Lite Blog

Tags

Velkommen til den nye blog om renovering. Her vil byggebranchen diskutere renovering og sammen sætte det på dagsordenen. Der vil både være faste bloggere og gæster – har du lyst til at blogge, hører vi gerne fra dig. Læs mere

Rådgiveren er nødvendig til effektiv renovering

Små og store bygherrer er bedst tjent med professionel styring af byggeprojekter, og uvildig kontrol af den hyrede entreprenør.

Af Jacob Sachse, adm. direktør i Gaihede

Hvis man skal i gang med en større renovering, er det god idé at samarbejde med en rådgiver, der både er ekspert i planlægning af byggeri – plus er uvildig i forhold til den entreprenør, det skal udføre selve renoveringen.
Det giver det bedste af alle verdener for en bygherre – en professionel planlægning og en kølig kontrol af, at det udførte er i orden.
Det lyder som sund logik, men slår ikke altid igennem i praksis.

Mange brændte kunder
I vores virksomhed har vi overtaget adskillige brændte bygherrer – både ejerforeninger, andelsboligforeninger og private ejendomsejere. De valgte ikke at hyre rådgiveren og stod med for meget byggestyringsansvar, og til sidst lod de entreprenøren kontrollere sig selv. Det endte ikke godt.

To af vores foreningskunder har eksempelvis entreret med totalentreprenører, som opførte taglejligheder og tag, der var så dårligt udført, at efterfølgende genopretninger har gjort ondt både på økonomi og livskvalitet for beboere, bestyrelse og ejere.

At rette op på den slags fejl er en lang og dyr proces for en forening, og det koster for alle andelshavere og ejere. Og det er ærgerlige penge at give ud til blandt andet os. Ærgerligt fordi de kunne være undgået, hvis de i fra starten have entreret med en rådgiver til at styre processen, guide og kvalitetssikre den valgte entreprenør.

Uvidenhed og besparelse
Hvorfor sker det så ikke?
Måske på grund af uvidenhed – de ved ikke, hvad en rådgivende virksomhed er. Det kan også være på grund af frygten for, hvad en rådgiver koster ekstra.
Det beløb kan dog hurtigt tjenes ind ved effektiv projektplanlægning. Samtidig sikrer det et optimalt resultat.
Og så sparer det bygherren eller bygherrerne for spekulationer, manglende overblik, usikkerhed og utryghed, når man ikke lige ved, om entreprenøren gør det rigtige.
Sidst, men ikke mindst slipper andelsboligforeninger og ejerforeninger for hidsige diskussioner og kylen med aber, når noget går galt. En dårlig byggesag, hvor der er taget for hurtige byggebeslutninger i bestyrelsen har ødelagt mange gode naboskaber i foreningerne.

9 solide grunde til at overveje en rådgiver:

En rådgiver er god til at:

  • opstille realistiske budgetter, men også tydeliggøre, hvor der kan komme overraskelser – de optræder især ved en renovering.
  • myndighedskontrol – sikrer rettidig kontakt til myndigheder og skriver de rette ansøgninger.
  • sikre kvalitet – kontrollerer entreprenørens kvalitetsdokumentation.
  • minimere overraskelser og sikrer processen med varslinger, orden/ryddelighed, tilsyn med arbejdets udførelse samt overholdelse af tidsplan.
  • sørge for ordentligt aflevering – styrer afleveringsforretningen, afleveringsprotokol og mangelliste.
  • sikre, at mangler bliver ordnet.
  • holde styr på økonomien. Udarbejdelsen af løbende budgetopfølgninger samt afsluttende byggeregnskab.
  • sikre renoveringen holder fremover – indkalder til og afholder 1- og 5-årsgennemgang.

Hvordan vil vi renovere i 2035?

Det vi renoverer og bygger i dag, vil vi med stor sandsynlighed skulle renovere om 15-20 år. Men hvordan er byggeriet anderledes til den tid? I FRI har vi taget fat i de overordnede megatrends, som vi kender, fx urbanisering, klimaforandringer, digitalisering og teknologi, internationalisering, ændret demografi osv., og ser på, hvilken betydning det kan få for byggeriet.

Inge Ebbensgaard, Informationschef, M.Sc., Foreningen for Rådgivende Ingeniører

Det er vores overbevisning, at mange af de megatrends som gælder for samfundet som hele også kommer til at få betydning for byggeriet. Blandt de megatrends, som vi er ret sikre på, vi skal forholde os til, er urbanisering og det faktum, at befolkningen bliver ældre. Men det kan vi bygge (og i mange tilfælde renovere) os ud af ved at bygge tættere, højere, mere fremkommeligt og ved at skabe bedre infrastruktur.

På den anden side er så de faktorer, som vi ved får stor betydning, men hvor både udfordringer og løsninger ikke lige ligger til højrebenet. Vi ser i dag konsekvenserne af fortidens synder – eksempelvis når vi i dag skal finde løsninger på fx pcb, fugt og skimmel på grund af uheldige konstruktioner. Vil bæredygtighedstanken blive en del af vores DNA? Vil det blive en god forretning at genanvende? Eller vil vi opleve stagnation på grund af ressourcemangel?

Vi kan heller ikke forestille os en verden, hvor digitalisering og teknologi ikke har langt større betydning end i dag. Men hvordan det kommer til at fungere i praksis, det er på samme tid både skræmmende og fascinerende.

I FRI er vi lige gået i gang med at arbejde på en rapport ”Scenarier for byggeri 2035”. I arbejdet tager vi specielt fat i de drivkræfter, som får stor betydning, men hvor vi ikke kender retningen. Rapporten er FRI’s bidrag til at kvalificere debatten, så vi som samfund kan tage kvalificerede beslutninger, der rækker lidt længere ud i fremtiden. Rapporten offentliggøres den 1. marts 2018 i forbindelse med FRI’s årsdag.


Det svære valg af vinduer

Hvilket vindue skal jeg vælge? Det spørgsmål får mine kollegaer og jeg ofte, når en kunde henvender sig i forbindelse med en renovering eller når en fra vennekredsen står over for at skulle udskifte de gamle punkterede ruder med en nyere model. Jeg ville ønske svaret var simpelt, men det er det langt fra.

Af Lies Vanhoutteghem, Konsulent, Glas og Vinduer, Teknologisk Institut

At vælge det rigtige vindue til en specifik bygning, kan faktisk være en ganske kompliceret sag, da der er mange aspekter, som skal inddrages i overvejelserne. Lige nu er fokus på indeklima stort, og mange ønsker derfor at tage hensyn til dagslys, luftkvalitet, temperaturforhold samt farvegengivelse, når de skal vælge det rigtige vindue. Solafskærmning er også et aspekt vi ofte hører i forbindelse med nye vinduer – skal der være indbyggede persienner elle måske solreducerende glas? Fra børnefamilierne er sikkerhed i form af børnesikring vigtigt og de fleste ønsker et vindue som holder indbrudstyve ude, ligesom evnen til at holde støj ude står højt på listen hos de fleste.

Er man arkitekt eller har man blot blik for bygningens arkitektur, så skal valg af vindue også tænkes ind i forhold til bygningens alder – altså et tidsrelateret vinduesvalg – og måske spiller bevaringsværdighed også ind, ligesom farver og sprosser er relevant, når det nye vindue skal passe ind i bygningens arkitektur. For fagfolk vil et vindue, som ikke passer ind i bygningens arkitektur være et valg, som ligger meget fjernt, men vi ser af og til bygninger, hvor de nye vinduer rent arkitektonisk ikke er et match.

Af andre væsentlige faktorer for valg af vinduer kan nævnes ventilationsforhold i bygningen, miljøpåvirkning og miljømæssig tilbagebetalingstid og naturligvis økonomiske hensyn. Når man sammenholder alle ovenstående aspekter af det at vælge det rigtige vindue til en bygning, så kan man godt forstå, at det kan virke som en uoverskuelig opgave overhovedet at kaste sig ud i at vælge nye vinduer, ligesom det giver mening, at der af og til træffes nogle forkerte valg.

I min rolle som konsulent på Teknologisk Institut, med fokus på glas og vinduer, ser jeg det som en af mine fornemmeste roller, at hjælpe både bygherrer og rådgivere med at vælge det rette vindue, når boligen skal renoveres. Med økonomisk opbakning fra Grundejernes Investeringsfond, er vi netop startet på et nyt projekt om “vinduesvalg ved renovering af lejeboliger” og output bliver en vejledning, som fremadrettet skal være et væsentligt værktøj for bygningsejere, til at vælge de helt rigtige vinduer, når de renoverer.

Vejledningen skal ende op med at behandle følgende aspekter:

  • Indeklima (temperaturforhold, dagslys, luftkvalitet og farvegengivelse)
  • Solafskærmning (solreducerende glas og indbyggede persienner)
  • Støj (lydisolering i rude, forsatsløsninger)
  • Ventilationsforhold i bygningen (krav til luftskifte, udluftningsventiler i karmen, trækgener mm.)
  • Sikkerhed (indbrudsklasse, børnesikring)
  • Arkitektur (bevaringsværdighed, tidsrelateret vinduesvalg, farver, sprosser etc.)
  • Miljø/LCA (miljøpåvirkning og miljømæssig tilbagebetalingstid)
  • Regler for fastsættelse af leje ved forbedringer relateret til vinduesrenovering
  • Opsummering af økonomisk motivation for renovering af vinduer

Den udarbejdede vejledning bliver desuden understøttet af en Quick-guide, som skal kunne anvendes af rådgiver, for eksempel udlejer, håndværker, arkitekt, ingeniør eller udvalg i en beboerforening eller ejerforening. Quick-guiden skal hjælpe med en kort og præcis vejledning gennem de forskellige valgmuligheder.

I løbet af projektet inviterer vi desuden branchen ind til at deltage i enten interviews og/eller rundbordssamtaler, hvor interesserede kan bidrage med kommentarer, ønsker, råd eller andet, som er relevant for udarbejdelse af vejledningen. Vil du være med, er du velkommen til at skrive det til mig på liva@teknologisk.dk.

Vi glæder os til rigtig at komme i gang med arbejdet. Du kan følge vores mission, om at sikre det rette valg af vinduer ved renovering, her på bloggen, hvor vi løbende vil fortælle om fremskridt og udfordringer i projektet.


Drift bliver bare så meget the new nordic

Mange byg- og driftsherrer med visioner om bæredygtighed har til gode at opdage, at bygningsdriften er det store tandhjul, der driver (bygnings)værket på det lange stræk. Den mest grønne beslutning på idéplanet – eller måske helt frem til afleveringen af det færdige byggeri eller renoveringsprojekt – kan miste glansen, når det bliver hverdag. Driften er nemlig dér, hvor de store penge bruges, og dér hvor en stor del af værdiskabelsen finder sted.

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

Der skal noget til for at få bygningsdriften op på bygherrens, og dermed beslutningstagerens, dagsorden. Det kan hænge sammen med, at man kommer til at vente på resultaterne af de beslutninger, der tages, når man planlægger byggeri eller renovering. Resultater der ikke blot handler om det netop afleverede byggeri, men de afledte konsekvenser for bygningen, brugerne og bygherrens investering på den lange bane. Det er bestemt heller ikke alle rådgivere og entreprenører, der formår at tænke driften ind i de løsninger, de foreslår bygherren. Det kan skyldes mangel på viden, men også det forhold, at kontrakterne kun rækker til afleveringen og mangelafhjælpningen.

Dén situation vil ændre sig i fremtiden, og inden for en kortere årrække vil det være ”the new nordic” at tænke bygningsdriften med ind i alle beslutninger om byggeri. Der er behov for, at byggeriets parter ændrer mindset i retningen af mere digitalisering og større fokus på brugerinddragelse og -tilfredshed som succeskriterium. Og det er bydende nødvendigt med cirkulær tankegang i både økonomiske beslutninger og materielle løsningsvalg. Derfor vil bygningsdriften på sigt blive det åbenlyse pejlemærke for, hvordan bygninger indrettes og brugen af dem faciliteres.

Den konklusion er de professionelle driftsansvarlige, som bekender sig til facilities management (FM) som det ultimative driftsunivers, for længst nået frem til. For dem er det knap så ”new” at tale om og tænke drift ind i de tidlige beslutningsfaser, selvom de oplever udfordringer i hverdagen. Udfordringer, der kan skyldes, at ikke alle er drevet af den samme begejstring for bygningsforvaltning som værdiskabende aktivitet. Byggefolkene skal blive bedre til at forstå driftsfolkene, for at kunne klare sig i en forandret cirkulær forståelse af bygninger.

Hvad så med resten?
Nu falder verden jo ikke sammen af, at lidt vinduespudsning eller gulvvask, lidt justeringer på radiatorventilen eller AMU-kurset til varmemesteren udsættes nogle måneder, men brugskvaliteten og motivationen falder. Hvis ventetiden bliver så lang, at ruderne og gulvet skal udskiftes, eller varmemesteren er gået på pension og har taget al sin viden og erfaringer med bygningen med sig, ja, så kan det blive en dyr affære i form af værditab og behov for ekstra investeringer.  Disse tab kunne være undgået, hvis strategien, taktikken og praktikken havde været på plads.

Fordelen ved facilities management med tilhørende portefølje- eller arealstrategi er, at bygningsforvaltningen bliver mindre båret af vilkårlighed og tilfældigheder. Men omfatter porteføljen kun en ejendom eller to, kan FM godt være en stor mundfuld. Det vil kræve enten at man som bygherre har modet til at opgradere og geare sin organisation eller administration, eller at man lægger det i hænderne på eksterne leverandører, som vil forvente et velbeskrevet udbud af de nødvendige ydelser. Og mindre kan også gøre det!

Hvis man tager udgangspunkt i FM-universet, handler det om at vælge eller fravælge dé driftsparametre, man som bygherre eller bygningsejer kan se som nødvendige at kigge nærmere på – men at FM-grundsætningen om, at driften er rammen og forudsætningen for, at en bygning kan fungere optimalt i forhold til dens formål. Så har man et godt udgangspunkt for at lægge sit driftsniveau og en strategi, der skal passe til de ressourcer, der er til rådighed. Taktikken handler så om at få organiseret og struktureret aktiviteterne, så de understøtter formålet, mens praktikken er at få det hele til at ske som planlagt.

Det er aldrig for sent
Uanset om motivationen til at komme op i gear i forhold til at strukturere og gennemføre en god og effektiv driftsindsats skyldes et ønske om at bidrage til bæredygtigheden i samfundet eller simpelthen almindelig formuepleje, er det aldrig for sent at rette sig fokus på bygningsdriften. Starttidspunktet kan afhænge af, om man skal bygge nyt eller renovere noget eksisterende. Det handler generelt om at blive mere bevidst om og udvide allerede fungerende aktiviteter på flere områder. Det er heller aldrig for sent at stille krav til de leverandører i markedet, der skal levere de ydelser, man som driftsansvarlig organisation ikke selv kan klare. For i sidste ende handler det om, hvordan moderne mennesker bedst fungerer i optimale fysiske rammer, at skabe værdi gennem høj produktivitet eller at sikre en høj livskvalitet. Det bør ikke være drevet af tilfældighed, og det er i bygningsdriften, at løsningen ligger.

Dette års Building Green Messe den 1. og 2. november i Forum på Frederiksberg har hovedtemaet ”Den bæredygtige markedsplads”, hvor en lang række stand, oplæg og læringssessioner sætter fokus på de forskellige aspekter af et bæredygtigt marked for byggeri. I regi af Renovering på Dagsordenen afholdes en såkaldt learning session om bygningsdrift i et bæredygtighedsperspektiv. Bygherreforeningen og Green Building Council afholder sammen en VIP discussion om ”Bygningsdrift i et bæredygtigt marked”. Begge arrangementers finder sted den 1. november. Find program og registrer for gratis adgang her

I starten af 2018 udgiver Bygherreforeningen i regi af Renovering på Dagsordenen en hvidbog om bygningsdrift. Både hvidbogen og de nævnte messearrangementer henvender sig i særlig grad til byg- og driftsherrer, der sammen med deres rådgivere og leverandører søger viden om bæredygtig bygningsdrift. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at få udbytte af hvidbogen eller arrangementerne. Hvidbogen kan allerede nu bestilles ved at sende en mail til info@bygherreforeningen.dk. Hvidbogen er gratis, idet Renovering på Dagsordenen støttes af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.


Hvad betyder solceller for arkitekturen?

Det er målsætningen, at Danmark i 2050 har et fossilfrit energisystem. Vindenergi og biomasse er væsentligt, men solceller kommer også til at spille en vigtig rolle i omstillingen. I den sammenhæng er det afgørende, at der tages hensyn til arkitekturen, når der i fremtiden renoveres og bygges flere solcelleanlæg.

Af Annette Blegvad, konstitueret direktør, Arkitektforeningen

Regeringen indgik for nylig en aftale med Dansk Folkeparti, hvormed der i 2018 og 2019 hvert år afsættes godt en milliard kroner til udbud, der skal levere vedvarende energi. Her skal projektudviklere af forskellige teknologier konkurrere om at forsyne forbrugerne med så meget strøm som muligt, uanset om det sker gennem solceller eller vindmøller.

Med aftalen ønsker regeringen at fremme den teknologineutrale konkurrence mellem vind og sol. Det er ganske fornuftigt, men i virkeligheden kunne regeringen høste en masse lavthængende frugter gennem en omfattende indsats for øget renovering af og større fokus på energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse.

Når det er sagt, støtter vi i Arkitektforeningen naturligvis udbredelsen af energirigtige løsninger. Det gælder også solceller, så længe der tages fornødent hensyn til bygningsmassens arkitektoniske udtryk og potentialer.

Det er ikke alle steder og bygninger, der er egnede til solcelleanlæg. Man må altid stille sig selv spørgsmålet, om det konkrete solcelleanlæg er den rigtige løsning det pågældende sted. Et af de nye større eksempler er skolebygningen til Copenhagen International School i Nordhavn, som er beklædt med 12.000 solcellepaneler. Her eksperimenteres der med et farverigt udtryk, som på innovativ vis integrerer et omfattende solcelleanlæg direkte i facaden og som dækker omkring halvdelen af skolens årlige elforbrug.

Selvom der er et stort potentiale i solceller, er det ikke en holdbar løsning at plante store mængder solceller på de danske marker. Til gengæld giver det god mening at opsætte individuelle solcelleanlæg på bygninger, som supplement til den kollektive energiforsyning. Når det er sagt, må det fremtidige energisystem stadig bestå af energibesparelser på forbruget og energieffektiviseringer. På nuværende tidspunkt er der er et alt for ensidigt fokus på et øget udbud af vedvarende energi.


Arkitekter sætter globalt fokus på bæredygtighed i København

For nylig var jeg i Seoul for at deltage i det nervepirrende elimineringsløb, hvor København i skarp konkurrence med bl.a. Lausanne og Kuala Lumpur, endte med at sikre sig værtskabet for den prestigefyldte UIA World Congress of Architects i 2023 – bedre kendt som arkitekternes verdenskongres. Kort fortalt er arkitekternes verdenskongres et udstillingsvindue og debatforum for bæredygtige løsninger og der forventes mellem 10-15.000 deltagere fra hele verden. 

Af Annette Blegvad, Vicedirektør, Arkitektforeningen

Foto: Martin Yhlén

København er i form til SHAPE 2023
Danmark kendt for at gå forrest i den grønne omstilling. Derfor er jeg sikker på at det formentlig ikke som den helt store overraskelse, at temaet for det danske bud på verdenskongressen i København er Sustainable Futures med kongrestitlen ‘SHAPE 2023’, der står for ‘Sustainable and Humane Architecture, Planning and Environments’.

Ved verdenskongressen i København skal vi vise hvordan arkitektur, planlægning og design kan skabe en bæredygtig udvikling og fremtid samt at få diskuteret og eksemplificeret, hvordan det byggede miljø kan være med til at skabe en mere holdbar fremtid for alle i forhold til FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Flere af verdensmålene relaterer sig direkte, eller indirekte til renovering. Særlig relevant er mål #7 hvor bygninger og energieffektivitet helt konkret nævnes, men også mål #3 om sundhed og trivsel, #9 industri, innovation og infrastruktur, #11 Bæredygtige byer og lokalsamfund og ikke mindst #13, klimaindsats er relevante i forbindelse med bæredygtighed og renovering.

København som udstillingsvindue
At renovering i stigende grad erkendes som væsentligt i forhold til den bæredygtige udvikling, er der ingen tvivl om, og verdenskongressen vil være en unik mulighed for, at Danmark kan agere udstillingsvindue for at vise hele verden socialt, miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger inden for byer, bygninger og boliger.  Branchen må derfor engagere sig i at skabe gode eksempler og innovative løsninger, som kan vises frem og debatteres i 2023, så vi både udnytter perioden op til kongressen og i høj grad også perioden efter.

Kom og vær med
I Arkitektforeningen er vi allerede i fuld gang med forberedelserne til den danske version af verdenskongressen. Jeg vil opfordre alle som beskæftiger sig med renovering til at henvende jer til mig, så vi kan få vist verdenen hvor langt fremme Danmark er i forhold til bæredygtige løsninger ved renovering.


Sæt gang i samarbejdet – mellem lejer og udlejer

Der er et uforløst potentiale i energirenoveringerne hos de private udlejere, derfor synes jeg, at lejerne skal have mulighed for, at overdrage deres håndværkerfradrag til udlejeren ved energirenoveringer. På den måde kan der skabes det incitament der mangler for at få energirenoveringerne op i gear.

Af Henrik Bielefeldt Projektleder ProjectZero

Når 40% af vores energiforbrug stammer fra boligmassen er det væsentligt at vi får gang i omstillingen og energirenoveringerne. Men på det private udlejerområde går udviklingen ikke hurtigt nok, for med ugennemskuelige regler, manglende viden og et manglende økonomisk incitament er barriere der hæmmer udviklingen.

Derfor bør det blive muligt for lejer at overdrage håndværkerfradraget til sin udlejer i forbindelse med et energirenoveringsprojekt.

At give lejer og udlejer mulighed for sammen, at igangsætte energirenoveringer mener jeg er den rigtige vej frem. Vi har i lang tid i Sønderborg arbejdet med de problemstillinger der er på det private udlejermarked og jeg mener, at giver man lejerne mulighed for at overdrage deres håndværkerfradrag kan vi fjerne flere barrierer på en gang.

Tilbagebetalingstiden på flere energirenoveringer bringes ned og dermed bliver det meget mere attraktivt for både lejer og udlejer at indgå i et samarbejde. Et bedre samarbejde imellem lejer og udlejer vil samtidig kunne igangsætte nye renoveringer.

En løsningsmodel kunne være, at koble ”aftalt grøn byfornyelse” sammen med håndværkerfradraget. På den måde sikrer vi vejledning af begge parter ved en renovering. Det er vores erfaring, at netop vejledning er en vigtig del i processen for, at sikre både lejer og udlejer forstår resultater og konsekvenser ved en energirenovering derved forsvinder yderligere en barriere.

Samarbejde og information
Vi ser flere gode projekter hvor lejer og udlejer samarbejder om at finde den rigtige løsning ved renoveringsprojekter – derfor tror vi også på, at en model med overdragelsen af håndværkerfradraget vil fungere. For der er en stor lyst fra flere og flere lejere til at betale en højere husleje, hvis deres energiforbrug samtidig falder – men det kan være svært at få økonomien i flere projekter til at hænge sammen og dermed kan huslejen stige for meget i forhold til hvad lejen på lejligheden kan bære.

Skal en ny ordning have en effekt er det vigtigt, at der sættes ind med information til både lejere og udlejere. I Sønderborg har Project Zero gennemført et uddannelsesforløb for de private udlejere og efterfølgende gik 30% i gang med energirenoveringer og 76% ville medtænke energirenoveringer når de fremover istandsætter. Det viser, at interessen er tilstede, men også at det kræver viden for at udviklingen kommer i gang. Derfor arbejder vi i Sønderborg målrettet på, at via cases vise vejen for udlejerne i området – vi ved det virker.

Så det er nu, at politikerne skal vise at de vil den grønne omstilling i hele boligmassen. Det kan blive til en win-win-win for både lejer, udlejer og klimaet – så lad os få brudt barriererne ned og sæt tempoet på omstillingen op.


Byggeriet har taget hul på cirkulær økonomi

En progressive bygherre husker at invitere både nedriver, affaldsselskab, entreprenør og arkitekt, inden man for alvor går i gang med at rive ned og bygge om. Det er her i denne kreds den forestående transformation, genbrug og genanvendelse skal forme sig.

Af miljøchef Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri

Det, som skal rives ned, skal håndteres ved at fjerne de miljøfarlige stoffer og få sorteret de brugbare materialer. Først da er vi ved begyndelsen på en ny cyklus, hvor alle parter tænker sig godt om og får dokumenteret, hvad der bliver puttet ind i den bygning, som er under omdannelse. Så ved vi til næste gang, hvad bygningen indeholder.

Det er vigtigt, at alle i byggeriet engagerer sig og lader sig involvere i denne proces. Bygge- og anlægsaffald udgør som bekendt en stor del af den samlede danske affaldsmængde. Miljøkvaliteten af affaldet er afgørende for genanvendelse uden at belaste miljøet. Ifølge Miljøstyrelsen nyttiggør byggeriet i dag 87 procent af affaldet. En ganske stor del, som viser, at branchen er ude af startboksen og følger godt med.

Men vi er langt fra i mål. Der er store udfordringer for den cirkulære økonomi i byggebranchen. I dag bliver meget byggeaffald genanvendt som bærelag under en vej – og det er altså ikke rigtig et cirkulært kredsløb. Hvis vi for alvor skal tale om cirkulær økonomi, må vi levere løsninger, der tager hånd om de miljøfarlige stoffer som asbest, bly, PCB. Dem har vi ikke endnu.

Vi kan desværre også stadig støde på historier om, at behandlingsegnet byggeaffald bliver bortskaffet i byggeprojekter – også med myndighedernes godkendelse og accept. Det må selvfølgelig stoppes. Det samme skal den hovedløse lemfældighed på genbrugspladser, hvor forurenet byggeaffald bliver blandet sammen med rent.

Tænk i forebyggelse
Bygge- og anlægsbranchen skal tackle disse udfordringer, hvis vi skal tages alvorligt i forhold til at tale om reel cirkulær økonomi. Vi må så også erkende, at det kan være både vanskeligt og urentabelt at dokumentere og standardisere byggeaffaldets tekniske egenskaber. Men det er der næppe nogen vej uden om.

Vi skal tænke os godt om og tænke i at affaldsforebygge i stedet for bare at rive ned. Det vil sige overveje, hvordan man fx kan genbruge et eksisterende betondæk i det næste byggeri. Der er mange eksempler på dette, og det er ikke energitung og forurenende genbrug, vi taler om, men affaldsforebyggelse og økonomi.

Cirkulær økonomi er derfor også et forretningsområde, som bør bygge videre på danske styrkepositioner inden for bl.a. bæredygtigt byggeri og ressourceeffektiv produktion. Derfor vil Dansk Byggeri også gerne med ind i maskinrummet, når anbefalingerne fra Advisory Board’et skal udmøntes i konkrete politiske initiativer.


Få overblikket over din skolerenovering via nyt evalueringsværktøj

Skolen er et af de steder, hvor danske børn opholder sig allermest. Derfor er det vigtigt, at vi skaber de bedste fysiske og faglige rammer for læring i folkeskolerne.

Af Marlene Bugge Larsen, projektleder, Gate21

Det forsøger projektet ”Skolerenovering i en helhed”, hvor private og offentlige partnere i samarbejde udvikler helhedsorienterede testløsninger, som demonstreres i fire lokaler på Skovlunde Skole Nord i Ballerup Kommune. De helhedsorienterede løsninger kigger på alle facetter af en renovering; såsom temperatur, luft, lys og lyd, skolebørnene og lærernes adfærd, energimæssige forhold, drifts- og vedligeholdsmæssige perspektiver samt totaløkonomiske vurderinger.

Projektets partnere udvikler sideløbende med de faktiske tests på skolen et evalueringsværktøj, som har til formål at hjælpe kommuner og rådgivere med at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger, når en skole skal renoveres helhedsorienteret.

Et værktøj der skaber overblik over renoveringen
Formålet med evalueringsværktøjet er at skabe bevidsthed hos bygherrerne (kommunerne) om, hvilke elementer, der indgår i en helhedsorienteret renovering. Samtidig sætter værktøjet fokus på, at renoveringen og de valgte løsninger ikke spænder ben for nye renoveringstiltag på længere sigt.

Evalueringsværktøjet bidrager også til at opnå indblik i bygningen og skabe overblik over renoveringsopgaven. Overblikket er ikke kun væsentligt i forhold til valg af løsninger, men også i forhold til at sikre, at entreprenører og leverandører bliver inddraget tidligt i processen, hvilket i projektets case, Skovlunde Skole Nord, er sket med udgangspunkt i en OPI-aftale. Værktøjet synliggør således også værdien ved tværgående samarbejde, både på tværs af afdelinger internt i kommunen og i offentlig-private samarbejder.

Ventilationsloft – også kaldet siveloft eller fortrængningsloft.

Et værktøj der evaluerer løsninger og oplevet værdi
Evalueringsværktøjet skal som udgangspunkt gøre bygherren i stand til at stille krav til, måle på og evaluere de valgte løsningers performance efter gennemført renovering. Værktøjet kan dog ligeledes anvendes som dialogværktøj i den tidlige fase med henblik på at synliggøre den givne skoles behov og til- og fravalg i forbindelse med valg af løsninger. Til- og fravalg kan blandt andet skyldes bygningens funktionalitet eller de økonomiske rammer.

Ved at bruge evalueringsværktøjet får bygherren en systematisk gennemgang og evaluering af forskellige indbyrdes afhængige forhold, herunder eksempelvis indeklima, fagligt læringsmiljø, trivsel, brugerinvolvering, energi og økonomi. For at få en helhedsorienteret renovering vurderer evalueringsværktøjet ikke kun løsningernes tekniske performance, men også brugernes konkrete oplevelser af de enkelte løsninger. Det skal bidrage til at sikre, at brugernes oplevede behov og ønsker, såvel som faktiske målinger og beregninger, indarbejdes i bygherrens og skolens overvejelser og valg af løsninger.

Et værktøj der belyser sammenhæng mellem teknik og adfærd
Evalueringsværktøjet stiller også skarpt på sammenhængen mellem adfærd og teknik, hvilket er vigtigt for at sikre en bedre kobling mellem bygningens primære funktion og de løsninger, man vælger. Derfor sætter evalueringsværktøjet fokus på, at der tidligt i projektet skabes dialog mellem brugerne af bygningen og dem, der har de nødvendige tekniske kompetencer, således det er muligt at udarbejde løsninger med en helhedsorienteret integrering af drift, vedligeholdelse, pædagogiske ønsker, brugeradfærd og teknik.

Et værktøj der kommunikerer værditilførsel
Erfaringen fra projektet Skolerenovering i en helhed i Skovlunde er, at det er vigtigt at gøre renoveringen konkret og håndgribelig, dette både i forhold til valg af specifikke løsninger, men også i forhold til fastsættelse af hvornår de enkelte løsninger skal implementeres. Samtidig er det essentielt med en værdifuld aflevering af byggeriet og synliggørelse af den værditilførsel, som renoveringen har medført. Evalueringsværktøjet er i denne sammenhæng et nyttigt redskab til at kommunikere og italesætte denne værditilførsel og sikre en skolerenovering, som opfylder både tekniske målsætninger og brugernes behov.

 

Om Skolerenovering i en Helhed

Projektet arbejder for at skabe det bedst mulige indeklima for elever og lærere i den danske folkeskole for at forbedre trivsel og lærings- og arbejdsmiljø.

Projektet vil gøre op med renoveringer af skoler med ensidigt fokus på eksempelvis et nyt ventilationsanlæg. I stedet undersøger projektet, hvordan teknologier, der løser forskellige indeklimaudfordringer som eksempelvis lys, lyd og luft, kan hænge sammen, og hvordan et driftsystem kan bidrage til at styre indeklima og energiforbrug.

Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Partnere i projektet er: AI, Airmaster, Ballerup Kommune, COWI, Danmarks Lærerforening, Frederiksberg Kommune, Green Building Council, Saint Gobain Gyproc, SBI/AAU, Schneider Electric, TEKMA, WindowMaster, Zumtobel og Gate 21 (projektleder).