Er privat bureaukrati bedre for renovering end offentligt?

Af Gert Johansen, Formand for Konstruktørforeningen

Regeringens forslag om at privatisere den tekniske byggesagsbehandling hos certificerede rådgiverfirmaer, har skabt debat. KF frygter, at den udliciterede sagsbehandling bliver en klods om benet for mange renoveringsivrige bygherrer, og at det vil gå ud over renoveringsindsatsen, hvis forslaget bliver til virkelighed.

Konstruktørforeningen er i udgangspunktet særdeles positivt indstillede over for alle forslag, der kan medvirke til at øge mængden af renoveringsarbejder. Kodeordene for os er kvalitet, effektivitet og sikkerhed i byggeriet og i processerne.  Og alt som styrker disse aspekter, bakker vi op om. Desværre tyder alt på, at det vil sænke effektiviteten betragteligt, hvis man fjerner den tekniske sagsbehandling fra kommunerne.

 

Byggesagsbehandling Foto: Nicolai Perjesi

Byggesagsbehandling Foto: Nicolai Perjesi

 

 

 

 

 

 

 

Renovering er kompleks

Som bekendt er renoveringsopgaven en af de mest komplekse opgaver i byggeriet. Både i forhold til projektering, planlægning, udførelse og drift er det en fordel med et tæt samarbejde med myndighederne. Ikke mindst fordi, det er de offentlige myndigheder – p.t. kommunerne, som ligger inde med væsentlig historisk dokumentation, udover selvfølgelig den tekniske kompetence og kendskabet til de lokale forhold. I øvrigt har den kommunale byggesagsbehandling et stort bagkatalog af fagpersoner, kontakter og referencer, som der trækkes på, når det kniber med egne kompetencer og som langt overstiger, hvad eksisterende rådgivervirksomheder i dagens Danmark kan mønstre. Hvem skal desuden opbevare dokumentationen på de mange renoveringer gennem tiden, og hvor finder de historiske, tekniske data, hvis man vil renovere?

 

Gert Johansen. Foto: Nicolai Perjesi

Gert Johansen. Foto: Nicolai Perjesi

 

 

 

 

 

 

Erfaring fra New Zealand

I New Zealand har man privatiseret byggesagsbehandlingen. Ifølge et af vores medlemmer er det ikke usædvanligt, at det koster mellem 175-300.000 DKK at få byggesagsbehandlingen gennemført på et enfamilieshus, hvis der er tale om et unikt, ikke typegodkendt hus. Og den pris er naturligvis ledsaget af rapporter og checklister med mange personers underskrifter og ansvarsfraskrivelser. Hvis man forestiller sig den slags overført til ukurante danske byhuse eller diverse unikke byggerier fra 60’erne og 70’erne, så er der nogen, der skal finde den store pung frem – og så er der endnu ikke blevet renoveret noget som helst. Tværtimod. Problemet med det er også, at landet vil blive bragt endnu længere bagud i forhold til at få energirenoveret de mange enfamilieshuse. Dermed sparker regeringen landet endnu en tak bagud i forhold til at nå sine egne klimamål for 2050.

 

privat bureaukrati bedre for renovering end offentligt?

Er privat bureaukrati bedre for renovering end offentligt?

 

 

 

 

 

 

 

 

Bedre ideer er vejen frem

Der er mange gode takter i optimering af byggesagsbehandlingen. De digitale potentialer er langt fra udnyttede. Ensartede sagsbehandlingstider og priser er man kommet et stykke med allerede. Og service- og rådgivningsfunktionen overfor bygherrerne roses ofte, hvad enten der er tale om små eller store bygherrer. Nogle steder er flere kommuner gået sammen i kommunale fællesskaber for at pulje ressourcerne, og det er naturligvis også en vej at gå. For det kan blive bedre, end det er nu.

Men at forestille sig at en udskillelse af den tekniske byggesagsbehandling vil booste renoveringsindsatsen og give fordele, der overstiger privatiseret fordyrelse og bøvl… Det kræver en meget god fantasi.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar