Bygningsmassen fortjener bedre

Af Annette Blegvad, konstitueret direktør i Arkitektforeningen

Renovering skal endnu mere på dagsordenen. Der er brug for visioner og nytænkning, for det er på renoveringsområdet, en stor del af fremtidens opgaver i byggeriet ligger. Vi skal væk fra at vælge de kortsigtede løsninger og i stedet arbejde for at udvikle smukke, bæredygtige og fremtidssikrede løsninger for bygningsmassen.

At integrere bæredygtighed, social ansvarlighed og omtanke for miljøet kan sagtens være sider af samme sag. Man kan endda argumentere for, at det er i dette krydsfelt, nøglen til værdivækst skal findes, når vi taler renovering. En bygning bliver smukkere, dens levetid forlænges, den bliver mere eftertragtet og koster mindre i drift og vedligehold, når renoveringen er af høj teknisk, økonomisk og æstetisk kvalitet.

Nørrebroparken

Foto: Ilija Weber

Jeg kan derfor ikke sige det ofte nok: Arkitekter bør involveres i renovering, ikke mindst i forbindelse med energirenovering. Her kan det virke særligt fristende at gennemføre et simpelt efterisoleringsprojekt, hvor en teoretisk beregning har vist, at man sandsynligvis kan spare nogle penge inden for de nærmeste par år. Men hvad med værdien af selve huset? Vil de nye bygningsdele overhovedet holde lige så lang tid, som lånene, der skal betale for de udførte arbejder?

Emnet er højaktuelt i den kommende valgkamp, fordi genindførelsen af håndværkerbidraget, BoligJobordningen, er en mærkesag både på det røde og blå hold. Timingen er derfor perfekt til at diskutere, hvordan fradragsordningen kan gøres både mere grøn og økonomisk bæredygtig ved også at give fradrag til arkitektrådgivning,

Det er vigtigt at huske på, at et eksisterende hus faktisk godt kan tabe i økonomisk værdi, hvis en renovering udføres uden hensyntagen til de eksisterende kvaliteter og uden blik for, hvad der skal ske med huset på længere sigt. Husejere risikerer at gå glip af potentialer i boligen ved manglende arkitektonisk rådgivning. Kunne det fx bedre have svaret sig at få ovenlysvinduer end at ødelægge funktionaliteten med nye facadevinduer? Kunne en kuldebro være undgået ved at flytte en væg? Er de nye elementer tænkt som ”Design for disassembly” – altså elementer, der kan udskiftes igen senere uden at ødelægge bygningen? Sådan som det eksempelvis kan gå, når nye elementer bliver limet ind for at spare lidt tid ved monteringen. Hermed ikke sagt, at der er noget galt i at se på det håndværksmæssige i BoligJobOrdningen. Det må bare ikke stå alene.

I Arkitektforeningen foreslår vi derfor, at politikerne efter et kommende folketingsvalg genindfører Boligjobordningen i en langt mere grøn og helhedsorienteret udgave, så den ud over håndværkerne omfatter energiforbedringer foretaget på et velfunderet, arkitektfagligt grundlag.

Vores fælles bygningsmasse – vores boliger, institutioner og arbejdspladser – fortjener bedre end tilfældige lappeløsninger.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar