigt.

Grith Bech-Nielsen

Kære Bo
Tak for din kommentar.
Du har helt ret i, at en gentænkning af byggeskikken også forudsætter, at materialer og processer tilpasses den digitale og teknologiske omstilling. Det bliver kunsten i bygge- og anlægsbranchens bæredygtige klimaomstilling, kun at tage det med videre, som vi ved virker og lade de udokumenterede uhensigtsmæssigheder ligge. Jeg er også af den overbevisning, at der skal en adfærdsændring til og derfor skal vi styrke og videreudvikle stærke fagligheder, som kan udfordre det, som vi plejer at gøre. Uddannelsesinstitutionerne kommer derfor til at spille en central rolle i denne omstilling.

Fin og aktuel drøftelse.
Uden at kende de nøjagtige tal, gætter jeg på, at 60% af nybyg i DK udføres af professionelle investorer, der ingen krav stiller til bæredygtigt byggeri. Andre 30% er private villaer og typehuse. Også her ingen viden om/ interesse for emnet overhovedet. Så er der 10% tilbage. Vi, der deltager her, bygger slkkert i så traditionelle og lokale materialer som muligt og er måske en del af disse 10%. Men konklusionen er, at politikerne igen her må ind og stille krav. Det kræver lmidlertid hjælp fra alle os byggefolk. For selv finder de ikke ud af det. Så vi må ud af busken og fortælle vidt og bredt om alle vores succeshistorier. Kridt skoene!

Grith Bech-Nielsen

Kære Jens
Tak for din kommentar og jeg er enig i, at bygge- og anlægsbranchen også selv spiller en central rolle i forhold til at bidrage til den nødvendige forandring og omstilling mod en mere klimaresilient byggeskik. Så ja, fortæl endelig de gode historier 🙂

Ca. 40.000 bygninger i Danmark har idag stråtag. Det er det mest økologiske byggemateriale der findes. Det kan produceres uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler – og efter endt brug bortskaffes uden forurening. Tilmed er det et materiale, som i vid udstrækning produceres lokalt og er i pagt med tusind års byggetradition – og er en umistelig del af kulturlandskabet i landdistrikterne. Der er ingen dokumentation for, at stråtækte bygninger brænder oftere end alle andre typer bygningen, men alligevel har dette materiale ikke byggebranchens bevågenhed – og forsikringsselskaberne gider ikke at sætte sig ind i de faktiske forhold. Det er nemmere at afvise ejerne af disse med en usaglig begrundelse – og bankerne diskriminerer på samme usaglige måde ejerne af stråtækte bygninger (og bindingsværksbygninger) i forbindelse med långivning, uanset hvor “uplettede” ejerne end måtte være. I løbet af en halv snes år vil vi i landdistrikterne kun have tre typer bygninger, nemlig: kæmpestore og hypermoderne landbrug, parcelhuse …. og ruiner.

Grith Bech-Nielsen

Kære Torben
Tak for din kommentarer.
Stråtaget har kvaliteter og muligheder, som med fordel både kan videreudvikles og tænkes ind i nutidige og fremtidige byggerier.

Jørgen Helstrup

Rigtig god artikel! Spørgsmålet er vel også, om vi ikke den industrielle ensretning, sådan centralisering af byggeriet medfører, mister det kulturelle særpræg, såvel som den materielle identitet.

Grith Bech-Nielsen

Kære Jørgen
Tak for din kommentar.
Vi har – mere eller mindre altid – ladet os inspirere af arkitektur fra andre lande og herunder også andres brug af byggematerialer og det har været med til at ændre og videreudvikle byggeskikken/bygningskulturen – på godt og ondt. Succeskriteriet er i min optik, hvorvidt forandring og videreudvikling af vores bygningskultur sker med fokus for SAMMENHÆNGEN mellem HVOR man bygger (den klimatiske og miljømæssige kontekst), HVAD man bygger med (valget af byggematerialer) og HVORDAN man bygger (form og funktion).

God point men du glemmer en ting, (mener jeg) for at vi kan udvikle og lære af vores fejl, bliver vi jo nød til at prøve nye forsøg. Før kan vi jo ikke få en ny byggeskik, der passer til det århundrede vi er i, for det er jo klart at den hele tiden ændre sig, med mennesket stadie. Idag er det jo vigtigt, at det tit er personlig og særpræget bygger eller de billige og ens typer der bliver bygget.

Grith Bech-Nielsen

Kære Lotte
Tak for din kommentar
Jeg er helt enig i, at vi skal blive ved med at udvikle nye og bedre løsninger. Vores byggerier skal afspejle samtidens og fremtidens behov, men af hensyn til begrænsede råstofressourcer, Co2-aftryk, produktiviteten og kvaliteten, så bør vi i langt højere grad få testet og dokumenteret de nye løsninger, inden vi udfører dem i virkeligheden.

Skriv en kommentar