Fremtidens byggefolk tænker cirkulært

EU-kommissionens nyligt vedtagne pakke om cirkulær økonomi er en passende anledning til et farvel til det byggeri, der siden industrialiseringens indtog har været opfattet som en lineær proces, hvor de involverede parter i byggeriet ser sig selv som aktører i opdelte og afbrudte faser. Med det resultat, at kun de bygherrer, som fortsætter som driftsherrer i tilstrækkelig grad fokuser på den efterfølgende drift.

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

I den lineære proces taber byggeriets aktører fornemmelsen af at være en del af en kontinuitet. Den enkelte aktør slipper derved uundgåeligt noget af ansvaret for kvaliteten i resultaterne, og for at der ikke sker tab undervejs. Rådgiveren, entreprenøren eller håndværkeren mister fornemmelsen for den successive værdiskabelse, som et byggeri eller anlægsarbejde repræsenterer. Og der kommer den cirkulære procesforståelse ind i billedet.

Noget er heldigvis ved at ske. I takt med at bæredygtighed og cirkulær økonomi vinder indpas i byggeriets dagsorden, bliver det mere og mere udbredt blandt forskere, beslutningstagere og praktikere at opfatte byggeriet som en uafsluttet, cirkulær proces. Den cirkulære procesforståelse inddrager alle aspekter i de beslutninger, der er nødvendige for at skabe og drifte bæredygtige bygninger og anlæg. Brugere og driftsfolk er med fra starten, og alle involverede får som et selvstændigt mål at vælge materialer og løsninger, der er holdbare og kan recirkuleres efter endt brug eller funktion. Naturens ressourcer behandles med større respekt og der tænkes i, hvordan de i princippet kan indgå i en uendelig kæde af anvendelser.

 

Den cirkulære byggeproces sikrer bæredygtigheden

Den cirkulære byggeproces sikrer bæredygtigheden

Den cirkulære procesforståelse bygger grundlæggende på naturens egne mekanismer. Før det moderne forbrugssamfund for alvor tog over, arbejdede de fleste brancher i pagt og balance med naturens ressourcer. Respekten for, at der også skal være ressourcer til rådighed for kommende generationer, har således helt frem til moderne tid været menneskets naturlige udgangspunkt.

Cirkulariteten i forhold til anvendelse af materialeressource er velbeskrevet i forskellige konceptuelle sammenhænge som fx Cradle2Cradle. Metoden definerer et modsvar til den moderne tids opfattelse af byggeri som brug-og-smid-væk, og anviser veje til en ny designkultur, hvor ressourcer cirkulerer og regenererer. Med italesættelsen af den cirkulære økonomi kommer der nye vitaminer til den økonomiske dimension af bæredygtighed. Det vil på sigt afspejle sig som godt købmandskab i bygge- og ejendomsmarkedet, og samtidigt stille krav til nye finansielle værdiansættelser og produkter.

Tilbage står så at få gearet byggeriets sociale dimension, så den cirkulære proces kan fuldendes. Initiativer som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, og en stadig stigende grad af CSR i virksomhederne, er skridt i retning heraf. Der ligger imidlertid fortsat en stor opgave hos de byggefaglige uddannelser og efteruddannelsestilbud i at ’opdrage’ fremtidens håndværkere, planlæggere, rådgivere og bygherrer i den cirkulære procesforståelse, og en forpligtelse hos byggesektorens virksomheder at efterspørge denne kompetence i rekrutteringen.

Arkitekten, designeren eller planlæggeren skal sammen med bygherren inddrage nuværende eller kommende brugere og driftsansvarlige i de allertidligste beslutninger, leverandøren skal sikre at markedet består af holdbare og re-cirkulærbare materialer og løsninger, rådgiveren og den udførende skal sikre at kvaliteten i byggeriet optimeres, at værdiskabelsen ikke tabes undervejs i bygeprocessen og at driftspersonalet har det bedst mulige grundlag for at ressourceoptimere den efterfølgende drift – i en i princippet uendelig cyklus.

Læs også om: Vinterakademiet, der er et af de kommende uddannelsesinitiativer om cirkulær økonomi i byggeriet.

 
Kommentarer