Lite Blog

Tags

Velkommen til den nye blog om renovering. Her vil byggebranchen diskutere renovering og sammen sætte det på dagsordenen. Der vil både være faste bloggere og gæster – har du lyst til at blogge, hører vi gerne fra dig. Læs mere

Få overblikket over din skolerenovering via nyt evalueringsværktøj

Skolen er et af de steder, hvor danske børn opholder sig allermest. Derfor er det vigtigt, at vi skaber de bedste fysiske og faglige rammer for læring i folkeskolerne.

Af Marlene Bugge Larsen, projektleder, Gate21

Det forsøger projektet ”Skolerenovering i en helhed”, hvor private og offentlige partnere i samarbejde udvikler helhedsorienterede testløsninger, som demonstreres i fire lokaler på Skovlunde Skole Nord i Ballerup Kommune. De helhedsorienterede løsninger kigger på alle facetter af en renovering; såsom temperatur, luft, lys og lyd, skolebørnene og lærernes adfærd, energimæssige forhold, drifts- og vedligeholdsmæssige perspektiver samt totaløkonomiske vurderinger.

Projektets partnere udvikler sideløbende med de faktiske tests på skolen et evalueringsværktøj, som har til formål at hjælpe kommuner og rådgivere med at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger, når en skole skal renoveres helhedsorienteret.

Et værktøj der skaber overblik over renoveringen
Formålet med evalueringsværktøjet er at skabe bevidsthed hos bygherrerne (kommunerne) om, hvilke elementer, der indgår i en helhedsorienteret renovering. Samtidig sætter værktøjet fokus på, at renoveringen og de valgte løsninger ikke spænder ben for nye renoveringstiltag på længere sigt.

Evalueringsværktøjet bidrager også til at opnå indblik i bygningen og skabe overblik over renoveringsopgaven. Overblikket er ikke kun væsentligt i forhold til valg af løsninger, men også i forhold til at sikre, at entreprenører og leverandører bliver inddraget tidligt i processen, hvilket i projektets case, Skovlunde Skole Nord, er sket med udgangspunkt i en OPI-aftale. Værktøjet synliggør således også værdien ved tværgående samarbejde, både på tværs af afdelinger internt i kommunen og i offentlig-private samarbejder.

Ventilationsloft – også kaldet siveloft eller fortrængningsloft.

Et værktøj der evaluerer løsninger og oplevet værdi
Evalueringsværktøjet skal som udgangspunkt gøre bygherren i stand til at stille krav til, måle på og evaluere de valgte løsningers performance efter gennemført renovering. Værktøjet kan dog ligeledes anvendes som dialogværktøj i den tidlige fase med henblik på at synliggøre den givne skoles behov og til- og fravalg i forbindelse med valg af løsninger. Til- og fravalg kan blandt andet skyldes bygningens funktionalitet eller de økonomiske rammer.

Ved at bruge evalueringsværktøjet får bygherren en systematisk gennemgang og evaluering af forskellige indbyrdes afhængige forhold, herunder eksempelvis indeklima, fagligt læringsmiljø, trivsel, brugerinvolvering, energi og økonomi. For at få en helhedsorienteret renovering vurderer evalueringsværktøjet ikke kun løsningernes tekniske performance, men også brugernes konkrete oplevelser af de enkelte løsninger. Det skal bidrage til at sikre, at brugernes oplevede behov og ønsker, såvel som faktiske målinger og beregninger, indarbejdes i bygherrens og skolens overvejelser og valg af løsninger.

Et værktøj der belyser sammenhæng mellem teknik og adfærd
Evalueringsværktøjet stiller også skarpt på sammenhængen mellem adfærd og teknik, hvilket er vigtigt for at sikre en bedre kobling mellem bygningens primære funktion og de løsninger, man vælger. Derfor sætter evalueringsværktøjet fokus på, at der tidligt i projektet skabes dialog mellem brugerne af bygningen og dem, der har de nødvendige tekniske kompetencer, således det er muligt at udarbejde løsninger med en helhedsorienteret integrering af drift, vedligeholdelse, pædagogiske ønsker, brugeradfærd og teknik.

Et værktøj der kommunikerer værditilførsel
Erfaringen fra projektet Skolerenovering i en helhed i Skovlunde er, at det er vigtigt at gøre renoveringen konkret og håndgribelig, dette både i forhold til valg af specifikke løsninger, men også i forhold til fastsættelse af hvornår de enkelte løsninger skal implementeres. Samtidig er det essentielt med en værdifuld aflevering af byggeriet og synliggørelse af den værditilførsel, som renoveringen har medført. Evalueringsværktøjet er i denne sammenhæng et nyttigt redskab til at kommunikere og italesætte denne værditilførsel og sikre en skolerenovering, som opfylder både tekniske målsætninger og brugernes behov.

 

Om Skolerenovering i en Helhed

Projektet arbejder for at skabe det bedst mulige indeklima for elever og lærere i den danske folkeskole for at forbedre trivsel og lærings- og arbejdsmiljø.

Projektet vil gøre op med renoveringer af skoler med ensidigt fokus på eksempelvis et nyt ventilationsanlæg. I stedet undersøger projektet, hvordan teknologier, der løser forskellige indeklimaudfordringer som eksempelvis lys, lyd og luft, kan hænge sammen, og hvordan et driftsystem kan bidrage til at styre indeklima og energiforbrug.

Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Partnere i projektet er: AI, Airmaster, Ballerup Kommune, COWI, Danmarks Lærerforening, Frederiksberg Kommune, Green Building Council, Saint Gobain Gyproc, SBI/AAU, Schneider Electric, TEKMA, WindowMaster, Zumtobel og Gate 21 (projektleder).

 

 

 


Uden nye metoder øger vi ikke produktiviteten i renovering

Byggebranchen har i flere år haft alle gode intentioner om at øge produktiviteten, men de meget håndfaste resultater synes at udeblive. En af årsagerne er, at de fleste udbud stadig fokuserer ensidigt eller overvejende på hvilken tilbudsgiver, der er billigst (altså tildeling efter pris) og ikke på hvilken tilbudsgiver der bedst (altså tildeling til økonomisk mest fordelagtige) kan levere den ønskede vare eller ydelse.

Af Dennis Nielsen, direktør for Energirenovering i NCC Danmark

Albertslund Syd

Vores erfaring er, at der er to grundlæggende veje til at opnå forbedret produktivitet, og det bør afspejles i de fremtidige udbud:

  • Produktudvikling, fx gennem øget standardisering, koncepter og standardprodukter.
  • Procesudvikling, fx gennem tidlig involvering, Lean, strategiske partnerskaber og porteføljetænkning.

For at hjælpe produktiviteten på vej deltager NCC sammen med en række af byggebranchens vigtige virksomheder i innovationspartnerskabet REBUS, der nu står parat med nye redskaber til at forbedre både produkt og processer. Ambitionen er bl.a. at udvikle et konfigurerbart facadesystem til brug for facaderenovering. Dette vil muliggøre en industriel produktion med løbende optimering, samtidigt med at der opnås en dokumenterbar kvalitet og et markant lavere ressourceforbrug. Samtidigt tilbyder tilgangen en langt enklere kortlægning og kommunikation af løsningsmuligheder, langt hurtigere udførsel med væsentligt reducerede gener for beboerne. En enkel og effektiv løsning, der både sikrer øget produktivitet, større bæredygtighed og et bedre produkt.

Selvom en øget produktivitet kan hentes ved at anvende flere standardiserede løsninger, så viser flere undersøgelser, at processen har en helt central og grundlæggende betydning for de fleste projekters mulighed for at forbedre produktiviteten. Min erfaring er, at forventningsafstemning, det gode samarbejde, faglige og menneskelige kompetencer er helt afgørende for den optimerede byggeproces. Det er dog svært at sætte på formel – især i en branche, der er domineret af teknikere, men som ikke desto mindre er af afgørende betydning. Tilgangen i REBUS er, at fokusere processen på den egentligt værdiskabende variation, til fordel for bedre kvalitet, mindre gener og endelig større produktivitet.

Erfaringerne med optimerede byggeprocesser ligger lige for og har været forsøgt med succes i efterhånden flere år. Men skal vi videre af det spor, ligger der et ekstremt stort potentiale i at afløse enkeltprojekter med længerevarende strategiske partnerskaber og en generel porteføljetækning. Nogen vil sige: ”Må man det…” og andre ”Det lyder svært…” Det korte svar hertil er ja, det må man gerne og nej, det er ikke svært. REBUS har udviklet værktøjer som bygherren kan downloade og bruge direkte i sit udbud.

Gennem gentagelser og integreret samarbejde øger vi produktiviteten, skaber mere værdi for de samme penge, reducerer fejlrater og begrænser konfliktmiljøet. Herudover kan både bygherrer og tilbudsgivere allerede i starten før det første spadestik hente store gevinster ved et markant fald i udgifter til afholdelse af udbud/afgivelse af tilbud; på mundret dansk også kaldet transaktionsomkostninger.

For at vi kan høste af det store potentiale, kræver det i imidlertid både modige bygherrer, der tør høste gevinsten, og leverancepartnere, der tør tænke langsigtet og lave effektive erfaringsopsamlinger med henblik på fremtidige nyttiggørelse.  Hvem følger trop med Københavns Kommune, som har taget det første skridt?

Du kan læse om REBUS’ arbejde for en øget produktivitet her.


Det er værd at gentage …

Vi skal spare på energien, sagde man under oliekrisen i 70’erne, og danskerne gik i fællesbade og skruede ned for rumtemperaturen. Vi skal stadig spare på energien, men i dag handler det ikke om kolde afvaskninger eller en ekstra sweater indendørs. Det handler om at gøre den grønne omstilling billigere. Derfor bruger vi det lidt kejtede begreb energieffektivitet om det kneb at få mest muligt ud af den producerede energi.

Af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Det er måske lidt af skræk for 70’erne, som afholder store dele af det energipolitiske Danmark fra at have det nødvendige fokus på energieffektivitet. I al fald flokkes de om at komme ned af den blindgyde, der alene handler om vedvarende energi og elektrificering af energiforsyningen. Der er tilsyneladende ikke megen lyst til at inddrage bygninger i den ligning, der skal få os i mål med 2050-målsætningen om fossil uafhængighed.

Det er ikke enten-eller men i allerhøjeste grad et både-og. Det er vigtigt at forstå, at vi i 2050 stadig kan se på 90 procent af de bygninger, vi har i dag. De er slet ikke tilstrækkeligt energieffektive, og det bliver de ikke af sig selv med årene. Bliver de ikke energirenoveret ganske effektivt, når de alligevel skal vedligeholdes, så vil disse bygninger være en belastning for den grønne omstilling, som de vil gøre dyrere, da de vil bruge mere grøn fossilfri energi.

En gennemgribende energirenovering betyder, at bygninger ikke bare skal bruge energien så effektivt som muligt. De skal også indeholde fleksible og energilagrende løsninger. Det sker kun meget sjældent. En grundig renovering skal mindst kunne holde de næste 25-30 år – hvis ikke længere, og så nærmer vi os stærkt 2050. Derfor bør renovering i de kommende år inkludere både muligheder for energieffektivitet, fleksibilitet og nye varmekilder.

Potentialet findes i renoveringer
Elektricitet kommer til at spille vigtig rolle i fremtidens energiforsyning – ikke mindst til opvarmning af vores bygninger, og her skal vi indskyde, at forudsætningen er velisolerede huse, hvor det fx kan betale sig at installere en eldreven varmepumpe. Samtidig skal vi optimere fjernvarmenettet med lavtemperatur vand, hvilket også forudsætter velisolerede huse med store varmeflader som gulvvarme. Og endelig skal vi bruge energien mere fleksibelt, Det forudsætter intelligente huse, hvor energiforbruget kan planlægges, og hvor der kan lagres energi.

Og det er altså ikke tilstrækkeligt at tænke i nybyggeri. Der er en tilvækst på knap én procent nybyggeri årligt. Det er derfor uomgængeligt i de eksisterende bygninger, at potentialet for at indgå som aktivt element i energisystemet skal findes.

Energipolitisk turn-around
Vi skal med andre ord have energipolitikken og renoveringsindsatsen til at spille konstruktivt sammen, og det er helt afgørende, at dette erkendes, så vi kan tilrettelægge energipolitikken herefter.

Det vil ikke blive dyrere. Energikommissionen kalder energieffektivitet uomgængelig. Klimarådet har påvist, at det er den billigste løsning. Vores appel er således krystalklar: Den nye energiaftale skal fokusere på både vedvarende energi og energieffektivisering. Glemmer vi forbruget i bygninger, falder forudsætningen for at indfri de energipolitiske ambitioner. Derfor bliver byggeriet ved med at gentage dette, så vi kan får et solidt og bæredygtigt grundlag for energipolitikken efter 2020.


Elever driver adfærdstiltag der afhjælper indeklimaudfordringer

Projektet ‘Skolerenovering i en Helhed’ tager en helhedsorienteret tilgang til at afhjælpe indeklimaudfordringer i folkeskolen. Et af projekts tiltag handler om at inddrage og involvere eleverne og lærerne for opnå en adfærdsændring, der kan være med til at sikre et bedre indeklima.

Af Lærke Andersen, Civilingeniør i COWI

På trods af at indeklimaet i de danske folkeskoler igennem de seneste år er grundigt kortlagt af Danmarks Tekniske Universitet og Realdania til at være af ringe kvalitet, og det er dokumenteret, at dårlig luftkvalitet har betydning for børns indlæringsevne og koncentration, er mange elever mødt ind til et nyt skoleår uden udsigt til forbedring af indeklimaet. Innovations- og demonstrationsprojektet, Skolerenovering i en Helhed, tester forskellige løsninger, som kan hjælpe med at komme problemet til livs.

Som en af partnerne i projektet har vi været lead, med sparring og input fra Danmarks Lærerforening og Jørgen Bjerg fra TEKMA, på et tiltag, hvor eleverne og lærerne er drivkraft i forhold til at afhjælpe indeklimaudfordringerne uden brug af tekniske komponenter, men alene med adfærdstiltag. 9.X på Skovlunde Skole Nord i Ballerup har sammen med deres klasselærer, skoleledelsen og os arbejdet med tiltaget igennem de seneste halve år.

For at sikre en god opbakning blev skoleledelsen og lærerne involveret tidligt i projektet, og for at sikre, at vi var i øjenhøjde med eleverne, afholdt vi en opstartsworkshop med eleverne og læreren i 9.X, hvor de fik viden omkring indeklimaet i deres klasselokale, og hvordan det påvirker dem og omvendt.

Ideudvikling på eleverne præmisser
Eleverne var med til at ideudvikle løsninger og initiativer til, hvordan de selv kan aflaste klasselokalet og huske at lufte ud, samt hvad der skal til for, at de vil holde det ved lige. Der blev udvalgt fem områder på skolen, såkaldte HUBS, som kunne inddrages i adfærdstiltaget. I løbet af workshoppen blev de fem HUBS, med ideerne fra elever, til indbydende områder, hvor eleverne kan arbejde i grupper eller slappe af. På den måde bidrager de direkte til at aflaste klasselokalet, både i timerne og pauserne.

Tværfagligt projekt som eleverne føler ansvar og ejerskab for
Med opbakning fra skoleledelsen og klasselæreren blev adfærdstiltagene til et tværfagligt projekt for eleverne. Projektet kom på skemaet i forskellige fag som bl.a. matematik, hvor der skulle regnes på økonomien i de forskellige ideer, indhentes tilbud på materialer og tømrerarbejder og købes ind. Elevernes egne idéer blev udført i virkeligheden, hvilket understøtter elevernes lyst til at tage ansvar og ejerskab for at skabe et bedre indeklima.

Nye vaner kan ses på CO2-niveauet
Implementeringen af adfærdstiltagene har krævet en indsats fra eleverne og læreren over længere tid, og det at eleverne føler ansvar og ejerskab for tiltagene har bidraget til, at 9.X’s vaner kan ses på målingerne af CO₂-niveauet.

Målinger viser, at CO2-niveauet falder, fordi flere elever nu forlader klassen i frikvarterne, og fordi de nu husker at lufte ud. Målingerne understøttes af klasselærerens observationer om, at omkring halvdelen af eleverne nu går ud i frikvarterne, hvor det tidligere kun var omkring tre elever. Elevernes ændrede tilgang til indeklima udmunder i en ny adfærd i 9.X som viser, at det kan betale sig at tænke over, hvordan vi bruger klasselokalerne og skolens fysiske rammer optimalt.

Adfærdstiltag og indeklimavaner, som eksempelvis ovenstående, kan med fordel implementeres imens skolerne og kommunerne venter på økonomi og dermed mulighed for renoveringer – og eventuelt i et bredere omfang på skolen eller i kombination med tekniske komponenter.

 

 

Om Skolerenovering i en Helhed

Projektet vil gøre op med renoveringer af skoler med ensidigt fokus på eksempelvis et nyt ventilationsanlæg. I stedet undersøger projektet, hvordan teknologier, der løser forskellige indeklimaudfordringer som eksempelvis lys, lyd og luft, kan hænge sammen, og hvordan et driftsystem kan bidrage til at styre indeklima og energiforbrug.

En kvalitativ undersøgelse udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og COWI i starten af projektet gav et billede af, hvordan skolens fysiske rammer bruges. Undersøgelsen gav en helhedsorienteret tilgang til udfordringerne og mulighederne ved de fysiske rammer på Skovlunde Skole Nord i Ballerup, og den gav samtidig et indblik i, hvordan de fysiske rammer i fremtiden kan understøtte læringsmiljøet.

Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Partnere i projektet er: AI, Airmaster, Ballerup Kommune, COWI, Danmarks Lærerforening, Frederiksberg Kommune, Green Building Council, Saint Gobain Gyproc, SBI/AAU, Schneider Electric, TEKMA, WindowMaster, Zumtobel og Gate 21 (projektleder).

 

 


Energieffektivitet er alfa omega i nyt energiforlig!

I ”renovering på dagsordenen” hylder vi brugen af fakta. Ikke mindst når det handler om at nå ambitiøse klima- og energimål, er det afgørende, at vi samfundsøkonomisk bruger vores fælles penge på en klog måde. Vi har derfor sat os for at forklare de ansvarlige politikere, at den faktabaserede viden klart peger på, at vi pt. samfundsøkonomisk foretager en dyr omvej i energiomstillingen til et fossiluafhængigt samfund.

Af Lene Espersen, Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Energipolitikken skal ”stå på tre ben”, men den energipolitiske dagsorden har de seneste mange år primært har haft fokus på to ben: Udbygning af vedvarende energi og elektrificering. Det er hverken samfunds- eller privatøkonomisk optimalt, hvis ikke også energieffektivitet tænkes ind.

Det gode eksempels magt er utrolig stor. Kommunerne skal være med til at udarbejde og udbrede generiske indsatsmodeller, som man allerede har gjort i bl.a. Sønderborg i forbindelse med Project Zero. Illustration: Projekt Zero – visionen om et CO2-neutralt Sønderborg.

Ny forskning viser, at bygninger bør integreres langt mere i fremtidens energisystem. Den peger ligeledes på, at den takt vi energirenoverer med skal sættes i vejret, hvis vi skal foretage en omkostningseffektiv omstilling. Rapporten ”Future Green Buildings. A key to cost-effective sustainable energy systems” fra Aalborg Universitet peger på, at energirenoveringstakten bør øges med over 50% ift. den nuværende takt, og at vi i et omkostningseffektivt energisystem skal spare op til 40% af bygningernes energiforbrug. Det er her ”de lavthængede frugter” kan plukkes af politikerne.

For at være tro mod princippet om at sikre optimal, dataunderstøttet omkostningseffektivitet, er det branchefælleskabets holdning, at det er nødvendigt at differentiere på segmenter, bygningstyper og muligheder for forsyningsformer i en hel anden grad end hidtil. Vi anbefaler derfor, at regeringen lægger dette ind som en grundpræmis for energipolitikken og medtænker temperatur, luftkvalitet, lys- og lydforhold i boliger frem mod 2050.

Energirenoveringer i et stærkere totaløkonomiske perspektiv
Uanset om der er tale om samfundsøkonomiske effekter af offentlig støtte eller af rene privatøkonomiske investeringer, er det naturligt, at man ser på, hvordan der opnås størst mulig omkostningseffektivitet og dermed mest effekt for pengene ift. investeringerne.

  • Først og fremmest er der behov for en styrkelse og øget anvendelighed af de eksisterende data, så der skabes bedre indblik i energiforbruget i danske bygninger. Pålidelig og opdaterede data er en forudsætning for at skabe bedre bygningsdrift og større troværdighed omkring energimærket. Det vil give mulighed for, at koble en indeklimaklassificering til et revitaliseret energimærke, der på sigt medtænker temperatur, luftkvalitet, lys- og lydforhold i bolig.
  • For det andet er de gode eksemplers magt utrolig stor. Derfor er det vigtigt at udarbejde og udbrede generiske indsatsmodeller i et tværkommunalt samarbejde, som man allerede har gjort i bl.a. København (Energispring) og Sønderborg (Project Zero) ift. virksomheds- og borgerindsatsen samt i Aarhus, Middelfart, Gladsaxe, Aalborg m.fl. ift. kommunernes egne bygninger.
  • For det tredje skal Staten – i tæt samarbejde med regioner og kommuner – systematisk indsamle erfaringer med porteføljestyring/asset management blandt offentlige bygherrer med henblik på at dele best practice. Formålet er, at fremme beslutninger om energirenoveringer i et stærkere totaløkonomisk perspektiv, og
    dermed beslutningsgrundlag, der i videst muligt omfang bygger på viden om, hvordan man opnår de
    største gevinster i en bredere porteføljesammenhæng.

Langsigtede gevinster frem for de kortsigtede besparelser
I ”Renovering på dagsordenen” kæmper vi for anvendelsen af totaløkonomiske principper i det offentlig. Det alt for ensidige fokus på at byggeriet blot skal være billigt og fraværet af afvejning mellem anlæg og driftsomkostninger, medfører kortsigtede besparelser der koster på de langsigtede gevinster.


Når renovering løfter et helt kvarter

En renovering kan ændre et byområde, livet for mennesker i et helt lokalsamfund, skabe ny trafik på en havn eller give rum for aktiviteter, som er helt nye for en bygning.

Af kommunikationskonsulent Bo Bjerre Hansen, Grundejernes Investeringsfond

Vinder af RENOVER prisen 2017 blev Landsbyen i skolen. En undseelig centralskole fra 1965, som vil vække genkendelse hos mange. Skolen lukkede i 2008 og efterlod en jysk egn med blot et fællesrum til sognets knap 800 mennesker. Kirken. Den tusinde år gamle bygning var det eneste fællesrum, til at binde sognebørnene sammen på det sociale plan.

Landsbyen i skolen, Nr. Vium

Udkantsaktivisme
Dette område, som nogle kalder udkantsdanmark, fandt løsningen. Den kom fra dem selv. En gruppe borgere købte skolen, og fik efter årelang forberedelse stablet et renoveringsprojekt på benene.
Projektet har skabt faciliteter, som er med til et binde hele sognet sammen. Der er ikke nogen decideret by. Nu er skolen som en landsby. Landsbyen i skolen.
Her er børnehave, fritidshjem, forsamlingshus, mødelokale og sportsklubber. Et mødested hvor tilfældigheder kan skabe mulighed for de uventede møder mellem mennesker, som der er kronisk mangel på i Nr. Vium.
Tidligere vinder af RENOVER prisen, Diamanten, har på tilsvarende vis sparket liv i landsbyen Fynshav og dens opland. Med en stribe nye faciliteter og en moderniseret sportshal blev Diamanten en yderst mærkbart tilskud til det skrøbelige fællesskab i et andet område af udkantsdanmark.

Ikke prangende
Renoveringen i Nr. Vium og Diamanten er i sig selv ikke prangende. I sine proportioner så afdæmpet, og stikker så lidt ud, at nogle måske undrer sig over, at det kan vinde en prestigefyldt pris. Men det er i den større sammenhængs tanke, at det bemærkelsesværdige i projektet ligger. En renovering kan blive en redningskrans for sammenhængskraften i et lille lokalområde. Den skaber muligheden for, at mennesker kan mødes, og iværksætte aktiviteter sammen. Renoveringen bliver det, som kan legitimere, at familier vil slå sig ned, og give deres børn opvækst netop der.

Vidtrækkende renovering
Der er en stribe andre lignende eksempler blandt de projekter som har været nomineret eller som har vundet RENOVER prisen. Projekter som er forbundet med nogle træk som rækker ud over selve bygningens håndværksmæssige bearbejdelse.

Tidligere stod bygningen som en ruin. Nu er den et samlingspunkt i Holbæk Havn, hvor den indbyder til ophold for en masse mennesker, som ellers er tilknyttet en arbejdsplads, uddannelse eller foreningsliv i bygningen

Holbæk skibsværft
I Holbæk har renoveringen af nogle faldefærdige skibsværftsbygninger i træ skabt grundlag for, at en masse mennesker nu har deres dagligdag i bygningen og dens omgivelser. En maritim skole, en klatreklub, en isbod, et lille værft og en cafe trækker tilsammen en masse mennesker til en del af Holbæk havn, hvor de aldrig tidligere kom. I stedet for at ligge øde hen, bobler området nu af liv.

Nyt Rosenhøj
En masse grå boligblokke placeret i et ensartet systematisk mønster som østtyske kagedåser, så man let kunne gå ind i den forkerte bygning, har forandret sig så meget, at fornemmelsen af ghetto er helt forsvundet og erstattet af en inviterende følelse af hyggeligt område. Selve bygningerne er renoveret således, at de nu fremtræder indbyrdes forskellige, og fællesområderne har nu udover en parade af hyggekroge også gennemgående færdsel, som har integreret området med resten af byen. Alt sammen med en øget følelse af tryghed for beboerne til følge.

DOK 5000
Et gammelt silopakhus til foderstoffer er forvandlet til et eksklusivt rum for konferencer, messer, festivaler, private arrangementer etc.
Patina fra gamle bygningsdele er bevaret og det spreder varm stemning blandt dem som færdes i bygningen. Bygningen er placeret i et totalt dødt område af Odense Havn. Og renoveringen har givet et vældig pust af liv for hele området, som mange odenseanere aldrig færdedes i tidligere.

Renoveringen af Gråbrødrevej 19 i Tønder har fjerne en skygge over et hyggeligt kvarter i den gamle by

Herning Bibliotek og Gråbrødrevej i Tønder
En ubeboet spøgelsesbygning kan skæmme et helt nabolag. Det var tilfældet både for en beboelsesejendommen på Gråbrødrevej 19 i Tønder og Herning Bibliotek. Baldrede ruder, højt græs, afskallet facade og et nedslidt interiør.
I Herning har det nye bibliotek med en tiltalende ny facade åbnet op for gennemgang til Herning tog- og rutebilstation, og er dermed blev til en hovedfærdselsåre for fodgængere midt igennem biblioteket, som netop har borgerne som målgruppe.

I Tønder har et kvarter i den gamle del af byen helt inde i centrum fået sin glans tilbage, efter at den spøgelsestomme beboelsesejendom har fået en total renovering således at den nu fremstår i al sin historiske pragt.

Kraftværker
Men Nordkraft i Aalborg og Kedelbygningen i Vejle har man på ensartet vis bragt nyt liv til gamle udtjente kraftværksbygninger. Deres patina og markante industrielle udtryk giver efter renovering en unik stemning af historisk patos til de mange organisationer der fylder bygningerne. Nordkraft, som er stor i skala, er desuden et kæmpe tilskud til Aalborgs nye havneområde. Hvor ingen almindelige borgere i kraftværkstiden havde ærinde, kommer nu dagligt tusindvis i en bygningen, som virker velkendt og tryg. Det samme omend i mindre skala, gør sig gældende med Kedelbygningen i Vejle. De historiske udsagn som bygningen rummer er en inspiration for brugerne. Et fysisk udsagn om fortidens Danmark.


Kvalificeret og tidlig viden giver bedre renoveringsprojekter

I disse år igangsættes der over hele landet store renoveringsprojekter indenfor det almene område. Afsættet for renoveringerne er Landsbyggefondens 2014 udgivelse, ”Nye udfordringer for det almene boligbyggeri”. Publikationen indeholder både en klar analyse af udfordringerne og en ambitiøs vision for udvikling af ”(… ) en renoveringsstrategi, der sammentænker energimæssig, økonomisk og social bæredygtighed”

Af Ole Hornbek, partner og kreativ direktør, Anders Holst Jensen, founding partner og Pawel Antoni Lange, PR- og Kommunikationskonsulent, JJW Arkitekter

Det er særdeles positivt, da renoveringsprojekterne ikke blot løfter flere hundrede tusinde danskeres levestandard, men medfører også at man får en mindre miljøbelastende og driftsmæssigt billigere boligmasse – og når ca. hver femte danske bolig er en almen bolig, så batter renovering bestemt på diverse bundlinjer.

Involverende og forpligtende samarbejde er vejen til succes
Vi mener, at et højt ambitionsniveau for renoveringerne blandt alle parter er nødvendigt for at sikre den almene boligsektors forsatte eksistensberettigelse. Og som totalrådgivere på en række af landets største renoveringsprojekter har vi oparbejdet en omfattende viden om de aspekter, der resulterer i succesfulde renoveringsprocesser. Der er størst sandsynlighed for, at et renoveringsprojekt kommer sikkert i mål i forhold til tid, økonomi og kvalitet, når bygherre og rådgivertemaet har en reel indsigt i bygningernes tilstand.

Det virker muligvis selvklart, men det er vores erfaring, at netop det præindustrialiserede byggeri, som den almene sektor står overfor at skulle renovere de kommende år, rummer særlige udfordringer. Dette skyldes primært, at der i disse byggeri er langt flere uforudsigeligheder, da man i overgangen til det industrielle byggeri kombinerede klassiske håndværkermetoder med præfabrikerede elementer. Store indgreb i bærende konstruktioner og på installationssiden (ventilation, vand og el) for at skabe tidssvarende boliger indebærer relativt store investeringer – mens uklarheder og uforudsigelighederne i udførelsen betyder ringere budgetsikkerhed ved en renovering end ved renovering af system-byggerier.

Det er også en erfaring, at jo større usikkerhed og uklarhed, der hersker på en byggesag, jo mere afgørende er det for succes, at parterne evner at samarbejde om at løse de udfordringer, det giver i forhold til at overholde økonomi og tid indenfor den fastlagte kvalitet. Endelig er det vores erfaringer at en samarbejdsadfærd, der bygger på et tillids- og interessebaseret samarbejde, gerne længerevarende, betyder højere KVALITET til samme ØKONOMI på kortere TID – hvilket i sidste ende er til gavn for beboerne.

Renoveringsprojekter løfter flere hundrede tusinde danskeres levestandard, og betyder samtidig, at vi får en mindre miljøbelastende og driftsmæssigt billigere boligmasse. Foto: Stationskvarteret i Glostrup / Claus Bruun Kofoed, JJW Arkitekter

Øget viden giver bedre projekter
Jo længere man kommer frem i projektfaserne, jo vanskeligere og jo mere omkostningstungt er det at indarbejde ændringsforslag. Grundige forundersøgelser, hvor rådgiverne involverer såvel de driftsansvarlige som de udførende, tilfører projektet større fælles viden om både projektets risici og om hvad der skaber værdi for beboerne og driftsherren.

Tidlig inddragelse af de udførende giver bedre udbud
Et yderligere værdiskabende tiltag er at inddrage entreprenørerne tidligt i processen og gennem udbud med forhandling sikre de bedste rammer med hensyn til byggeproces, byggeteknik og entrepriseopdeling. Som totalrådgivere på Søndermarken har vi kørt en tidlig markedsdialog, og forhandlingsprocessen har resulteret i særdeles kvalificerede tilbud, der lover godt for den kommende renoveringsproces.

Integreret bæredygtigt design
En tidlig, helhedsorienteret tilgang til rådgivning giver også mulighed for, at bæredygtighed bliver indtænkt som parameter fra den første skitse med positive konsekvenser for alt fra design, projektering, udførelse til drift og vedligehold. Igen et eksempel på hvordan man ved at forskyde aktørernes indsats til de tidligere faser giver mulighed for at foretage økonomisk og miljømæssigt optimerende totaløkonomiske beregninger (LCC) og livscyklusvurderinger (LCA). Hos JJW Arkitekter er Mathilde Landgren i gang med et ErhvervsPhD-forskningsprojekt, hvor målet er at udvikle en operationel metode til denne type integreret bæredygtigt design.

Praktisk erfaring og forskning
Vi har netop skudt et nyt erhvervsforsknings-projekt, ’Vidensbasering af arkitektfaglige rådgivning i de tidlige faser af udviklingen af almene boligområder’, med post-doc Camilla Hedegaard Møller for bordenden. En af projektets grundlæggende hypoteser er, at arkitekter kan bidrage med mere værdi, hvis de har bedre viden om bygherrernes og beboernes ønsker, behov og konkrete udfordringer.

Sammen med Camilla ser vi frem til at udvikle ny viden, der både har et kommercielt og ikke mindst et generelt samfundsmæssigt sigte, der sikrer en helhedstænkning i udviklingen af Danmarks almene boliger.

Om forfatterne:

Ole Hornbek

Ole Hornbek, arkitekt MAA, er partner og kreativ direktør hos JJW Arkitekter. Han er ansvarlig partner for JJW Arkitekters afdeling for By & Bolig, der arbejder med nybyggeri og renovering af private og almene boliger, plejecentre, helhedsplaner og landskabsprojekter. Med mere end tyve års virke som arkitekt, varetager Ole afdelingens projekt- og strategiledelse samt udviklingstiltag. Han er bestyrelsesmedlem i Green Building Council, hvor han også er med i markedsføringsudvalget.

Anders Holst Jensen

Anders Holst Jensen, arkitekt MAA, er stiftende partner og medindehaver af JJW Arkitekter. Anders har over 30 års erfaring som indehaver og har bl.a. mange års erfaring i at måle på faglige, sociale og økonomiske bundlinjer og udarbejde handlingsplaner for at indfri målene på bundlinjerne. Aktuelt er Anders ansvarlig for renoveringen af Stadionkvarteret i Glostrup, der med over 1.200 boliger er et af landets største igangværende renoveringsprojekter.

 

Pawel Antoni Lange

Pawel Antoni Lange er PR- og kommunikationskonsulent hos JJW arkitekter og ansvarlig for den eksterne og interne kommunikation. Pawel har gennem de seneste 13 år primært arbejdet med kommunikation og PR indenfor bygge- og arkitekturbranchen. Han er uddannet Cand. Mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og har også en bachelorgrad i Erhvervsøkonomi (HA) fra CBS.

 


Renovering er fremtidens arkitekturværker

Når renoveringsopgaverne konkurrenceudsættes på kvaliteten sker der en evolution: Fra at have været en bread-and-butter opgavetype, som kan håndteres af konstruktører, står renoveringsopgaverne overfor at blive genstand for fine arts værkstrategier.

Af Søren Nielsen, Partner, Vandkunsten

I år gik en af verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser, Mies van der Rohe-prisen, til et hollandsk renoveringsprojekt udført af tegnestuen XVW. Projektet var en diskret, poetisk og pragmatisk transformation af en barsk boligblok i en typisk forstadsbebyggelse fra efterkrigstiden.

At en vigtig arkitekturpris bliver givet til den type projekt er et brud på traditionen om at hylde markante nybyggerier med høj værkprofil, men det er en fuldstændig logisk udvikling: Der bliver stadigt større bygningsareal pr. indbygger, og da der bliver bygget mere end der bliver revet ned, kommer renovering og transformation til at udgøre en stigende andel af arkitektfagets aktivitet.

Når renoveringsopgaverne konkurrenceudsættes på kvalitetsparametre sker der en evolution inden for feltet. Fra at have været en bread-and-butter opgavetype, som kunne håndteres af tegnestuernes konstruktører, står renoveringsopgaverne overfor at blive genstand for fine arts værkstrategier.

Fremtidens renoveringsopgaver står overfor at blive genstand for ”fine arts” værkstrategier. En milepæl i denne udvikling var den åbne konkurrence i Nordic Built-regi om renoveringen af den almene boligbebyggelse Ellebo i Ballerup. Foto: Søren Nielsen

Fra tarvelig 80’er renovering til fornem og værdi bebyggelse
En milepæl i denne udvikling var den åbne konkurrence i Nordic Built-regi om renoveringen af den almene boligbebyggelse Ellebo i Ballerup, som var nedslidt og skamferet af en tarvelig renovering fra 80’erne.

Her vandt et team med den britiske arkitekt Adam Khan i spidsen opgaven i et nervepirrende opløb mod AI-gruppen. Sidstnævnte anvendte talentfuldt en åbent værk strategi, hvor beboernes individuelle tilvalg skabte variation i bebyggelsen efter et tilfældighedsprincip. Dette kunne resultere i et livlig og charmerende anarkistisk udtryk, og et billede på det stolte danske beboerdemokrati. Denne strategi har med succes været anvendt i flere store renoveringssager i det sidste årti.

Når Khans team i sidste ende kunne besejre dette robuste og veloplagte forslag, lod det sig kun gøre, fordi de med overlegen dygtighed anvendte en klassisk værkstrategi. Usædvanligt velproportionerede nye altaner og tagboliger bar stærke arkitektoniske motiver, som fuldstændigt ændrede bebyggelsens identitet samtidig med, at programmet blev løst optimalt. Sammen med Kristine Jensens nyromantiske landskabsprojekt forvandlede de Ellebo til en fornem og værdig bebyggelse, med associationer til både ærkebritisk Regency style og dansk nyklassicisme.

Adam Khans vinderforslag i den åbne Nordic-Built konkurrence, hvor usædvanligt velproportionerede nye altaner og tagboliger fuldstændigt ændrer bebyggelsens identitet – og som sammen med Kristine Jensens nyromantiske landskabsprojekt forvandler Ellebo til en fornem bebyggelse med associationer til både ærkebritisk Regency style og dansk nyklassicisme. Illustration: Adam Knan Architects

Omgivet af skønhed døgnet rundt
Opgøret viste, at det autoritative designgreb vinder over et mere universelt, hvis det er tilstrækkelig talentfuldt udført. Ellebo er et klassisk arkitekturværk, blot med udgangspunkt i en eksisterende bygnings råhus og adgangssystem. Bebyggelsens beboere får mindre individuel indflydelse end i AI’s projekt, men til gengæld kommer de til at være omgivet af skønhed døgnet rundt.

I de smukkeste bygninger etableres beboernes medejerskab i kraft af stolthed over at bo et attraktivt sted. Individuel indflydelse på boligens udformning har imidlertid kun den første generation af beboere. Demokratiet i det åbne værk har således en udløbsdato.

Skønheden i et klassisk arkitekturværk varer derimod ved, så længe bygningen består.

AI-gruppens forslag til Ellebo i Nordic-Built-regi, hvor beboernes individuelle tilvalg skaber variation i bebyggelsen. Et forslag der kunne resultere i et livlig og charmerende anarkistisk udtryk, og et billede på det stolte danske beboerdemokrati. Illustration: AI


Ny voksende renoveringsdisciplin: Sådan kommer du i gang med terrorsikring

Sikkerhed og terrorsikring vokser lige nu frem som en ny og højt prioriteret disciplin i udviklingen af bygninger og byrum. Primært båret frem af frygtelige begivenheder som sidste uges terrorangreb i Barcelona.

Af Jesper Malm, Bygherreforeningen

Sikkerhedsvirksomhederne melder om stigende omsætning, og du skal ikke bevæge dig meget rundt i en større dansk by, før du støder på en stor kampesten eller betonklods. Ofte placeret centrale steder som værn mod anslag på bygninger eller pladser.

Udviklingen har særligt taget fart de seneste år. Vildfarne køretøjer mod folkemængder i London, Nice, Stockholm, Berlin og senest i den Catalanske hovedstad har skærpet opmærksomheden. Men også hackerangreb, som det Mærsk var udsat for tidligere på året, driver et nyt fokus på sikkerhed.

Områder, steder og begivenheder, der ikke tidligere ansås som sårbare, sikres i dag på et højere plan. Nu og mange år fremover vil terrorsikring være en integreret del af at arrangere større events som fx Københavns Marathon eller Roskilde Festival, ligesom det bliver en naturlig del af et offentligt tilgængeligt område eller byggeri.

Folketinget er en af de organisationer som har stort fokus på sikkerhed. Her igangsættes nu en permanent områdesikring, der bl.a. skal forhindre køretøjer uden lovligt ærinde at komme ind på området. Den skal bl.a. erstatte de midlertidige kampesten, der lige nu omkranser Christiansborg.

Travlhed i sikkerhedsbranchen
En klar indikator på øget sikkerhedsfokus er øget travlhed blandt sikkerhedsrådgivere og sikkerhedsvirksomheder. Fx kan en af landets store leverandører af sikkerhedsløsninger, Gunnebo Danmark, berette om hele 500% vækst siden 2013. Og Kommunikationschef i SikkerhedsBranchen, Elisabeth Kierkegaard, fortæller om en generel øget omsætning blandt deres medlemmer.

Der efterspørges i stigende grad bløde sikkerhedssystemer som fx overvågning og adgangskontrol samt de mere hårde elementer som afspærringer, skudsikre vinduer og andre anslagssikre bygningselementer. Og efterspørgslen stiger proportionelt med antallet af hændelser og en øget omtale af terror og usikkerhed i medierne, lyder det fra brancheorganisationen.

Svær disciplin
Mange oplever det som en svær disciplin. Ofte fordi de naturligvis mangler overblik over den fare de står overfor og dermed ikke kender den optimal løsning. Desuden rummer løsningerne ofte en masser dilemmaer og negative følgevirkninger.

Fx kan afskærmning af et område hæmme tilgængelighed og åbenhed omkring centrale institutioner eller måske direkte modarbejde andre sikkerhedsforanstaltninger som fx evakueringsplaner i forbindelse med brand.

Desuden kan terrorsikring plante en generel og uhensigtsmæssig frygt hos medarbejdere, beboere eller brugere, ligesom det selvfølgelig kan være en stor og dyr investering, som er svær at værdisætte.

Starter med et beslutningsgrundlag
Første skridt for en organisation, som kaster sig ud i øget terrorsikring, er derfor at lave et beslutningsgrundlag baseret på de farer organisationen står overfor. Det vil sjældent været hensigtsmæssigt blot at handle på følelserne, og hvad man tror gør en forskel.

Umiddelbart vil mange nok tænke, at det må politiet vide noget om. Men faktisk ser politiet det ikke som deres opgave at rådgive om terrorsikring. De har udgivet forskellige typer af publikationer om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til adfærd og terrorisme. Men de kan ikke anbefale konkrete løsninger.

Kontakt ekspert
Det rigtige vil derfor ofte være at kontakte en ekspert eller rådgiver for at tale om mulige løsninger med mindre man har kompetencen i egen organisation.

Sikkerhedsekspert hos ingeniørvirksomheden MOE, Jesper Orbansen, er en de rådgivere, som hjælper organisationer i forhold til øget sikkerhed. Han skelner mellem to former for beskyttelsesbehov. Den ene går på fysisk sikkerhed, mens den anden går på cybersikkerhed.

”Det fysiske handler om blandt andet byrum, knudepunkter i den trafikale infrastruktur som fx lufthavne og metro samt større bygninger til afholdelse af offentlige begivenheder. Den anden handler om at sikre serverrum og datanetværk fra både fysisk og digital indtrængning. Der er jo masser af dataværdier i offentlige og private organisationer, som hele tiden skal beskyttes.”

Balance mellem økonomi og risiko
Et andet vigtigt spørgsmål er selvfølgelig at finde den rigtige balance mellem sikkerhed og økonomi. Jesper Orbansen uddyber:

”Sikkerhed har i princippet ingen øvre grænse, og de fleste vil nok blive overrasket over, hvor dyrt det kan være at lave effektiv områdesikring. Man kan altid gøre det lidt mere sikkert. Det er derfor afgørende, at lave løsninger, der modsvarer en eller anden sikkerhedsrisiko og retter fokus på de steder med størst risiko.”

Sikkerhedseksperten anbefaler derfor altid at lave en risikovurdering og modsvare sine investeringer i forhold til eksempelvis de skader, som kan forvoldes. Og kan skaderne værdiansættes, vil det naturligvis være en stor hjælp.

Inspiration fra Norge
Inden man kontakter en eventuel rådgiver, kan der også være hjælp og inspiration at hente på nettet eller fra andre, som har arbejdet med området.

Eksempelvis er der en del erfaringer at hente fra Norge. Breiviks attentat mod centrale regeringsbygninger i Oslo satte en bølge af sikkerhedsrenoveringer i gang i broderlandet.

Fire trin til øget sikkerhed
Overordnet set peger erfaringer fra sikkerhedsbranchen på, at man kan komme langt ved at integrere fire følgende trin i den almindelige byggeproces.

Trin 1. Risikovurdering
Først skal foretages en risikovurdering. Her sættes trusler op i forhold til byggeriets sårbarhed, og der laves en konsekvensanalyse, hvor de mulige konsekvenser af et anslag vil blive behandlet.

Trin 2. Risikoaccept
På baggrund af risikovurderingen udvikles forskellige forslag til tiltag i byggeriet, som kan nedbringe risikoen. Her skabes et overblik over den reducerede risici som følge af de forskellige løsningsforslag, og der skabes et beslutningsgrundlag for at prioritere mellem de forskellige forslag.

Trin 3. Risikoreduktion
På baggrund af risikovurdering, forslag til koncepter og måske konkrete designforslag foretages en vurdering af, hvordan man bedst reducerer byggeriets sårbarhed. Mange foretager allerede en række vurderinger i forhold til tyveri, brand, adgangsforhold og tilgængelighed. Terrorsikring er et ekstra element.

Trin 4. Risikokommunikation
En række forskellige kommunikationsprocesser skal ofte tænkes ind i selve byggeprojektet og integreres i den færdige løsning for at opnå den fulde værdi. Ofte er det kommunikation, som understøtter en ønsket adfærd blandt brugerne som fx advarsler og varsling, instruktioner og anbefalinger, rapportering samt evakueringsplaner.

Hent mere inspiration
Forsvarsbygg, som modsvarer Forsvarets Bygningstjeneste i Danmark, udgivet en grundig og praktisk guide til, hvordan sikre sig mod bl.a. terror, spionage og sabotage. Håndbogen findes her

I Danmark har SikkerhedsBranchen også udgivet en guide til, hvordan man sikrer sig mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guiden finder du her

Den 6. september afholder Bygherreforeningen seminar om terrorsikring og sikkerhed. Her vil det være muligt bl.a. at høre erfaringer fra Københavns Lufthavn og Folketinget samt få input fra en række rådgivere på området. Læs mere om arrangementet her