Kvalitetssikring er ikke bare et bureaukratisk onde

Hvis man ikke dokumenterer ændringer i et byggeri undervejs, kan man ved senere fejl og skader risikere også at skulle ændre på de korrekt udførte dele af byggeriet, hvilket både fordyrer og forlænger processen.

Af Jette Leth Fejerskov Djælund, bygningskonstruktør MAK og chefkonsulent i Konstruktørforeningen

Foto: Nicolai Perjesi

Foto: Nicolai Perjesi

Hvis vi på sigt vil gøre byggeriet mere effektivt og billigere, bliver vi nødt til at blive bedre til at dokumentere, det vi gør. Dermed kan vi undgå, at eventuel efterfølgende retning af fejl ved et byggeri også kommer til at omfatte de rigtigt udførte dele af det og på den måde spare både tid og penge på udbedringen.

Uvilje mod dokumentation
Desværre har der været en tendens til, at nogle rådgivere – mig selv inklusive – har stillet alt for høje krav til de udførende til omfanget af dokumentation bl.a. i forsøget på at leve op til bekendtgørelsen om kvalitetssikring af offentligt støttet byggeri og byfornyelse.

Denne ’overfortolkning’ kan have været medvirkende til, at kvalitetssikring for mange ses som et tidskrævende irritationsmoment, der først bliver udført til sidst i processen i form af lidt for tilfældigt satte krydser. Dermed giver dokumentationen hverken mening eller værdi.

Udfordringen er, at vi indtil nu ikke har været gode nok til at ’sælge’ kvalitetssikring som noget, der skaber værdi.

Kvalitetssikring er både værdiskabende og enkel
I stedet for at opfatte kvalitetssikring og især dokumentation som noget bøvl skal vi lære at se det som en vigtig del af byggeprocessen. Men vi skal ikke gøre det større eller vanskeligere, end det behøver at være. Det vigtigste er, at vi løbende får dokumenteret, hvad man gør i forhold til det planlagte, og hvor man gør det.

Der vil altid ske ændringer undervejs, og det kan der være mange gode grunde til. F.eks. kan det være, at man skifter til billigere eller bedre materialer, eller til materialer, der skal erstatte nogen, der ikke dur.

Hvis man f.eks. ændrer materialer undervejs, men glemmer at dokumentere, hvor man ændrer, kan man – hvis noget går galt – risikere at skulle rive noget ned, der er i orden, fordi man ikke ved, hvor i bygningen ændringerne er foretaget.

Manglende dokumentation fordyrede udskiftning af MgO-plader
Et grelt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke får dokumenteret vigtige ændringer i byggeprocessen, kan man læse i den seneste årsrapport fra BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse: I et byggeri havde man undervejs skiftet til MgO-plader, men glemt at dokumentere, hvorfra skiftet var sket. Da fejlen skulle rettes, vidste man ikke, hvor man havde opsat MgO-pladerne. Derfor var det sværere at fastlægge det korrekte omfang af udbedringen, hvilket har forlænget og fordyret processen.

Så kort og godt: Sørg for at få dokumenteret alle processer undervejs i renoveringen, især når du laver noget, der afviger – f. eks. fra bygningsbeskrivelsen. Så skaber din kvalitetssikring værdi.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar