Lite Blog

Tags

Velkommen til den nye blog om renovering. Her vil byggebranchen diskutere renovering og sammen sætte det på dagsordenen. Der vil både være faste bloggere og gæster – har du lyst til at blogge, hører vi gerne fra dig. Læs mere

Det går godt i byggeriet, men vi skal investere mere i fremtiden

Der er ingen tvivl om, at der er gang i byggeriet i øjeblikket. De seneste prognoser fra Dansk Byggeri (marts 2018) viser, at beskæftigelsen i byggeriet forventes at fortsætte den stigning, vi har set siden lavpunktet i starten af 10’erne, og som i dag er på niveau med 2005-2006. Når man taler med byggeriets parter, er der da også en udtrykt enighed om, at der er fart på i branchen. Det betyder på den ene side, at konkurrencen er hård, men det betyder også, at nervøsiteten over, om man kan få det næste job, er mindre.

Af Peter Hedegaard, ESCO Manager, Saint-Gobain Denmark

Hvor længe og hvordan byggeriet præcist vil udvikle sig, er svært at svare på. Beskæftigelsesprognosen er én indikator. En anden indikator finder vi i prognoserne for nybyggeri, der siger, at vi rammer niveauet 30.000 nye boliger i 2019.

Når man i tillæg kaster et blik på den nuværende boligmasse, der stadig bliver ældre og kræver mere vedligeholdelse, så er der god grund til at forudsætte, at også renovering får en stadig større betydning.

Alting peger altså på, at vi – i de kommende år i det mindste – vil have et økonomisk sundt og stabilt byggeri.

Investér i de gode tider
Men når det går så godt, er det så ikke godt nok? Det vil nogen sikkert mene, og det er da også et kendt menneskeligt træk, at have tendens til at læne sig ubekymret tilbage, når tingene går godt. Andre vil mene, at et mere rationelt sigte vil være at benytte den positive periode, vi er i, til at forberede os på fremtiden, til at udfordre status quo og til at investere i et mere produktivt og robust byggeri.

Ser vi på den digitale udvikling – for eksempel redskaber, der kan gavne planlægnings- og projekteringsfaserne af et byggeri – så går det noget trægt med at investere på dette område. Investeringen i IT pr. medarbejder lå i 2016 i bygge- og anlægsbranchen på 12.000 kr. pr. fuldtidsansat. Til sammenligning var tallet for industrien 48.000 kr.

Investering er en forudsætning for øget digitalisering, men det er ikke nok i sig selv; implementering af nye IT-redskaber kræver, at vi gør ting anderledes, at vi tør tage chancer og arbejde sammen på nye måder. Det kræver vilje fra byggeriets parter, men resultatet vil være åbenlyst – ikke mindst i form af øget produktivitet.

Brede samarbejder
Et af de steder, hvor udvikling, sammenhængende løsninger og øget digitalisering ser ud til at vinde lettest frem i øjeblikket, er i brede samarbejder på tværs af værdikæden.

..

Hos Saint-Gobain deltager vi i samfundspartnerskabet REBUS og har sammen med de øvrige partnere lanceret et dokumentsæt omkring strategisk partnerskab, frit tilgængeligt på www.rebus.nu. Dette er én måde at fremme sammenhængende løsninger i byggeriet på.

En anden er en mere effektiv anvendelse af digitale redskaber til visualisering og optimering af problemstillinger i byggeriet. Vi ser i større og større grad at det, i et tæt samarbejde med byggeriets værdikæde, er muligt at skabe integrerede løsninger, hvor komfort og energibesparelser får den nødvendige høje prioritet, når bygningen alligevel skal renoveres.

Udviklingen af brugen af f.eks. droner og scannere til opmåling, mængdeudtræk og opbygning af 3D modeller, simulering af mulige/umulige rørføringer, pladsforhold m.m. er enorm. Meget kan lade sig gøre, men det kræver vilje og økonomi at tage de skridt, der skal til for at ændre processerne i byggeriet.

Beregninger peger på, at vi med brug af nye digitale værktøjer og 150 timers ekstra planlægning kan spare 1 mio. i sidste ende af et byggeri. Der er altså et klart økonomisk incitament, og min påstand er, at tiden til at gøre noget ved det, er nu.

Jeg tror, at vejen frem går gennem øget samarbejde, planlægning, brug af digitale redskaber, gode og sikre arbejdsforhold for de udførende håndværkere samt beboerdialog og byggelogistik, mens renovering og byggeri pågår. Det kræver vilje og investering på tværs af byggeriet – men til gengæld siger vores erfaring hos Saint-Gobain, at det er en både farbar, fornuftig og økonomisk hensigtsmæssig vej frem.

Hvad opfatter du som barriere for fremtidig udvikling og effektivitet i byggeriet?


Klare visioner og ledelse skaber manøvrerum i renoveringsprojekter

Alle i byggebranchen kender til de renoveringsprojekter, hvor naboerne klager, brugerne er på barrikaderne og det politiske bagland kommer med konstante modsatrettede udmeldinger omkring ønsker og behov. Det kalder på gode råd om, hvordan man som bygherre eller projektleder trods masser af særinteresser og ekstern indblanding alligevel holder sit byggeprojekt på sporet og kommer godt i mål.

Af Jesper Malm, kommunikationschef i Bygherreforeningen

Bygge- og renoveringsprojekter er i kategorien af såkaldte vanskelige projekter. De indeholder alle elementer, som gør styring og ledelse yderst kompleks. De koster fx bunkevis af penge, de larmer og sviner og de forstyrrer naboer, brugere og andet godtfolk. De påvirker det omkringliggende samfund før, under og efter projektfasen, og de rummer mange modsatrettede interesseser og potentielle konflikter. Læg dertil, at selve byggeprocessen er et kaotisk samspil mellem et væld af rådgivere, leverandører og underleverandører på et ofte meget begrænset fysisk areal.

Jo, udfordringer er der nok af, og derfor er det ikke for sarte sjæle at stille sig i spidsen for et større nybyggeri eller renoveringsprojekt. Det kræver en vist robusthed at nyde kritisk opmærksomhed fra både

forventningsfulde brugere, emsige myndigheder og flygtige politikere eller stålsatte direktioner. Men en ny håndbog, Bygherrens Manøvrerum, som Bygherreforeningen offentliggjorde kort før sommerferien, viser, at det hjælper at skabe legitimitet og opbakning til projektet, samt at  tage kontrol over eget projekt.

Skab plads som projektleder
En bygherres evne og plads til at lede eget projekt falder ofte tilbage på evnen til at sætte sig for bordenden og navigere mellem en række interessenter lige fra ejere, investorer og det politiske bagland til myndigheder, brugere leverandører og det omkringliggende samfund.

Helt konkret er det afgørende hele tiden at arbejde proaktivt med at skabe opbakning til og sikre sig legitimitet til egen rolle og handlinger ved bl.a. at balancere det, man melder ud og kommunikerer til omverdenen med de handlinger, man foretager, for så hele tiden at holde det op imod andres forventninger.

Sammenhæng mellem bygherrens legitimitet og manøvrerum
Modellen viser grundlaget for manøvrerummet – nemlig de faktorer, som skaber legitimitet og tillid til bygherren i et byggeprojekt. Legitimiteten skabes i balancen mellem forventninger, egne handling og egen selvfremstilling.

Byggeprojekter kommer ofte i problemer, fordi særlige interessentgrupper har nogle andre forventninger eller krav til en given proces eller resultat, og det lykkes at gøre disse krav legitime. Et byggeris interessentkreds er hele tiden i udvikling, og alle aktører søger hele tiden at genforhandle de aftaler, som er indgået. Tænk eksempelvis på protestgruppen på Amager Fælled, som lykkedes med at omstøde en gammel aftale fra 1992 om at bygge på en af de tilbageværende grunde syd for Ørestaden, selvom grundsalget er en del af finansieringen af Københavns Metrobyggeri. Protestgruppen udfordrede beslutningen og fik opbakning til deres synspunkt, mens bygherren og ejernes argumenter langsomt smuldrede.

På forkant med fem indsatser
I større bygge- og renoveringsprojekter er der som nævnt masser af knaster og udfordringer, som kan forstyrre processen. Og opsummeret handler styring og kontrol om at være på forkant med hændelser i og omkring byggeprojektet, og man undervejs arbejder strategisk med særligt fem indsatser eller aktiviteter:

  1. Skab klar retning og ledelse

I arbejdet med at sikre opbakning og legitimitet til et givent projekt er det afgørende, at alle projektets interessenter ved, hvor man er på vej hen. Kender brugerne, naboer og samarbejdspartnere ikke baggrunden og målet med et givent projekt, er deres potentielle opbakning hertil uforudsigelig. Ufravigeligt vil de selv forsøge at formulere en mening med det hele, hvilket ikke nødvendigvis er fordrende for processen. Derfor er det afgørende, at bygherren er klar på projektets vision og formål samt er i stand til at formulere egen rolle og ansvar – og kommunikere det – overfor de mange interessenter.

  1. Få styr på interessenterne

Et byggeprojekt bør altid have et godt overblik over interessentkredsen og lave aktuelle analyser af de aktører og særinteresser, som kan og vil have indflydelse på både proces og det færdige resultat. Interesser og behov er hele tiden i bevægelse, og derfor skal der være en løbende dialog og forventningsafstemning med omverdenen i forhold til, hvad der skaber mest værdi for projektet og fremdriften. Eksempelvis er det ikke nødvendigvis afgørende at håndtere de værste kritikere. Det kan måske være mere givende at vække nogle støtter, som kan være ambassadører for projektet.

  1. Sikr ledelse af forandringer

Nybyggeri og større renoveringer skaber i mange tilfælde nye rammer for de aktiviteter, som byggeriet understøtter. En ombygning betyder måske, at der rykkes rundt på funktioner eller arbejdspladser, og det kræver nye rutiner eller arbejdsprocesser hos brugerne. Byggeprojekter bør derfor betragtes som store forandringsprojekter, hvor det kan være yderst hensigtsmæssigt at forkorte eller formindske de naturlige reaktionsmønstre ved forandringer hos mennesker.

Det handler bl.a. om at identificere de drivkræfter, som er i stand til at flytte mennesker og sikre opbakning til nye tiltag. Nemlig på den ene side at skabe forståelse for nødvendigheden af forandringer (den brændende platform), og på den anden side at arbejde med en vision, som skaber lyst til at flytte sig i en ny retning. Og her er bygge- og renoveringsprojekter særligt udfordret af, at de forløber over lange periode af måneder og år. De personer, som er involveret i starten af et projekt, er ikke nødvendigvis dem, som flytter ind. Derfor skal forandringsledelsen ske løbende.

  1. Håndter uforudseelige hændelser

Store byggeprojekter vil altid indeholde uforudseelige hændelser og problemer, som skal håndteres undervejs. Det kan være ulykker, fejleverancer eller noget helt tredje. Ingen forventer, at byggeriet kører gnidningsfrit. Udfordringen er derfor ikke at undgå alle problemer, men at håndterer dem i overensstemmelse med omverdenens forventninger, således at de ikke vokser til kriser, som kan true bygherrens handlekraft og projektets fremdrift.

For bygherren betyder det, at han eller hun bør have godt overblik over potentielle krisesager og desuden forbereder sig på, hvordan de skal håndteres. En af udfordringerne med kriser er, at de ofte er meget akutte og kræver hurtige reaktionstider ift. fx medier og presse. Derfor bør der udvikles et godt beredskab med standardbudskaber, talspersoner, kommandoveje mv.

  1. Brug kommunikation aktivt

Omverdenens forventninger til et byggeri kan påvirkes gennem kommunikation. En bygherre kender sit projekt bedre end nogen anden, og har derfor de bedste forudsætninger for at fortælle om byggeriet – både om helheden og detaljerne. Alligevel gentages følgende udsagn blandt bygherrerne: ”Vores projekt er så komplekst og tingene går så hurtigt, at det er svært at kommunikere med alle”.

Men strategisk giver det projektet en stor fordel, hvis kommunikationen opprioriteres og der sættes fokus på interessenternes behov for viden og evt. inddragelse. Typisk bør interessentanalysen være styrende for valg af kommunikationsaktiviteter lige fra møder og mødereferater til opslag på de sociale medier. Valg af budskab, kommunikationskanal og aktiviteter handler om, hvilken forståelse og måske ejerskab, man ønsker at skabe hos en specifik interessentgruppe.

Manøvrerum igennem et renoveringsprojekt
De forskellige indsatser skal naturligvis times i forhold til, hvor man er i et byggeprojekt. Er man i en indledende fase, hvor man er i gang med at behovsafdække og finde finansiering til projektet, eller man er tæt på færdiggørelse? Bygherrens roller og ansvar flytter sig, ligesom omverdenens forventninger ændrer sig i takt med et projekts udvikling.

Nogle af de specifikke roller er eksplicit beskrevet i love, stillingsbeskrivelser og aftaledokumenter, mens andre er funderet i uskrevne forventninger fra både omgivelserne og bygherren selv. Og her er det naturligvis afgørende, at en projektleder er i stand til at agere rettidigt og fx finde de rette sæt af kompetencer til at løse en konkret opgave eller håndtere en specifik interessentgruppe.

Inden for hver fase af et byggeri har bygherren et specifikt ansvar og skal håndtere en række primære interessenter for at kunne opretholde sit manøvrerum. De forskellige faser er indbyrdes forbundet således, at et stærkt udgangspunkt i en fase kan skabe et godt og legitimt grundlag i en næste fase – og omvendt.

Det handler om ledelse
Bygge og renoveringsprojekter vil ikke blive mindre kompliceret i fremtiden. Tværtimod. Vi står bl.a. over for en galoperende urbanisering som kræver gigantiske om- og tilbygning i de store byer ligesom vi også har igangsat i en energimæssig revolution, som bl.a. kræver implementering af masser af nye løsninger og systemer i vores byer, boliger og ejendomme.

Med andre ord vil det i fremtiden blot blive endnu mere afgørende at arbejde professionelt med at skabe opbakning og legitimitet i et projekt, som igen giver et stærkt manøvrerum i renoverings- og byggeprojekter.

Det udfordrer måske en lidt traditionel opfattelse i byggebranchen. Nemlig at stærke faglige løsninger i sidste ende bærer projekterne igennem. Og selvom der måske er nogle bump på vejen i processen, så skal det hele nok ende godt – bare løsningerne er gode.

Så måske er det lidt overraskende, at vi med disse fem råd til at skabe manøvrerum i byggeprojekter egentlig argumenterer for, at udviklingen i højere grad kræver, at der arbejdes med ledelsesinspirerede elementer som fx at udvikle klare visioner, sætte strategisk retning og sikre en god kommunikation. Og at det er disse elementer som i sidste ende holder et projekt på sporet og sikre en god gennemførelse.

Men på den anden side kan det jo også bare ses som en ny spændende udfordring. En udvikling som utvivlsom tilføre en vækst af nye kompetencer til særligt bygherreorganisationerne. For naturligvis skal man også i fremtiden også have styr på de faglige elementer i en byggeprocessen, så man er i stand til at dykke ned i tekniske elementer eller juridiske spidsfindigheder. Men særligt på store projekter vil det være afgørende for projektets succes at være i stand til at udøve ledelse på et højt strategisk niveau – som sikrer klare visioner og som kan trykke den strategiske retning for projektet igennem.

Inspirationen til at tage det første skridt på den nye rejse, kan være at læse vores nye håndbog.


Højere produktivitet kræver investeringer i samarbejdet

I byggeriet er der tradition for at fokusere på byggefagligheden, der skal skabe gode tekniske og funktionelle løsninger. Derimod får samarbejde, kommunikation og ledelse sjældent den nødvendige opmærksomhed. Mens vi er professionelle på det byggefaglige, fremstår vi som amatører, når det handler om at få mennesker og virksomheder til at spille sammen i projektsamarbejdet. Heri ligger et stort og uudnyttet potentiale for et mere effektivt og bæredygtigt byggeri. Fire elementer kan imidlertid hjælpe os på vej.

Af Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen

Byggebranchens produktivitet vurderes ofte lavere end i andre brancher. Det går trægt med at omstille en stærkt håndværkspræget sektor til en mere strømlinet produktionsform. De senere år er der dog tegn på, at produktiviteten udvikler sig positivt i byggeriet. Vi lykkes i stigende grad med at strømline processerne blandt andet ved brug af nye teknologier. Men der er endnu et stykke vej ift. at effektivisere aktiviteterne på byggepladserne. Og særligt når vi taler om renovering af den eksisterende bygningsmasse.

På Folkemødet på Bornholm var jeg inviteret til en debat, arrangeret af BAT-kartellet under overskriften ”Dårlig ledelse i byggebranchen koster dyrt”, hvor jeg havde fornøjelsen at deltage sammen med en håndfuld andre branchefolk. Inspireret af denne debat, mener jeg, at vi skal sætte ind på følgende områder for at hæve produktiviteten.
.

Folkemødet bød på debat om ledelses betydning for produktiviteten i byggeriet (Foto: Jesper Malm)

1) Opgrader ledelse og opfølgning på planer

I branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen har vi i flere omgange afdækket, hvad branchen selv mener kan udvikle renoveringsområdet og gøre det mere effektivt. Svarene kredser ret konsekvent om emner som samarbejde, kommunikation og ledelse.

Vi har fokus på at forbedre kompetencerne på byggefagligheden og investerer for lidt i at blive bedre til at samarbejde, hvor der er et betydeligt efterslæb. Og det gælder hele vejen rundt, på uddannelserne, i de forskellige typer af virksomheder og i de enkelte projekter.

Desuden er det en indarbejdet vanetænkning, at vi opnår mere effektivitet gennem planlægning. Selvfølgelig giver en god plan mange fordele. Men de fleste på en byggeplads har nok erfaret, at den konstant bliver udfordret af uforudsete hændelser og omskiftelige situationer. Særligt i renoveringsprojekter. Derfor er det helt afgørende, at der følges op på planerne, at de rette kompetencer sættes i spil, og at der er god infrastruktur til samarbejdet – foruden præcis kommunikation og klar ledelse.

Der skal følges op på, hvordan samarbejdet fungerer, der skal planlægges og implementeres kommunikation på tværs af parterne i projektet, og der skal tages ledelsesmæssige initiativer på de forskellige niveauer, hvor der kan opstå problemer. Gerne inden konflikterne eskalerer.

2) Brug muligheder i nyt AB-system

Byggeriet har netop fået nyt aftalesystem, der i langt højere grad end tidligere angiver oplysnings- og handlepligter for parterne, når der dukker noget uventet op ift. det oprindeligt aftalte. Dette kan ses som en erkendelse af, at man ikke kan planlægge alt, og at det uventede skal bringes frem i lyset, så der kan tages beslutning om, hvad der skal ske.

Tilsvarende er der indført en konfliktløsningstrappe, som tvinger parterne til at tage stilling, når der opstår uenigheder, herunder bringe disse videre til opmand eller mediation/mægling, hvis man ikke selv kan blive enige på projektleder- eller ledelsesniveau.

Disse nyskabelser kan af skeptikere ses som unødig bureaukratisering af byggeprocessen, eller hvis man er mere optimistisk anlagt, som en prompt til at bringe det gode samarbejde og ledelseskompetencerne i spil på et mere oplyst grundlag. Jeg hælder til den sidste opfattelse, men det kræver, at alle parter opgraderer på de nødvendige kompetencer.

3) Stil krav om samarbejde og arbejdsmiljø

Bygherrerne interesserer sig i stigende grad for, hvordan der kan stilles krav, som bidrager til at hæve produktiviteten. Flere af vores medlemmer opstiller krav til eller kriterier for samarbejdsevner som led i udbud. Denne udvikling er blevet understøttet af vejledninger om udbud fra Værdibyg, hvad enten det er som krav, som leverandørerne skal kvalificere sig til, eller et tildelingskriterium, som man bliver bedømt på.

Men kravstillelsen kan også foregå mere indirekte ved, at bygherren fokuserer på eksempelvis arbejdsmiljø eller samfundsansvar i sit udbud. Man kan sige, at symptombehandling i disse tilfælde faktisk virker. Vi ved fx at en indsats på forbedring af arbejdsmiljøet også forbedrer projektets effektivitet og kvalitet.

4) Se mulighederne i lean processer og digitalisering

Nogle bygherrer har også positive erfaringer med at stille krav om anvendelse af lean-processer, som giver svar på mange af de produktivitetsmæssige udfordringer, vi står over for. Men der er behov for, at metoderne bliver udbredte, så flere virksomheder behersker lean, inden bygherrerne føler sig trygge ved, at der bliver leveret på dette. Meget tyder på, at kombinationen mellem lean og digitalisering med anvendelse af fælles digitale modeller fremover kan booste udviklingen på området. Dette i kombination med nye udbuds- og incitamentsmodeller som illustreret i Bygherreforeningens rapport Pejlemærker for fremtidens digitale samarbejde.

Der er grund til at tro, at disse modeller giver mening i renoveringsprojekter, hvor potentialet stort. Men det vil kræve en ekstra indsats at tilpasse koncepterne til disse projekter.

Produktivitet og bæredygtighed hænger sammen

Produktivitetsdiskussionen bliver fremover præget af, at bæredygtighed er en stadigt mere presserende dagsorden, hvor effektivitet i byggeriets processer skal måles op imod værdiskabelse – miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Med sin enorme økonomiske og ressourcemæssige betydning kommer udvikling af den eksisterende bygningsmasse naturligt i fokus. Tiden er moden til den nødvendige opgradering af branchens virksomheder og medarbejdere mht. samarbejde, kommunikation og ledelse, for at kunne honorere kravene.


Optimeret planlægning kan minimere spild i renoveringsindustrien

Bæredygtighed. Vi møder det alle vegne, og det vægter tungt på verdensagendaen takket være FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. 35 % af alt klodens affald kommer fra opførelse eller nedbrydning af bygninger, og det betyder, at byggeindustrien har et enormt potentiale for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Det gælder ikke mindst inden for renovering.

Af Michael Gale, Afdelingsdirektør, Renovering, MT Højgaard

Udførelsen af renoveringsopgaver er en udfordrende disciplin, for det kan være svært at planlægge et renoveringsprojekt. Forudsigeligheden er lav, og forholdene er ofte besværlige at arbejde under, fordi der skal tages hensyn til både nuværende beboere, logistiske forhold og meget andet. Som entreprenører oplever vi derfor også et stort spild i renoveringsopgaverne. Ifølge Miljøstyrelsens projekt ”Affaldsforebyggelse i byggeriet” fra marts 2017, der indsamler viden om blandt andet spild på byggepladsen samt erfaringer om affaldsforebyggelse fra byggerier i Danmark og andre lande,  ”er det ikke ualmindeligt at bestille 10 % flere materialer end nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig mængde på stedet” for netop at imødegå uforudsete forhold og minimere tidspild ved ikke at have nok materiale til rådighed.

I renoveringsindustrien har vi et fælles ansvar for, at potentialet realiseres. Vi kan bl.a. blive bedre til at mindske spildet ved at arbejde tættere sammen i værdikæden samt ved at gøre brug af de digitale værktøjer, der allerede er til stede i branchen.
.

Digitalisering
Ved at simulere renoveringsprojekter, før de bygges, kan forudsigeligheden højnes, og mængden af ubekendte faktorer sænkes. Vi tror på, at der er et stort potentiale for at mindske spildet af det ekstra materiale, der tidligere blev indkøbt for at imødese uforudsete forhold. En palle gipsplader returneres jo ikke.

Vi entreprenører oplever, at anvendelsen af digitale redskaber er velegnede i planlægningen af projekter med stor gentagelseseffekt som eksempelvis ungdomsboliger og hoteller. Her kan planlægningen i høj grad optimeres og standardiseres. Ved at lave digitale scanninger af eksisterende bygninger, kan bygningen kortlægges helt præcist og den eksakte opmåling er basis for udtræk af præcise materialemængder til den nye indretning. Samtidig giver den præcise opmåling mulighed for at udnytte størrelsen på de fulde og standardiserede elementer, samt minimere antallet af fejl i tildannelsen af materialer, hvorved materialeforbruget optimeres.

Materialespild er én ting, men der er også et stort potentiale i at minimere energispild. Hvis vi kan optimere produktionsgange og den reelle tid, der bruges på at udføre renoveringen, kan energispild ligeledes sænkes. Det kan brugen af droner bidrage til, da vi med et detaljeret billede af byggepladsen kan optimere processerne og tidsforbruget og dermed minimere energispild.

Bæredygtig renovering kræver samarbejde på tværs af værdikæden
Materialiseringen af potentialet indenfor bæredygtige renoveringer må nødvendigvis ses som en fælles opgave i en fremtidig byggeindustri. Det kræver imidlertid, at både udbud og tilbudsmateriale efterspørger dette. For eksempel med tildelingskriterier, der tydeligt belønner minimering af spild samt genanvendelse af eksisterende materiale. Kriterier, der tilgodeser samarbejde på tværs af værdikæden blandt bygherrer, rådgivere, entreprenører og slutbrugere. Endelig kræver det af os aktører i industrien, at vi er åbne og parate til at stille vores fælles viden og digitale platforme til rådighed for hele værdikæden og er med til at sikre, at udnyttelsen af de digitale værktøjer bliver en naturlig og integreret måde at samarbejde på på tværs af byggeindustrien.

Sammen må vi udvikle initiativer, der kan bidrage til øget bæredygtighed og minimering af materiale-  og energispild.

 

Afsender, blogindlæg:

 

MT Højgaard

Michael Gale

Afdelingsdirektør, Renovering

miga@mth.dk

M: 2270 3976

 


Boligforbedringer er vejen frem for energirenoveringer

Hvordan står det til med energirenoveringer i dagens Danmark, og hvad skal der til for at få sat skub i særligt energioptimeringen af vores eksisterende bygninger? Med lave energipriser er det ikke de økonomiske besparelser, men andre parametre som boligkvaliteten og samspillet mellem energiforsyningen og bygningsmassen, der skal være drivere og sikre omkostningsudjævningen.

Af: Jakob Klint, chefrådgiver Kuben Management AS

Der er store ambitioner om, at byggeriet skal bidrage til den grønne omstilling. Og der er sket rigtig meget med byggeriet i de seneste to årtier. Først og fremmest bygger vi langt mere velisolerede og energieffektive huse i dag. Stramninger i bygningsreglementet og nye byggematerialer har skabt en markant udvikling, hvor man for nybyggeriets vedkommende kan sige, at udfordringer med et stort energiforbrug i driften af vores bygninger stort set er løst, og den vedvarende energi må klare resten. Derimod ligger det mere tungt med at få energioptimeret vores eksisterende bygningsmasse, som jo i høj grad består af boliger, men der er få virkemidler.

Energirenovering af bebyggelsen Traneparken – før og efter. Foto: Kuben Management A/S

Rammebetingelserne for energirenoveringer er forringet
Der var en periode, hvor man troede på en hurtigere udvikling inden for boligforbedringer, end vi gør i dag. Op gennem 80’erne og 90’erne var der eksempelvis afsat større, offentlige investeringsmidler til byfornyelse og lignende. Byfornyelsesstøtten gjorde det mere attraktivt at foretage boligforbedringer i den ældre bygningsmasse, og energibesparelser var i mindre grad en sidegevinst.

I dag skal boligforbedringer og energibesparelser først og fremmest drives frem af private investeringer, som selvfølgelig skal give et afkast – men da energien er billig, kan investeringerne ofte ikke betale sig hjem på kort sigt. Dertil kommer, at en stor del af den ældre boligmasse i Danmark er etageboliger med komplekse ejer- og lejerforhold, og hvor en stor andel af beboerne har få økonomiske ressourcer. Det er vanskeligt at skabe tilslutning til investeringer i energiforbedringer i den situation.

Boligforbedringer kan skabe fremdrift for energirenoveringer og den grønne omstilling
Når private investeringer skal skabe fremdriften, er det næsten uomgængeligt at knytte spørgsmålet om energiforbedringer meget tæt sammen med spørgsmålet om bygningsforbedringer og om bedre generel boligkvalitet for ejere og lejere. Energirenovering skal med andre ord knyttes tæt til generelle renoveringer og til et løft i folks livskvalitet.

For betonbyggeris vedkommende er vi så ”heldige”, at der er et stort renoveringsbehov for de byggerier, som skød op i 60’ere og 70’erne. Beton forvitrer jo. Det er ikke i sig selv noget godt, men det skaber i det mindste et naturligt behov for at renovere – og dermed også en anledning til at få løftet byggerierne rent energimæssigt. Særligt inden for den almene sektor sker der meget i disse år.

For det murede byggeri, som vi jo har rigtig meget af, er situationen en anden. Her er der sjældent nogle rent byggetekniske begrundelser for at renovere, for murværk er noget voldsomt holdbart noget. Og dertil kommer, at der ofte vil være nogle æstetiske omkostninger forbundet med omfattende renoveringer – en udvendig efterisolering af et smukt udført murstensbyggeri fra 1950’erne har ikke mange venner.

Individuelle renoveringer med fokus på bæredygtighed og værdiskabelse er løsningen
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes én løsning, som passer lige godt på alle byggerier. Det handler om at finde den løsning, som bedst indfrier potentialet i det enkelte byggeri. Det er ikke mindst i den forbindelse, at man taler om ”smarte” energirenoveringer, hvor man tænker bæredygtighed i bred forstand ind i renoveringen. Det vil sige ikke blot miljømæssigt, men også socialt og økonomisk. Konsekvenserne for ejeres og lejeres økonomi skal indtænkes fra start, for hvis ikke projektet giver økonomisk mening og kan håndteres med den økonomi, som nu er til stede, så bliver det naturligvis ikke til noget.

For det andet så handler det om at tilføre nogle ting til boligerne, som øger boligkvaliteten og som forbedrer ejendommens indtægtsstrømme. Indretning af tagetager til boliger kan være en løsning. Her bygges de nye tagboliger til bedste energiklasse, hvilket løfter den samlede ejendoms energiprofil – både ud fra en gennemsnitsbetragtning, og også fordi en velisoleret tagetage jo kan mærkes på varmeforbruget i etagerne nedenunder. En anden løsning er at arbejde med efterisolering af gårdvendte facader i kombination med nye indeliggende altaner.

Og så er der den mere ambitiøse tilgang, som vi har afprøvet i ”Living in Light”-projektet, hvor man lægger nye kvadratmeter til boligernes størrelse ved at sætte en ny, glasdækket klimaskærm uden på den ene side af ejendommen. Det skaber både mere lys og mere luft i lejlighederne, og de ekstra kvadratmeter betyder stigende ejendomsværdi, som kan betale for forbedringerne.

Finansiering via private investeringer eller kommunale midler?
Udfordringen er imidlertid, at projekter som ”Living in Light” kræver investeringer og kapital. Og det har mange lejere og boligejere ikke. Her kan kommunerne bane vejen ved at allokere nogle midler til byfornyelsesstøtte – tiltag som desuden vil sende et tydeligt signal om, at kommunerne går i front og tager den grønne omstilling alvorligt.

Det kræver tålmodighed at arbejde med energirenoveringer, men jeg mener absolut, at det er umagen værd at arbejde for, at vi bruger flere ressourcer på at opnå besparelser og færre ressourcer på at opvarme vores boliger. Det gælder, uanset om vores varme bliver frembragt ved at afbrænde træflis, kul eller noget helt tredje. Der er også potentiale i at få vores samlede energisystem til at arbejde mere smart – så vi fx undgår de største spidsbelastninger og kan fordele forbruget bedre ud over døgnets timer.

En dag har vi muligvis så rigeligt med energi, at det bliver overflødigt at tænke på, hvordan vi bruger den. Men der er vi langt fra endnu. Og selv om den dag skulle komme, så vil der stadig være behov for, at vi finder gode veje til bedre boligkvalitet i vores bygningsmasse.


Kun nullermænd kommer af sig selv …

… det gør målet om et fossiltfrit Danmark ikke. Derfor er det tosset at overlade borgerne til sig selv i kampen for energieffektive renoveringer af landets millioner af husstande

Af Malene Krog Lundsby, formand for IDA’s Energiudvalg

I disse tider, hvor politikerne sidder ved forhandlingsbordet og beslutter Danmarks energifremtid, er bygningerne højt på dagsordenen. Diskussionen handler om, hvorvidt vi kan regne med, at bygningers ejere af sig selv vil levere de energibesparelser, der vil være samfundsøkonomisk fornuftige. Grunden til, at energibesparelser ikke kun handler om den enkelte bygningsejers økonomi, er fordi energiforsyning sker i vores fælles fysiske verden. Det vil sige, når energiforbruget stiger, så skal der produceres mere. Det betyder flere møller eller mere biomasse i anlægget. Det er derfor mere kompliceret end som så at beregne, hvornår energibesparelser kan betale sig.
..

Foto: Colourbox

Regeringen kom i april med et energiudspil, hvor de to overordnede målsætninger er, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov i 2030 skal dækkes af vedvarende energikilder, og at prisen på energien til den enkelte og til fællesskabet skal blive billigere. Det er meget fine målsætninger på vejen mod at gøre os fri af fossile brændsler i 2050, men energiudspillet har desværre flere essentielle mangler. Ud af Danmarks samlede energiforbrug fyldte husholdningernes energiforbrug 31 pct. i 2017. Derfor er det bekymrende, at regeringen i energiudspillet ikke prioriterer energieffektiviseringer husholdningerne.

Hverken pisk eller gulerod
Vi har set energieffektiviseringer hos forbrugerne de seneste 30 år, og den udvikling forventer regeringen vil fortsætte – men fra 2020 bliver det uden økonomiske incitamenter. Regeringen fjerner nemlig en væsentlig bid af energiafgifterne for at give forbrugerne billigere priser – i praksis er det jo en slags skattelettelse mere end det er prisen, der falder, men den lader vi lige ligge. Og når man så derudover fjerner alle de midler, som forbrugerne har kunnet få igennem energiselskaberne til målrettede energibesparelser, så siger man farvel til både pisk og gulerod.

Vi kan jo nok regne med, at bygningsreglementet tager sig af de nye huse – her er hverken piske eller gulerødder – bare klare regler. Men når det kommer til de huse, der allerede er bygget, er linjerne ikke helt så klare. Og de udgør jo nu engang langt den største del af bygningsmassen. Det er de færreste private renoveringer, der har fokus på bygningsreglementet – og man kan være ret sikker på, at der ikke kommer nogen og tjekker. Vi ved, at energirenovering skal ske samtidig med den almindelige renovering for bare give en lille smule privatøkonomisk mening. Men når de økonomiske incitamenter forsvinder, har jeg svært ved at se, hvorfor nogen bygningsejere af sig selv skulle prioritere energibesparelser over badeværelser og lækre detaljer på havedøren. Jeg tror ikke på, at husholdningernes energibesparelser vil ske af sig selv.

Vi skal derfor fastholde de økonomiske gulerødder til boligejerne. Et bud på, hvordan Danmark kan lave energieffektiviseringer i bygninger og husholdninger ville være at opstille differentierede kriterier for, hvem der får tilskud til at lave energi- og miljørigtige renoveringer. Eksempelvis kunne alt byggeri fra 1980’erne få tilskud til at blive renoveret på miljørigtig vis, da denne årgang af byggerier snart skal gennemgå renoveringsprojekter som følge af deres levetid og da denne årgang af bygninger samtidig har stort potentiale for energibesparelser og effektiviseringer.

Det vil være tosset og samfundsøkonomisk ufornuftigt at overlade husholdninger til sig selv i kampen for at imødekomme energirenoveringer og det langsigtede mål om, at Danmark bliver uafhængigt af fossile brændsler i 2050.


Husholdningernes energibesparelser er vigtige for dansk energi- og klimapolitik

Vi er i Danmark glade for at kalde os en grøn vindernation. Når den danske regering kommer ud i verden, fortæller den, at vi i Danmark har afkoblet vores energiforbrug fra vækst i økonomien. Det kunne man senest læse i regeringens status over Danmark på energi og klimaområdet ’Danmark som foregangsland på energi og klima’. Det er godt og vigtigt at fastholde vores grønne identitet, men det kommer ikke fra produktion af vedvarende energi alene. Nationer består af borgere, og hvis skal kunne fortsætte den grønne omstilling, så skal vi i Danmark fastholde fokus på, at alle er en del af den. Både borgere og virksomheder.  

Af Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

View of Copenhagen from The Round Tower

Husholdningernes energiforbrug udgjorde 31 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2017. I husholdninger er det særligt forbruget til opvarmning, der dominerer. Energiforbruget til opvarmning var sidste år 163PJ – hvilket svarer til, at 82 pct. af hustandenes energiforbrug bliver brugt til opvarmning. Derfor er der meget at hente i opvarmningen af boliger, hvis vi ønsker at reducere energiforbruget i de private husholdninger.

Energieffektive boliger
En energispareordning, der inkluderer husholdningerne – og dermed borgerne som aktive deltagere – er derfor vigtig for dansk energi- og klimapolitik. For der er to gode grunde til at reducere energiforbruget rundt omkring i de danske boliger.
For det første handler det om at reducere behovet for udbygning af den kollektive energiforsyning. Selv om energipriserne falder på vedvarende energi, så koster det jo faktisk penge at udvide og vedligeholde kapaciteten – og den anden grund handler om CO2-udledninger. Her er målet jo klart. De skal ned. I 2017 kom ca. 20 pct. af opvarmning fra gas og olie – også fjernvarmen og el-produktionen har sine udledninger også de næste 10-20 år.
For det andet giver energirenoverede bygninger en bedre grundlag for opvarmning baseret på vedvarende energi. Energieffektive bygninger har mindre opvarmningsbehov, derfor giver det god mening, at brugen af varmepumper og lavtemperaturfjernvarme øges. Det tjener som endnu et godt argument for, hvorfor boliger i energimæssig god stand er godt for vores energisystem.

Oplysning til borgerne
Man opnår de økonomisk mest fornuftige energibesparelser, når de sker samtidig med renovering af bygninger. Derfor skal vi hjælpe borgere til at blive opmærksomme på, hvornår det vil være nyttigt at sætte ind. Derfor bliver jeg også bekymret, når jeg ser regeringens energiudspil, der bliver forhandlet i disse dage, for her spiller borgerne ingen rolle, og energibesparelser i husholdninger er slet ikke prioriteret.

Jeg så gerne en energiaftale, der sætter penge af til oplysning og vidensformidling samt en aftale, der indeholder tilskud til borgere, så vi sikrer, at energiperspektivet er højt, når renovering af boliger alligevel sætter i gang. Hvis vi skal være en grøn vindernation, så skal vi alle sammen være med, og så er energirenoveringen af vores huse et vigtigt bidrag.

 

 


Målbarhed og klar kommunikation om indeklima skal være løftestang for gode renoveringer

Forbedring af boligens indeklima ved en renovering er en af de meget store fordele, som oftest ikke bliver synliggjort og desuden er svær at få med i beslutningsprocessen. Synliggøres forbedringen af indeklimaet på en klar og overskuelig måde, vil den også kunne vægte tungere i de beslutninger, der påvirker indeklimaet, når renoveringen er gennemført.

Af Tine Steen Larsen, civiling. ph.d., lektor på Aalborg Universitet og projektleder for indeklimaarbejdet i REBUS

Hvad forstår vi ved indeklima? Og kan vi øge forståelsen ved at kommunikere mere klart og målbart omkring det? Foto: Thomas Vilhelm / Photographic Nordic

Flere kender situationen. Der skal gennemføres en omfattende renovering af en boligblok. Beboerne skal inddrages i beslutningen, og visualiseringerne viser bygningens nye ydre udtryk, grønne områder og glade beboere. Indeklimaet er ikke en del af beslutningen, selvom de forskellige løsningsmuligheder helt sikkert også vil bidrage forskelligt til forbedring af både temperaturforhold, luftkvalitet, dagslys- og lydforhold i de færdigrenoverede boliger.

Hvorfor er det, at forbedringer af indeklimaet sjældent italesættes? Som indeklimaforsker er det ret frustrerende, at det, der for mig er så vigtigt og fylder så stor en del af min hverdag, ikke er lige så enkelt og vigtigt for alle andre. Hvorfor kan jeg, og alle de andre der fortæller at indeklimaet er vigtigt, ikke trænge igennem, når beslutningerne, der fastlægger indeklimaet i vores boliger, skoler eller andre bygninger, skal træffes? Hvor er det at kæden hopper af?

Jeg er kommet til den erkendelse, at indeklima for mange bare er noget som ER. Det er noget der kan fornemmes, en følelse af komfort, velvære, den første forårssol der skinner ind på mig gennem vinduet, den friske luft. Eller fraværet af efterklang når børnene leger fangeleg rundt om spisebordet og vi stadig prøver at føre en samtale. Indeklimaet er det der omslutter mig, men som jeg oftest ikke tænker over før end jeg bliver generet af det. Før end der bliver for varmt i soveværelset, der lugter af mug på badeværelset, eller teenageværelset mest af alt minder om en bjørnegrotte om morgenen.

Som fagperson kan jeg identificere de problemer, der genererer det dårlige indeklima og ændre på dem. Beboerne i boligrenoveringssagen nævnt ovenfor har derimod brug for en klar kommunikation af, hvor problemerne ligger, og hvordan renoveringen vil ændre på det for dem. Det er netop et værktøj til at vurdere og kommunikere dette, jeg har brugt de sidste par år på at udvikle sammen med et hold af yderst kompetente partnere i Samfundspartnerskabet REBUS. IndeklimaVurderings-værktøjet har vi kaldt IV20, og målet for det er at kunne formidle hvad indeklima-kvaliteten er både før og efter en renovering på en klar måde. Formidlingen foretages via et bogstav på en skala fra A-G på samme vis, som vi kender det fra energimærkerne for bygninger, hvidevarer mv. Desuden gives der en score for hvert af de fire områder akustisk, atmosfærisk, termisk og visuelt indeklima, så man også her kan se hvilket område, der har størst forbedringspotentiale, og hvordan de forskellige renoveringsforslag vil forbedre indeklimaet. Jeg tror på, at det er denne form for kommunikation, der har manglet indtil nu, og det er dette værktøj, der gør indeklimaet til mere end blot en fornemmelse omkring mig. Det er den klare kommunikation og målbarheden, der kommer til at sikre indeklimaet en plads i fremtidige beslutninger og øge efterspørgslen på god og bæredygtig renovering fremover.

Vurdering af indeklima-kvalitet med IV20. Den samlede vurdering angives med et bogstav. Samtidig angives score for hvert af områderne akustisk, atmosfærisk, termisk og visuelt indeklima.


Energieffektiviseringen glimrer ved sit fravær i regeringens udkast til en energistrategi

I torsdags fremlagde regeringen og hele 4 ministre på rad og række udspillet til en ny energiaftale efter 2020. Den har været længe ventet, og der er i høj grad brug for, at der bliver udstukket en kurs for energipolitikken og dermed retningen mod et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Af Annette Blegvad, Vicedirektør, Arkitektforeningen

Inden vi ser nærmere på udspillets betydning for renoveringsområdet, er det vigtigt at huske på, at det altså for nuværende netop er et udkast til en energistrategi, som blev fremlagt forleden. Der er altså stadig håb for, at der kan landes en bred politisk aftale, og at bygningsmassen får en mere fremtrædende plads i den endelige energiaftale. Ganske enkelt fordi bygningsmassen ikke er til at komme udenom, hvis de ambitiøse mål mod 2050 skal indfries, nu hvor opvarmning af bygninger i dag står for en tredjedel af det endelige energiforbrug i Danmark.

Regeringen vægter forsyningen
Gennem de seneste par måneder er det blevet mere og mere tydeligt, at forskellige aktører har forsøgt at påvirke regeringen med enten at udbygge den vedvarende energi eller sikre mere energieffektivisering.   Men med udkastet er der ikke tvivl om, at den vedvarende energi står øverst på regeringens dagsorden. Det er ærgerligt, kortsigtet og urentabelt, da den optimale løsning findes et sted midt imellem. En nylig analyse fra EA Energianalyse har dokumenteret, at det samfundsøkonomisk vil være mest optimalt at reducere varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse med 31% frem mod 2050 – når man sammenligner direkte med omkostningerne ved at skulle udbygge produktions- og forsyningsleddet til at producere den nødvendige varme – se mere.

Energirenoveringer kommer ikke af sig selv
Fraværet af energieffektiviseringer i udkastet har stor betydning for renoveringsområdet. Alle erfaringer viser, at energirenoveringer langt fra kommer af sig selv. Der er brug for at give bygningsejere nogle incitamenter. Ganske enkelt fordi bygningsejere ikke er interesseret energieffektiviseringer. Da der går mange år mellem en omfattende renovering af en bygning, og da energieffektiviseringer er mest rentable, når de foretages ved andre reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, risikerer vi, at vi dermed mister nogle vigtige år, hvor et antal bygninger ikke bliver tilstrækkeligt energirenoveret. Dette kan have en indflydelse på om, eller hvornår, vi når målet om at blive omstillet til lavmissionssamfund uafhængigt at fossile brændsler.

Se Renovering på Dagsordenens pressemeddelelse til regeringens udkast til en energiaftale

Se regeringens udkast til en energiaftale her