Lite Blog

Tags

Velkommen til den nye blog om renovering. Her vil byggebranchen diskutere renovering og sammen sætte det på dagsordenen. Der vil både være faste bloggere og gæster – har du lyst til at blogge, hører vi gerne fra dig. Læs mere

Ventilerende vindue kan spare en masse energi

I 1762 bygger fremsynede arkitekter et dobbeltvindue, som med udnyttelse af princippet om termodynamik giver varme til det enorme vinterpalads i Skt. Petersborg. Vinduestypen kan potentielt spare op til 10 % af EU’s energiforbrug.

Af Bo Bjerre Hansen, kommunikationskonsulent, GI

En moderne udgave er nu på markedet og har vundet bæredygtighedsprisen. For godt ti år siden var manden bag det prisvindende vindue, Poul Horn, optaget af, at moderne huse er alt for tætte til at kunne ventileres naturligt. Stræben efter tæthed og energibesparelse har flyttet ventilationen fra vinduet til energislugende og driftstunge mekaniske ventilationsanlæg. En installationstype som desuden fylder meget.

Gamle flasker fik ny vin
En dansk ingeniør, som i 1990’erne deltog i renoveringen af Vinterpaladset i Skt. Petersborg bragte viden om det 250 år gamle russervindue med sig til Danmark. Vinduerne i Vinterpaladset, som var bygget som dobbeltvinduer udnyttede snedigt termodynamikken til at få varm luft ventileret ind i bygningen. I 2007 udskrev GI en konkurrence med navnet: ’Fremtidens Vinduer til Fortidens Huse’. Det blev startskuddet for Poul Horn. Af de deltagende projekter er Poul Horns vindue det eneste, som kom videre og blev til en forretning, oplyser Poul Horn.

Hvordan fungerer det
Vinduets ide er lige så enkel, som den er genial. Der er to lag glas. Et enkeltlagsglas og et lag med termoglas. Mellemrummet består af luft, som kan strømme ind eller ud. De to lag glas betyder, at luften bliver varmet op af solen. Ved hjælp af huller i bund og top skabes en skorstenseffekt, som tillader varm luft at strømme ind.
Hvis det er varmere indenfor, så vendes strømmen. Således kan vinduet også køle. En klat voks er koblet til en ventil og regulerer derved ventilationsgraden. Når det bliver 16 grader så åbnes for direkte ventilation uden opvarmning. Jo koldere der er udendørs, jo mere skrumper voksen, og så kommer der opvarmet luft ind.

Nej – vi konkurrerer ikke med dem
Det nye prisvindende vindue har et navn. Ventilationsvinduet. Og ifølge producenten Poul Horn er konkurrenterne på det kommercielle marked ventilationsbranchen. Ikke vinduesbranchen. Det ventilerende vindue sparer beboeren for larm fra ventilationsudstyret, og de får ikke ubehagelig tør luft, som giver nogle hovedpine og gør andre trætte. Og der bruges ikke plads til sænkede lofter med stort dimensionerede ventilationsrør.

EU tror på det
Der er givet EU-støtte til produktudviklingen, og på møder i EU har Poul Horn fået oplyst, at EU mener, at vinduet potentielt kan spare EU-zonen for 10 % af det samlede energiforbrug.
Potentialet for besparelse er altså helt enormt. Men vejen til denne bæredygtige løsning udfordres af vanetænkning. Ofte klares ventilationskravene i BR med et pladskrævende energislugende mekaniske ventilationsanlæg ved gennemgribende renoveringer. En anden udfordring er design. De nuværende løsninger af ventilationsprincippet i vil formentlig ikke kunne levere et vinduesdesign der æstetisk egner sig til det ældre byggeri, hvor der er et ønske om slanke karme og rammer.
Spørgsmålet er, om rådgiverne er klar til at søge nye veje når ventilationen skal dimensioneres, og om der kan udvikles vinduesdesign, der kan anvendes i det ældre, primært murede, byggeri.

 


Roadmap 2030 bygger bro mellem bygge- og energibranchen

Det er vigtigt, at vi med Roadmap 2030 har bygget bro mellem de to vigtigste søjler i den danske energipolitik, nemlig forsyningssiden og forbrugssiden. Vi skal nemlig være opmærksomme på både farven på den energi, vi producerer, og hvor effektivt vi forbruger den.

Af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Det har været en løftestang at have fokus på bygningerne med Energifondens mellemkomst i Roadmap 2030. Det er dermed blevet et fælles anliggende for byggebranchen og energibranchen at få sagt farvel til de fossile energikilder så effektivt som muligt.

Sagen er jo den, at vi på begge sider skal levere løsninger, og der er oplagte muligheder i at finde sammen om kortlægningen, så vi bruger alle gode kræfter på den mest effektive måde. Her betyder en gensidig forståelse mellem leverandør og forbruger rigtig meget.

Energiforbrug udgør som bekendt 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien bruges primært til opvarmning, køling og drift, og der er et stort potentiale for energieffektivisering, men også muligheder for et samspil mellem energiforsyning og bygninger, når det gælder håndtering af mere fluktuerende energikilder, som ifølge energi- og byggebranchen karakteriserer fremtidens energiforsyning.

Eksisterende bygninger repræsenterer en stor værdi, og da der kun bygges omtrent en procent nybyggeri hvert år, vil den eksisterende bygningsmasse, også på længere sigt, udgøre en stor del af potentialet for bygningernes rolle i den grønne omstilling. Anbefalinger for hhv. 2020, 2025 og 2030.

Her fremhæver vi bygningsreglementet som innovationsdriver, når det gælder udvikling af såvel energieffektive nybyggerier, som renovering af den bestående bygningsbestand. Erfaringerne har vist, at det er fornuftigt at udmelde langsigtede mål, som løbende kan tilpasses den virkelighed, de skal fungere i, før de gøres til gældende krav. Det har også vist sig vigtigt at udmelde langsigtede mål, fordi det stimulerer en væsentlig innovation i såvel byggebranchen som i energibranchen.

De to store brancheområder på energiens og byggeriets område har under Energifondens paraply fået afstukket tydelige rammer og væsentlige sigtelinjer i forhold til:

  • Bygningsreglementet 2020 – og efterfølgende BR2025 og BR2030
  • EU-reguleringer fx: Bygningsdirektivet og VE-direktivet
  • Samspillet mellem energiforsyning og bygninger
  • Nye fokusområder i forhold til fx bæredygtighed og indeklima

Jeg kan derfor på vegne af Dansk Byggeri tilkendegive meget store forventninger til de samarbejder, der nu er lagt en køreplan for. Vi har oplevet ikke bare en bred opbakning og engagement fra såvel byggeriets som energisektorens aktører, men også fra Energistyrelsen samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det lover rigtig godt, at vi nu kan se frem til et godt parløb mellem forsyningssiden og forbrugssiden. Det er i øvrigt helt i tråd med alle internationale tendenser, og helt i tråd med den sammensmeltning, som vi inden længe vi se i forhold til fx aktive energihuse, der spiller sammen med forsyningssiden.

 

Læs Roadmap 2030 i pixiversion

Læs Roadmap 2030-rapporten


Oftest kræver renovering, at der tænkes ud af boksen

Alternative løsninger, godt samarbejde og god kommunikation på alle niveauer kan være afgørende for, at et renoveringsprojekt, med boliger der bebos under byggeperioden, kan lykkes.

Af Sardar F. Jamil, Projektchef, MTHøjaard

Renovering er ikke bare renovering. Det kan være langt mere komplekst at renovere end at bygge nyt. Vi ved aldrig helt, hvad vi støder på, når vi åbner en bygning op. Er bygningsdelene mere beskadiget med svamp eller asbest end forventet, eller er forholdene langt ringere end antaget? Det kræver samarbejde og kommunikation på mange niveauer og med mange forskellige interessenter, og beslutningerne skal træffes i et vist tempo, for at byggeprocessen ikke bliver forsinket.

Kommunikation og samarbejde
I øjeblikket arbejder jeg på et renoveringsprojekt af ungdomsboliger i Morbærhaven i Albertslund. Her er det tydeligt, hvor vigtigt et godt samarbejde og god kommunikation er. Vores interessenter er alle lige fra bygherre til beboere, og det kræver forskellige tilgange til måden at kommunikere på.

Vi renoverer inde i folks hjem, mens de bor der, og deres udendørsarealer bliver tildels beslaglagt under byggeprocessen. Det gør processen og betydningen af byggepladsindretningen endnu vigtigere, så vi griber mindst muligt ind i beboernes hverdag – og det er her, kommunikation og samarbejde er vigtigt.

Alternativ løsning
I Morbærhaven har vi blandt andet tænkt alternativt for at tilgodese beboerne i bebyggelsen. I projektmaterialet var der beskrevet, at der skulle lægges jernplader ud i gangarealerne. Men vi vurderede, at det ville smadre de små stier, og der ville være flere niveauforskelle, hvor vi kunne risikere at snuble eller forårsage skader på bygningerne, når vi skulle køre facadeelementer og tagbeklædning ind. Derfor forsøgte vi at finde en anden løsning, hvor området stadig fungerer for beboerne, og hvor vi kunne mindske risikoen for arbejdsulykker. Et samarbejde mellem bygherre, leverandør og os er mundet ud i, at der er blevet etableret en løbekat med kædetalje på stilladset (kran der kan transporterer materialer) i stedet for at lægge jernplader på arealerne. Stilladset skulle alligevel etabeleres i forbindelse med tagrenoveringen, og på løbekatten er der monteret en sugekop, som kan flytte de nye facadeelementer fra en vogn og helt ind til facaden, hvor den monteres. Samtidig delte vi stierne mellem blokkene op i driftstier og byggestier, og ved at bruge mindre maskiner kan det helt undgås at lægge jernplader ud. Vi har også udviklet vogne i samarbejde med nedrivningsentreprenøreren, som er bygget, så de kan manøvrere rundt i de små gange samtidig med at de kan flytte op til tre facadeelementer ad gangen.

Hvis vi ikke havde tænkt ud af boksen og opfundet alternative løsninger, og haft et godt samarbejde og god kommunikation med bygherre og rådgivere, ville projektet ikke have været, hvor det er i dag.


Lappeløsninger gavner ikke arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet glemmes ofte, og til tider kan man have på fornemmelsen, at arbejdsmiljøreglerne opfattes som en klods om benet på effektiviteten – men sandheden er, at et godt arbejdsmiljø kan forbedre processer og kvalitet i byggeriet.

Af Signe Mehlsen, konsulent i Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere

Forleden dag besøgte jeg en byggeplads, hvor man var ved at renovere en skole. Der var tre projekter i gang. Oprindeligt skulle de have kørt i forlængelse af hinanden, men det første projekt var væsentligt forsinket, og derfor var alle tre projekter nu i gang på samme tid. Det betød bl.a. at de forudsætninger, som var lagt ind under projekteringen ikke holdt, og at der var brug for en massiv (arbejdsmiljø) koordineringsindsats for at afgrænse arbejdet fra hinanden.

..

Foto: Billedarkiv, BFA Bygge & Anlæg

Det kan undre mig, at bygherren lader projekterne kører oveni hinanden, i stedet for at sætte bremsen i, da der opstår forsinkelser på første projekt.

Det kan desuden undre mig, at projektets øvrige aktører accepterer de arbejdsvilkår, som det medfører, når alt skal foregå oveni hinanden.

Konkret skulle der renoveres nogle vinduer, men det var ikke muligt at opstille stillads som planlagt, fordi der i mellemtiden var sat gangbroer op. Desuden måtte der ikke placeres noget på terrænet, fordi der skulle foregå arbejder her samtidigt med vinduesrenoveringen.

Der viser sig jo en stor kreativitet i branchen, når der pludselig er en række barrierer for arbejdet. Men det medfører samtidigt nogle lappeløsninger, som da for pokker må gå ud over kvalitet, produktivitet og ikke mindst arbejdsmiljøet.

I Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere møder vi hver dag disse situationer, og vi hjælper så godt vi kan. Men vi ønsker også at fremme en tilgang, hvor planlægningen kommer mere i højsæde, og hvor bygherren og de øvrige aktører slår bremsen i, når noget går skævt, i stedet for at arbejde videre på lappeløsningerne.

Alle i branchen kan bruge vores rådgivning, og vi vil gerne bruges. Det god arbejdsmiljø er en gevinst for for alle i byggeriet, så skal du have et godt råd om arbejdsmiljø i byggeriet er du altid velkommen til at kigge forbi videnstjenestens hjemmeside, eller skrive til os.

 


Energirenovering giver grønne job

Vi kan ikke længere sidde og se stiltiende til, at vi i fællesskab langsomt er ved at ødelægge vores klode og dermed også grundlaget for liv og arbejde i fremtiden.

Af Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

”Der er ingen job på en død planet,” har det europæiske forbund for fagforeninger, ETUC, sagt – og vi kunne ikke være mere enige. Vi har derfor brug for at lette måsen og handle her og nu. Vores medlemmer har gennem deres faglighed og kompetencer et særligt ansvar for at bidrage til at løse vores klimaproblemer. For klimaforandringer og miljøødelæggelser er en trussel, men det er også et kæmpe potentiale for job og beskæftigelse i fremtiden, når der skal tænkes grønne og bæredygtige løsninger for kloden.

Byggeriet og ikke mindst energirenoveringen har et kæmpe potentiale. Når Danmark Statistik opgør den grønne sektor fordelt på brancher, så udgør bygge og anlæg 20 pct. i 2015 – og her det nok ikke energirenoveringen, der fylder det hele. Men jeg mener det er en indikator for, at byggeområdet har rigtig meget at byde på når det handler om at skabe fremtidens job.

De grønne job er gode for Danmark. Det er job, der i høj grad ligger vest for Storebælt. Nemlig 68 pct., og til sammenligning fordeler job sig generelt med ca. 50 pct. på hver side af bæltet. Det er også job, der har en høj produktivitet. Faktisk ligger værditilvæksten pr. beskæftiget ansat, ifølge Danmarks Statistik, 32 pct. højere for grønne virksomheder end for ikke-grønne virksomheder.

Hvis Danmark skal have en kost effektiv grøn omlægning af energisystemet, så skal vi have gang i energieffektiviseringer – og det samme gælder resten af Europa. Ifølge Damvad er de globale investeringer markant højere inden for energieffektive løsninger end inden for det grønne område generelt.  Derfor er der et potentielt er ret stort marked, men eksport og job kommer ikke af sig selv.

Vi skal i Danmark til at tænke mere strategisk omkring, hvordan vi styrker byggebranchen i at skabe flere grønne job. Vi skal arbejde for, at forsknings- og udviklingsmidler går i retning af byggeriet, samt at vi i fællesskab kan sælge de danske energirenovering i udlandet. Derfor har vi brug for en eksportstrategi, der tager fat på byggeriets muligheder og barrierer. IDAs bidrager hellere end gerne med anbefalinger til, hvordan sådan en eksportstrategi skal se ud – til gavn for byggebranchen og derfor også til glæde for hele Danmark.

Cevea-rapport om grønne job


En renoveringsstrategi er første skridt til et godt renoveringsprojekt

Det er almen viden, at god forberedelse oftest giver det bedste resultat i et byggeprojekt. Derfor bør det også være almen praksis, at de involverede parter forbereder sig så grundigt, som det overhovedet er muligt. Arbejdet i branchefællesskabet Værdibyg, der udvikler anbefalinger til byggeprocessen, vidner imidlertid om, at der er plads til forbedringer, ikke mindst i renoveringsopgaver.

Af: Rolf Simonsen, sekretariatsleder i Værdibyg

Foto: Thomas Waras Brogren

Der er sjældent kun én synder i renoveringsprocessen, der forsømmer den gode forberedelse, og Værdibyg har tidligere resulteret i vejledninger, der bl.a. har givet anbefalinger til at lave bedre forundersøgelser – hvorfor, hvordan, hvornår og hvor mange.

Men det er desværre ikke gjort med det. Helt grundlæggende sker det alt for ofte, at aktørerne kaster sig ud i renoveringsprojektet uden den helt grundlæggende strategi og plan for, i hvilken retning projektet skal bevæge sig. En af forklaringerne kan være, at der alligevel ofte dukker noget uventet op, og i renoveringsprojekter tages tingene derfor i højere grad, som de kommer. Men det er ikke nogen god løsning, og det giver i hvert fald ikke en god renoveringsproces.

Strategien beskriver rammer, retning og proces
En af Værdibygs stærkeste anbefalinger til renoveringsprocessen er, at bygherren og dennes rådgivere (meget) tidligt i projektet sætter sig sammen og udarbejder en renoveringsstrategi. Det lyder flot, men det er et forholdsvis simpelt notat, der beskriver renoveringens rammer, retning og proces.

  • Rammer
    Strategien skal synliggøre de grundlæggende rammer og forudsætninger, som renoveringsprocessen skal tage hensyn til. Det kan være bygningens givne rammer (den eksisterende bygning, omgivelserne, fredningsbetingelser) eller bygherrens forudsætninger (økonomiske rammer, tidsplanen eller hensyn til bygningens brugere), som kan være mere eller mindre faste.
    .
  • Retning
    Visionen eller målet er projektets pejlemærke, der hjælper til at træffe de rigtige beslutninger og holde projektet i sporet. Visionen definerer behovene forud for renoveringen samt opstiller målsætninger for, hvad man vil opnå efter renoveringen er gennemført – både mht. bygningen og omgivelserne. Visionen behøver ikke være statisk, men kan med fordel trykprøves og skærpes i takt med brugerinddragelsen øges, og samtidigt bidrage til at fastlægge projektets bæredygtighedsprofil.
    .
  • Proces
    Renoveringsstrategien bør desuden indeholde de overordnede retningslinjer for renoveringsprocessen – f.eks. beslutninger om udbudsform og -format, eventuelle funktionstests før aflevering, organisering og samarbejde, sikkerhedskoordinering osv. – og i hvilken udstrækning driften skal tilrettelægges efter projektet er gennemført.

Udarbejdelsen af notatet sender bygherre og rådgiver gennem sig en række nødvendige overvejelser, der i form af en renoveringsstrategi udstikker retningslinjer for samarbejde og beslutninger gennem hele renoveringsprocessen og fungerer som en overordnet guideline, der fremhæver og hjælper til at fastholde centrale principper for renoveringen.

Renoveringsstrategien kan være en del af udbudsmaterialet og aftalegrundlaget, og dermed en væsentlig del af dialogen og forventningsafstemningen mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Og denne dialog er altafgørende for at få en god og værdiskabende renoveringsproces.

Vejledninger viser vejen
Værdibygs vejledninger bygger i høj grad på erfaringer fra praksis, og det gør dem direkte anvendelige i tilrettelæggelsen af bedre byggeprocesser. Erfaringer med de ovennævnte problemstillinger ligger derfor også til grund for to nye, gratis vejledninger ”Renoveringsstrategi” og ”Gode råd renoveringsprocessen”, der udgives den 31. maj hos Grundejernes Investeringsfond. Herefter vil vejledningerne kunne downloades her


Smart og parat til fremtidens energisystem

Det kan kun gå for langsomt med at sætte skub i en række konkrete tiltag, som Energikommissionens anbefalinger kom med i april. Vi skal gå mod en ansvarlig og rationel omstilling til en bæredygtig energiproduktion.

af Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

Vi har i kølvandet på Energikommissionens rapport spurgt IDAs energipanel og har fået svar fra 387 eksperter og fagfolk, der alle beskæftiger sig inden for energiområdet. Og konklusionen er klar. Rapporten er ambitiøs, der bliver fokuseret på en lang række områder, vi i årevis har efterlyst, og ligesom kommissionen mener vi, at vi hurtigst muligt skal sætte ind med elektrificeringer og skabe incitamenter til, at vi bruger den grønne el, hvor den kan erstatte kul, olie og gas. Det skal blandt andet ske ved, at fjernvarmen skal have store varmepumper og ved at bygninger i højere grad skal spille sammen med resten energisystemet.  De skal være smarte så forbruget kan matche udsving i produktion – og de skal være parate. Det vil sige udviklingen af fx lav-temperatur fjernvarme kræver, at vi har udstyret parat også hos forbrugerne. Her skal vi huske, at bygninger kommer i mange udgaver og med mange typer af forbrugere. Det vil sige store beboelsesejendomme har samlet kapacitet til at være fleksible i deres forbrug – imens det ikke gør den store forskel i energisystemet, hvis det er mig alene, der skruer ned for køleskabet hjemme i lejligheden, når el-produktionen er lav. Fleksibiliteten kommer fra de kollektive løsninger –  løsninger hvor vi puljer vores forbrug.

Men bygningernes rolle er ikke kun at være smarte og parate til at bruge den vedvarende energi. Energikommissionen har også fokus på den tredje dimension i et bæredygtigt energisystem nemlig energieffektiviseringer. Vejen til den økonomisk fornuftige grønne omstilling af energisystemet går igennem energibesparelser. 62 procent af de adspurgte i vores dugfriske undersøgelse er helt enige/overvejende enige i, at energieffektivisereringer skal prioriteres, når det er billigere end at udbygge vedvarende energi. Det vil jo i højgrad sige i bygningerne, hvor vi bruger en væsentlig del af den energi der produceres.

I IDA er vi glade for, at Energikommissionen har taget udfordringen med energieffektivisereringer alvorligt, som en del af fremtidens energipolitik, og vi håber, at Christiansborg tager anbefalingerne og vores fagfolk alvorligt og lytter til netop det punkt i arbejdet med det kommende energiforlig.


Byfornyelsesmidlerne der forsvandt med et pennestrøg

Beslutningen om at tage flere hundrede millioner kroner fra byfornyelsesrammen og bruge midlerne til en midlertidig jobpræmie til langtidsledige, er ikke alene ærgerlig, men desværre også udtryk for kortsigtet tænkning. Uden byfornyelsesmidlerne vil vi i både land og by se en række negative konsekvenser. Konsekvensen kan meget vel være, at fraflytningen og affolkningen af landdistrikterne accelereres samtidig med at udsatte og nedslidte boligområder i de større byer ikke får et meget tiltrængt renoveringsløft.

Af Annette Blegvad, Vicedirektør, Arkitektforeningen

Fotograf: David Kahr

Der er evidens for, at man ved simple arkitektoniske greb og ved brug af byfornyelsesmidlerne til renovering kan løfte udsatte boligområder. I rapporten ‘Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder’ som Arkitektforeningen udarbejdede i samarbejde med Københavns kommune, blev 27 renoveringsprojekter sammenlignet. Her blev der blandt andet målt på tryghed, kriminalitet, indkomst og beboersammensætning –  både før og efter renoveringsprojekterne blev gennemført. Konklusionen var ganske klar. Renovering og strukturelle forandringer i arkitekturen kan løfte udsatte boligområder mærkbart. Byfornyelsesmidlerne og dermed renovering af den eksisterende bygningsmasse medvirker således ikke bare til at skabe byfornyelse – byfornyelsesmidlerne skaber også en positiv social forandring. Og nu ved vi hvordan vi bedst bør gribe byfornyelser an.

Fornyelsen af gader, pladser og parker er et andet væsentligt element, når der skal skabes en positiv fortælling om et byrum eller et lokalområde samtidig med at der skabes en sammenhæng mellem land og by. Uden byfornyelsesmidlerne vil en konsekvens være at flere områder i hele landet efterlades som nedslidte, forsømte, utrygge og borgerne får følelsen af at være glemt og skubbet ud i en parallel verden.

Det er yderst vigtigt, at partierne bag aftalen holder regeringen fast på at præsentere et alternativt bud på finansiering for de kommende år; en finansiering, som kan medvirke til at også det byggede miljø i Danmark kommer i bedre balance.


Energimærker, isoleringsmaterialer, jordvarme og solceller – er det vejen frem, når vi renoverer?

Hvad er det for værktøjer, vi skal anvende, når vi renoverer vores bygninger, hvad er det vi skal styre efter, og hvordan sikrer, vi at vores renovering bliver helhedsorienteret. ’AktivHus evaluering’ er mulighed for at kvalificere renoveringsarbejde.

Af: Jakob Klint, Chefrådgiver Kuben Management

Vi lever i en tid, hvor der i den grad er behov for nye visioner og nye dagsordener – vi kan ikke stemme os til en bedre verden eller overlade beslutningerne til vores politikere. Det er problemerne for store til, parlamentarismen for usikker til og politikkernes horisont for kort til. Der er behov for handling fra alle sider, så vi i fællesskab bevæger os i den rigtige retning. Det er tidligere sket med succes, mon ikke det lykkes igen?

Inden for denne blogs emnefelt, renovering, er der et kæmpe behov for klimasikring og lavenergirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Det er en udfordring, men også en mulighed for at få opdateret og moderniseret vores boliger og bygninger på en lang række områder. Komfort, indeklima, dagslys, ventilation er forhold, der er lige så vigtige som at få nedbragt energiforbruget, og som i det daglige skaber betydelig mere værdi for den enkelte, og som på lang sigt sikrer os sundhed og velvære.  Det er vigtigt at undgå de mange usunde stoffer, der er i vores indeklima: Radon, farlige afgasninger fra vores inventar, elektronik, malinger og fugemasser, partikler fra stearinlys og olielamper, skimmelsvamp fra fugtskader og meget andet. Et godt luftskifte og adgang til frisk luft og dagslys er vel en menneskeret.

Boliger i særligt fokus
Ikke mindst i boligerne er der behov for en indsats, da indeklimaet ikke er reguleret på samme måde, som det er på vores arbejdsplads. I boligen er det overladt til den enkelte, og energibesparelserne kan hurtigt bevæge os i en forkert retning, så det vi sparer i energi sættes til på sundhed og et dårligt indeklima.

Boligen er dér, hvor vi har bundet flest af vores midler, og som udgør den absolut største økonomiske post på vores budget. Boligerne er en del af vores historie og kultur, og står som et monument over tidligere traditioner, håndværk og kunnen. Boligerne er, sammen med den måde vi forvalter vores natur på, på mange måder dét, der definerer os som nation.

Hvordan skal vi forvalte den eksisterende bygningsmasse, når kravet om lavere energiforbrug er så presserende?

Helhedstænkning
Det er ikke nemt, og nogen vil måske sige, at jo mindre vi gør, jo mindre skade gør vi, men vi er nok tvunget til at agere. Bygninger bliver nedslidt og vores krav til en bolig vokser. Hvordan kan vi agere klogt, som ejer eller lejer af en bolig, hvordan kan vi sikre, at vi forvalter de bygninger, som vi bor i på en fornuftig måde?

Der er ingen tvivl, om at der er behov for helhedstænkning, og heldigvis er det nok noget meget menneskeligt i at tænke og handle i helheder, men det skal også ske på et oplyst grundlag, hvilket kan være vanskeligt, når vi taler om noget så komplekst som bygninger og boliger. Det handler om at skabe den nødvendige dialog om, hvordan kan vi få skabt en retning og nogle retningslinjer, og om hvordan disse kan resultere i de nødvendige handlinger.

Metoder giver overblik
Foreningen AktivHus Danmark arbejder med en række værktøjer til bl.a. evaluering, der med mennesket i centrum analyserer en bygnings energiforbrug og energiforsyning. Energianalyser er der ikke noget nyt i. Det gør man allerede i vid udstrækning med de værktøjer, som bygningsreglementet stiller til rådighed, men AktivHus-konceptet undersøges også indeklimaet og dagslyset, og der laves simuleringer af indeklimaet før og efter en renovering. Dermed får den analyserende hele komfortdelen med og et bedre grundlag at agere på.

.

Eksempel på dagslysanalyse af 3-værelses lejlighed

Ligeledes ses der på bygningsmaterialernes miljøbelastning, altså de nye der bliver tilført, så man som beslutningstager bliver bevidst om de valg, som man foretager sig. De eksisterende forhold kan man ikke ændre på, de bliver jo 100 % genbrugt, når man renoverer, så den miljømæssige fordel har de gamle bygninger altid – sammenlignet med nybyggeri.

Analyserne efter AktivHus-konceptet formidles enkelt med en radar (et edderkoppespind), der viser bygningen før og efter en renovering. Radaren giver et godt overblik, og kan indgå i den dialog, man har mellem bygherre og arkitekt, eller med beboerne i en boligforening. De valg, der bliver taget, bliver mere tydelige og letforståelige, og de kvaliteter man tilfører, bliver synlige.

Idéen med konceptet er, at man som bygherre kan vælge at få bygningens performance dokumenteret, og har så i givet fald et certifikat herpå, der kan bruges i forhold til salg og udlejning.  Et lille værktøj og et lille mærke, der supplerer de ting, man i forvejen gør, når man analyserer og projekterer en renovering, og som på en simpel måde synliggør og formidler bygningens kvaliteter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi skal turde udfordre
Det indledende spørgsmål: Energimærker, isoleringsmaterialer, jordvarme og solceller – er det vejen frem, når vi renovere? Ja, det er det, men det kan ikke stå alene, vi må havde det hele med.

Men hvad med æstetikken? Kan den sættes på formel eller er bevaring det eneste bud på den problemstilling? Jeg synes, at arkitekterne, håndværkerne, bygningskonstruktørerne, ingeniørerne og entreprenørerne må ind i kampen. Det er en sag for de professionelle, og her har vi en udfordring.

På den nordiske konference: Living in Light den 23. maj på Arkitektskolen på Holmen i København vil vi gerne udfordre branchen omkring den måde vi renoverer og udvikler vores byer og bygninger. Hvilke paradigmer skal være styrende? Hvordan får vi skabt en retning, der sikrer, at vi gør det rigtige på kort og lang sigt?

Hent program for konferencen