Lite Blog

Tags

Velkommen til den nye blog om renovering. Her vil byggebranchen diskutere renovering og sammen sætte det på dagsordenen. Der vil både være faste bloggere og gæster – har du lyst til at blogge, hører vi gerne fra dig. Læs mere

3 gode råd til at få støtte til dit renoveringsprojekt!

Københavns Kommune støtter hvert år trængende ejendomme, der står over for renovering og energioptimering. Det gør vi fordi det er vigtigt for København, at byens ejendomme bliver både tidssvarende og fremtidssikrede og kan bidrage til at beboernes boligkvalitet forbedres, så københavnerne bliver boende i byen.

Af Enhedschef i Område- og Byfornyelse, Jan Salling Kristensen og
Arkitekt og teamkoordinator i bygningsfornyelsen, Marie Juul Baumann, Københavns Kommune.



1. februar er der ansøgningsfrist
til at søge støtte hos bygningsfornyelsen. Så vi vil gerne opfordre til, at hvis du som bygningsejer har gjort dig tanker om at renovere din ejendom, så kig lidt nærmere på, om byfornyelse er noget for dig? – for du kan stadig nå at være med blandt ansøgerne i år.

Der er fortsat mange ejendomme i København, der har boliger uden eget toilet, eget bad og uden fjernvarme. Det er ikke tidssvarende for en storby som København i 2018. Derfor prioriteres disse ejendomme, når ansøgningerne udvælges. Derudover er der jo store dagsordener og visioner for Københavns udvikling – CO2 neutral, klimatilpasning og bæredygtighed – det er derfor naturlige fokusområder i alle byfornyelsessager, hvor renovering og energioptimering går hånd i hånd, og ejendommene som udgangspunkt altid reducerer deres energibehov med 20 %.

Vi har også stort fokus på støjreducering, da for meget trafikstøj i boligen kan være både sundhedsskadelig og til stor gene i københavnernes hverdag.

Det er blevet væsentligt nemmere for dig som bygningsejer at søge. Det du skal huske er:

  • At søge senest d. 1. februar gennem vores byfornyelsesportal kk.dk/byfornyelse
  • At skrive på ansøgningen, om der er installationsmangler, I ønsker skal laves.
  • At overveje hvilke energitiltag og evt. demonstrationsværdier, der kunne indgå i jeres projekt.

En første ansøgning er uforpligtende, og bruges til at starte en dialog med jer. Formålet er naturligvis, at vi sammen afklarer jeres muligheder for støtte, og sammen ser på hvordan det bedste projekt for jeres ejendom ser ud, uden at I har investeret en masse ressourcer.

Som privat udlejer, betyder byfornyelsesstøtte tilskud på:

  • 70 % støtte til støtteberettigede vedligeholdelsesarbejder
  • Støtte til lejernes huslejestigning i op til 10 år
  • Derudover kan vi genhuse jeres beboere, mens der etableres toilet i deres bolig.

Puljen kan også søges af andels- og ejerforeninger, der kan opnå mellem 1/3 og ¼ i støtte. Vi håber, I vil klikke ind på vores hjemmeside og se, om byfornyelsesstøtte skulle være noget for jer.


Kulturarv er noget vi deler med hinanden

Overskriften, med inspiration fra Danmarks Radios berømte slogan for licensen, er ikke tilfældig. Om vi taler om den mere end 90-årige public service institution eller om bygninger med særlig kulturel værdi, handler det om Danmark som kulturelt værdiskabende samfund med en historisk identitet. Og om vi er villige til at bære omkostningerne.

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

I disse år raser i debatter om, hvilke værdier, der definerer os som et folk. Skal vi ukritisk følge globaliseringen, hvor det rå marked definerer og styrer udviklingen inden for handel og pengestrømme, kultur og medier, folkevandringer osv.? Eller skal vi begrænse udviklingen til ren stagnation og lukke os om os selv af ren frygt for både det kendte og ukendte? Eller skal vi til stadighed forsøge at finde balancen mellem disse to modpoler?

Mens stort set alt i dag er til salg og kan flyttes over grænser, står arkitekturen i form at stationære bygninger og kulturelle aftryk tilbage. Som Winston Churchill formulerede for et par generationer siden: “We shape our buildings; thereafter they shape us”, bliver arkitekturen og bygningerne i dén grad identitetsskabende for os mennesker, der til dagligt bevæger eller opholder os i og mellem bygningerne. Og koblet med de økonomiske, sociale og miljømæssige værdier, der er bundet i bygningerne, bliver skabelsen og bevarelsen af de fysiske rammer i vores samfund en overordentlig ansvarsfuld opgave for politiske beslutningstagere, bygherrer, arkitekter, ingeniører, konstruktører, håndværkere og byggevareleverandører. Med ansvaret følger også forpligtelsen til at gøre sit bedste ud fra de til enhver tid tilstedeværende forudsætninger, herunder at anvende den bedste, tilgængelige viden og de tilstrækkelige ressourcer.

Det er evident, at bygningskulturen har værdi, uanset hvilken målemetode, der tages i anvendelse. Udfordringen ligger i at finde frem til metoder, der giver resultater, som kan forstås på tværs af faglige forudsætninger eller mangel på samme. Værdiopfattelse er ikke kun økonomisk funderet, men bygger i lige så høj grad på forskellige sanseindtryk og på følelser, der er påvirkelige. Dermed vil en værdisætning af et stykke arkitektur eller en bygning i realiteten aldrig være fuldstændigt dækkende. Dette er vigtigt at holde sig for øje, når arkitektur og bygninger diskuteres som en del af samfundets kulturelle kapital.

Desværre virker det som en aktuel tendens, at kulturens identitetsskabende betydning negligeres. Der ses for mange eksempler på, at man nedprioriterer driftsmidler til kulturelle institutioner og kulturelt funderede uddannelser. Folkestemningen understøtter tilsyneladende udviklingen, idet målinger umiddelbart forud for kommunalvalget i 2017 af befolkningens vægtning af politiske emner viser, at kultur-, fritids-, sports- og boligpolitik indtager sidstepladserne ud af 14 mulige. Om det skyldes, at disse hverdagsnære emner tages for givet, eller om der er tale om reelle fravalg stillet over for en aktiv prioritering, er uvist. Men det sætter i hvert fald emner som arkitektur, bygningskultur og kulturarv under pres – både økonomisk og opmærksomhedsmæssigt.

Fagfolk i workshop om, hvordan vi sikrer kompetencer til kvalificeret håndtering af bygningskulturarven

Civilsamfundets ansvar
Lige før julen 2017 mødtes en række fagfolk inden for byggeri, statslige og kommunale myndigheder, samt museer til to workshops. Den ene workshop handlede om, hvordan vi sikrer, at der i fremtiden findes bygningshåndværkere med kulturelle indsigter og færdigheder til at tage vare på vores kulturarv, mens den anden workshop handlede om arkitekturens værdiskabelse, og hvordan vi sikrer at arkitekturen overlever både som et verdenskendt, dansk varemærke, men i lige så høj grad som et nationalt dannelsesprojekt. Uden at det direkte fremgik af de officielle invitationer og oplæg var den bedrøvelige anledning for begge workshops nok de ovenfor nævnte årsager.

Konklusionerne af de to workshops forventes offentliggjort i første halvdel af 2018, men tendensen vil være den samme: Det kræver en opprioritering og det kræver handling. Siden Marianne Jelveds offentliggørelse af den daværende regerings Arkitekturpolitik: Mennesket i centrum i 2014, har det være sparsomt med aktiviteter til implementering af de mange gode intentioner og forslag til konkrete initiativer. Tilsvarende er initiativer som fx det tidligere Center for Bygningsrestaurering ved Syddansk Erhvervsskole, der blev oprettet for at sikre efteruddannelse af håndværkere til kvalificeret at restaurere og renovere vores bygningsarv, i dag begrænset til korte kurser og åbent værksted uden sammenhængende fokus. Det kan ikke kun forklares som et spørgsmål om mangel på efterspørgsel efter disse kvalifikationer.

Skal kulturarven være noget vi deler fremover, som del af dét at definere os selv som folk, må der ske en opprioritering af de nødvendige aktiviteter og kvalifikationer, så der bliver noget reelt at dele i fremtiden. Det betyder, at der er behov for politisk opmærksomhed og en tydelig forankring i centrale organer, men i lige så høj grad at civilsamfundet accepterer præmissen om at kulturen opstår midt i mellem os alle som borgere, at den skaber værdi, og at dens overlevelse er et fælles ansvar. Men også at vi som samfund i fællesskab må bære de nødvendige omkostninger.

Godt nytår!


Kommunale benspænd hindrer attraktive tagboliger i København

I  en tid, hvor København vokser med 10-12.000 borgere om året, må der tænkes nyt, så byens bygninger, byrum og infrastrukturer udnyttes intelligent. Kommunalplanen åbner op for flere tagboliger, men restriktiv sagsbehandling trækker i modsat og uhensigtsmæssig retning.

Af Leif Rønby Pedersen, arkitekt MAA, civilingeniør

I de mange etageejendomme, der blev opført i København i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, var tagrummene ikke egnede til at bo i. Derfor blev de anvendt til pulterrum og tørrelofter, og de boliger, der trods alt blev indrettet under, taget var trange og mørke og klart ringere end boligerne på de øvrige etager.

Når tørrelofter og pulterrum i disse ejendomme skal konverteres til nye tagboliger, har vi med nutidens byggeteknik potentiale til at gøre disse virkeligt attraktive, med gode lyse rum og flot udsigt.

Potentialet bliver dog voldsomt reduceret af en byggesagsbehandling, som er blevet mere og mere restriktiv de seneste år, og hvor kommunens ”opskrift” på et tag stadig er de skrå tagflader og små kviste, som var fortidens byggetekniske muligheder.

Tagboliger fra 2013 i Ryesgade 30, med gode rum, lys og udsigt. Både tagform og åbenhed går betydeligt ud over de restriktioner, tagboligprojekter mødes med i dag.

Gode tagboliger ”straffes” med krav om p-pladser og friarealer
Hvis man holder sig inden kommunens restriktive rammer, kræves der ikke anlagt p-pladser og ekstra friareal knyttet til de nye tagboliger. Men hvis man vil åbne tagene op og give boligerne de attraktioner dette muliggør, udløser det både nye p-pladser og mere friareal.

Det bliver en absurd ”belønning” af dårlige boliger. Der må være samme behov for parkering og friareal til en lejlighed af en given størrelse, uanset om den har skråvægge og dårligt lys eller regulære rum og godt lys. Derfor må der også stilles – eller ikke stilles – de samme krav. Og i det omfang der skal stilles parkerings- eller friarealkrav, må der udvikles løsninger på karré- eller kvarterniveau, for det vil næsten aldrig være muligt at opfylde dem på den enkelte matrikel.

Flyt fokus fra fortidens begrænsninger til nutiden muligheder
Nye tagboliger kan på flere måder bidrage til en energioptimering af den ejendom, de bygges på, og de nye beboere kan benytte og forbedre underlaget for byens infrastruktur og servicetilbud. Så nye tagboliger er ”dobbelt bæredygtige” og kan bidrage til at opfylde både boligbehovet og de energipolitiske mål i København. Derfor vil det give rigtigt god mening for kommunen aktivt at fremme mulighederne for at realisere tagenes potentiale.

Det forudsætter, at kommunen skifter fokus fra fortidens begrænsninger til nutidens muligheder, dropper de gamle tagformer som norm, og i stedet åbner mulighed for og stiller krav om, at nye tagboliger får en høj kvalitet i både form og funktion. Der skal selvfølgelig også stilles krav om at skygge og andre gener minimeres, og for særligt bevaringsværdige bygninger vil referencerne til fortidens byggestil stadig være relevante. Men for byens bygninger som de er flest, kan både de nye tagboligers kvalitet og bygningernes bevaringsværdi øges ved at udnytte mulighederne i nutidig byggeteknik i en kvalificeret arkitektonisk bearbejdning.


Nyt værktøj skal understøtte kommunernes renoveringsindsats

Landets kommuner har for længst opdaget fidusen ved at energirenovere kommunens egne bygninger og høste besparelsen. Men det er en større udfordring at gøre noget konkret ved det enorme renoveringspotentiale, der ligger i den private bygningsmasse og udlejningsejendomme. Nu går fem kommuner sammen om at udvikle værktøjet Boligplan, der skal hjælpe med til at adressere potentialet.

 Af: Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania,
seniorrådgiver Michael Reuss, Viegand Maagøe

I Danmark bruger bygninger godt 41% af det samlede endelige energiforbrug og heraf går ca. 83 % af energiforbruget til boligopvarmning og varmt vand. Analyser fra SBI anslår, at i valget mellem udbygning af vedvarende energi og reduktion af energiforbruget er det rentabelt at reducere energiforbruget gennem energieffektivisering af eksisterende bygninger mellem 30 % og 40 %. Da danske bygningers gennemsnitlige energiforbrug for nuværende er 132 kWh/m2/år svarer det til, at det formentlig er rentabelt at gennemsnitsforbruget reduceres til ca. 80 kWh/m2/år hen mod 2050.

Uanset hvor krydset mellem udbygning af vedvarende energi og energieffektivisering ligger er en væsentlig besparelse i varmeforbruget i bygninger en forudsætning for at nå målet om fossilfri el- og varmeforsyning i 2035. I praksis finder en vigtig del af den grønne omstilling sted ude i kommunerne gennem strategisk energiplanlægning – særligt gennem indsatsen for at reducere kommunens samlede varmebehov. Over de seneste 10 år har der været gennemført en række tiltag målrettet bolig- og bygningsejerne. Effekten har været der, vi har reduceret energiforbruget per kvadratmeter men samtidig har vi øget boligarealet således at det samlede energiforbrug stort set er uændret.

Realdania fik i løbet af 2017 udarbejdet en rapport af CONCITO som tog status på energirenoveringsindsatsen i den private boligmasse. Rapporten offentliggøres den 13. december 2017. Konklusionerne er her ligeledes at potentialet er stort, men at reguleringstiltag og andre initiativer har haft begrænset effekt. Samtidig viser analyser fra Dansk Byggeri at boligejerne har tendens til at overvurdere boligens energieffektivitet – særligt for boliger i den absolut mest energiineffektive ende. Ydermere viser Bolius’ Boligejeranalyse at appetitten for energirenoveringer er nedadgående.

Men hvad kan kommunen gøre for at hjælpe med til at reducere varmebehovet i borgernes private boliger? Denne del af indsatsen er stadig uopdyrket land mange steder i landet. Mange kommuner har ydet en indsats gennem f.eks. borgermøder med information om alternativer til oliefyr, besparelsesmuligheder med isolering og andre energiforbedringstiltag. Særligt Energistyrelsens tilbud om at understøtte kommunens kommunikation til borgerne om muligheder og inspiration til energiforbedringer har over de sidste 12-18 måneder vist, at god uvildig rådgivning kan være en solid støtte til den grønne omstilling ude hos boligejerne.

Der er således en erkendelse af, at der mangler nye ideer og værktøjer til dels at identificere potentialet for energibesparelser i boligmassen, dels til at yde en målrettet og effektiv indsats på basis af indsamlet viden. Det er ønsket om effektive redskaber, der har fået fem af landets kommuner til at gå sammen om at udvikle værktøjet Boligplan, som på lidt længere sigt vil blive tilbudt alle landets 98 kommuner. Værktøjet udgøres af en screening, en beregning på baggrund af faktiske data og en præsentation af resultater og muligheder for henholdsvis kommune og boligejeren. Gennem værktøjet findes de boligejere med størst potentiale til at renovere, skifte til ny varmekilde eller skrotte brændeovn etc. Værktøjet har to indgange: en til kommunen og en til boligejeren. Kommunen foretager først screeningen og sender et direkte link ud til e-Boks, der fører boligejeren over til en personaliseret side på servicen. Her er brugerspecifik data hentet, beregnet og præsenteret sammen med konkrete handlemuligheder. Boligejeren gøres på denne enkle måde opmærksom på boligens energimæssige tilstand, potentiale for energirenoveringer og muligheder for gennemførelse – herunder økonomiske forhold.

Boligplan skal gøre det enkelt for kommunernes klimamedarbejdere at bruge både statslige og kommunale datakilder til at analysere bygningstilstand og energiforbrug i bygningsmassen for at kunne identificere og nuancere potentialer. Som en naturlig forlængelse vil brugerne af Boligplan kunne tilbyde handlingsorienteret rådgivning, tilpasset og adresseret til den enkelte boligejer.

Boligplan projektet bygger videre på Middelfarts erfaringer fra at Realdania og Bolius støttede Smart Energi i Hjemmet projektet samt Høje-Taastrups BedreBolig-rådgiver program. Projektet er et interessant bud på hvordan kommunerne via en datadrevet platform omkostningseffektivt kan målrette deres indsats overfor bolig- og bygningsejerne af de boliger med det største potentiale. Det er ligeledes interessant at der er tale om fem kommuner som er gået sammen om projektet og har som mål at udbrede platformen til 30 kommuner allerede i 2018.

For Realdania taler projektet ind i vores dagsorden om bedre indeklima i boligerne og byernes grønne omstilling til et bæredygtigt samfund for de kommende generationer.

Boligplan forventes klar i en første version i efteråret 2018 og det er kommunerne Middelfart, Fredericia, Roskilde, Fredensborg, og Høje-Taastrup som står bag. Værktøjet bliver udviklet med støtte fra Realdania.


Skru ned for energiforbruget og op for det kommunale ansvar

Kommunerne skal spille en meget større rolle i den grønne omstilling

Af Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

Nu er kommunalvalget vel overstået og næste skridt er politikker og indsatser for de nye kommunalbestyrelser. Jeg vil opfordre landets borgmestre og kommunalbestyrelser til at træde ind i arbejdet for energibesparelser. Ikke kun på egen matrikel, men også hos borgerne og hos virksomhederne i kommunen.

Prisen på vedvarende energi falder, og i glædesrusen kan man nemt lade rive sig med og bare bruge løs. Men træerne vokser som bekendt jo ikke ind i himlen, og der er grund til at tage en dyb indånding. Når prisen for at producere fra vindmøller og solceller falder, så får vi billig el baseret på vedvarende energi. Det er virkeligt godt, men når vi opgør vores energibehov, så er varme en meget væsentlig del – og der er et stykke vej fra el til varme. Det vil sige, at oven i prisen skal lægges transformation, distribution og konvertering af el til varme. Samlet set betyder det regnestykke, at vi skal i gang med at se på, hvordan vi kan energieffektvisere vores bygninger. IDAs Energivison 2050 viser, at der er god samfundsøkonomi i, at vi årligt sparer mindst 1 pct. af energiforbruget til opvarmning samtidig med, at vi omstiller til vedvarende energi.

I IDA mener vi, at kommunerne skal ud til borgerne og virksomhederne. For energibesparelser er i høj grad et lokalt ansvar. Energibesparelser foregår i private hjem og hos virksomhederne – og her er kommunen jo på alle mulige områder en partner. Energiselskabernes rolle som initiativtager til energibesparelser er i disse år udfordret, og hvorfor er det ikke kommunerne, der så tager over?

Energibesparelser spiller bedst, når de foretages sammen med almindelig renovering af huset. Når tag og vinduer skiftes, når badeværelser renoveres og hvad vi ellers over årene foretager af reparationer og forbedringer af vores bygninger. Her skal det indtænkes, hvordan vi kan spare på energien. Kommunerne kender bygningsmassen. Kommunen ved, hvor parcelhusene fra 80’erne ligger, og dér hvor alle ejerne står over for den store renovering. Det giver god mulighed for informationsaktiviteter og fælles projekter. Der er allerede erfaringer fra nogle kommuner fx Gladsaxe og Sønderborg med koordineret energirådgivning til bygningsejere. Vi ser ejerforeninger, der med lidt rådgivning kan få fælles tilbud og billigere energieffektive løsninger. Det skaber både energibesparelser og lokale arbejdspladser.

Digitalisering af energi- og vandområdet giver en masse muligheder for at finde potentielle besparelser og på at følge op på konkrete besparelser. Vi vil anbefale kommunerne at bruge de digitale muligheder for at få overblik over potentialerne, men især for at følge op på gennemførsel af energibesparelserne. Det gælder om løbende at kunne monitorere indsatsen, så vi kan se at vi får noget ud af vores investeringer og så vi kan fastholde fokus på målet om energibesparelserne.

I IDA mener vi, at energibesparelserne er en vigtig del af en kosteffektiv grøn omstilling. Her spiller besparelser i relation til opvarmning en vigtig rolle. Vi mener, at energieffektiviseringer er lokale, og at kommunerne derfor skal spille en meget større rolle, hvis den grønne omstilling skal være effektiv og nærværende.


Sådan er reglerne for genbrug og genanvendelse

Genbrugte og genanvendte byggematerialer er i vid udstrækning underlagt de samme krav til egenskaber og dokumentation som nye byggematerialer. Det betyder, at genbrug og genanvendelse skal sættes mere i system for at komme tættere på cirkulær økonomi.

af centerleder Anke Oberender, VHGB (Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald)

Byggeaffald udgør en tredjedel af Danmarks affald. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at genbruge og genanvende byggeaffald, hvis vi skal lykkes med at skabe en cirkulær økonomi og udnytte de store markedsmuligheder.

Men kan byggematerialer, der genbruges eller genanvendes, uden videre indgå i bygninger på ny? Desværre nej. Det er nødvendigt at stille samme lovkrav til egenskaber og dokumentation som for nye byggematerialer – for ambitionerne om en høj grad af genbrug og genanvendelse må naturligvis ikke gå ud over kvalitet og holdbarhed i byggeriet. Reglerne er kort fortalt sådan her:

  1. Akkurat som nye byggevarer skal genbrugte og genanvendte byggevarer leve op til de administrative og tekniske krav til bygninger, som findes i Bygningsreglementet. I praksis betyder det fx for vinduer, at der skal kunne fremvises en beregning, der viser, at vinduet kan overholde de gældende energikrav, også selv om det er et genbrugt vindue af ældre dato.
  2. Derudover skal affaldslovgivningen overholdes for både at sikre, at gamle byggematerialer med miljø- og sundhedsskadelige stoffer som fx bly, PCB og asbest tages ud af det cirkulære kredsløb, og at genbrug og genanvendelse prioriteres højt.

Alle parter i værdikæden har et ansvar

Bygherrer
Det er bygherren, der har ansvar for, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for de anvendte byggevarers egenskaber – og at disse overholder lovkravene. Desuden har bygherren ansvar for, at mest muligt bliver genbrugt eller genanvendt i forbindelse med nedrivning og ombygning.

Rådgivere og entreprenører
I praksis er det naturligvis rådgivere og entreprenører, der udfører byggeriet for bygherren, og derfor har de et medansvar for, at affaldslovgivningens krav til at håndtere de gamle byggematerialer bliver overholdt.

Bygherrens rådgivere har desuden en vigtig rolle i at sikre, at bygherren ved, hvilken type dokumentation der skal skaffes for de genbrugte eller genanvendte byggevarer – sådan at man kan være sikker på, at byggevarerne er egnede til den påtænkte anvendelse.

Producenter
Endelig skal virksomheder, der oparbejder og genanvender gamle byggematerialer og sammensætter dem på nye måder, være opmærksomme på reglerne i byggelovgivningen og især omkring CE-mærkning af byggevarer.

Kommunens rolle som byggemyndighed
Det er kommunen som byggemyndighed, som skal vurdere, om byggeprojekter med genbrugte eller genanvende materialer opfylder gældende regler – fx energikravene i Bygningsreglementet. Desuden er det kommunen, der afgør, om et konkret byggeri kan opnå dispensation til at inkludere genbrugte og genanvendte byggevarer, der ikke lever op til Bygningsreglementets tekniske krav. Dispensationen kan dog kun gives, hvis de tekniske krav til bl.a. brand, sikkerhed og sundhed overholdes på anden vis.

The missing link
Helt generelt er der i praksis et informationsgab mellem CE-mærkning og Bygningsreglement. Dette gab bliver kun større, når genbrugte og genanvendte byggevarer bringes på banen. Hvor CE-mærket sikrer, at producenten deklarer byggevarens ydeevne for en bestemt egenskab, er det rådgiveren og de udførende der skal sikre, at de valgte byggevarer er egnede til anvendelsen. Dette er en meget krævende teknisk opgave, som bliver større, når det drejer sig om genbrugte og genanvendte materialer; som nemlig ikke er forsynet med en ydeevnedeklaration og oven i købet kan komme med andre egenskaber end ”traditionelle” byggematerialer.

Kompleksiteten betyder, at der ikke altid bliver taget stilling til, om de deklarerede egenskaber for genbrugte og genanvendte byggevarer rent faktisk lever op til Bygningsreglementets krav.

Brug for at sætte genbrug og genanvendelse i system
Hvis vi for alvor vil blive bedre til at genbruge og genanvende gamle byggematerialer i nye byggerier, kræver det, at der bygges bro mellem affaldslovgivning og byggelovgivning i den praktiske verden, og at videnniveauet hos alle aktører bliver løftet. Og så skal genbrug og genanvendelse af gamle byggematerialer sættes i system, så det bliver enklere at følge reglerne.

Kun herved kan genbrugte byggevarer eller byggevarer med genanvendte materialer blive en egentlig konkurrent til byggematerialer, der alene er baseret på nye råmaterialer. Og kun herved kan vi komme tættere på en egentlig cirkulær økonomi i Danmark.

 

Du kan kontakte VHGB på tlf. 72 20 29 30 for at få gratis vejledning og håndtering og genanvendelse af byggeaffaldet.

Om VHGB
Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald – VHGB – samler, udvikler og formidler uvildig og konkret viden om håndtering og genanvendelse af byggeaffald.

Hos VHGB kan du som bygningsejer, entreprenør, håndværker, rådgiver eller kommune få gratis vejledning om miljøfarlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet og om mulighederne for genbrug og genanvendelse.


Et CO2-neutralt samfund er muligt – og sådan kan vi opnå det

Umiddelbart før efterårsferien kom energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt hjem fra et EU-topmøde med en historisk, men ambitiøs aftale om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 39% inden 2030.

Af Kurt Emil Eriksen, bestyrelsesmedlem IDA BYG.

Ministeren pegede på, at det var en historisk dag for Europa, og at det lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for Danmark, selv om der skal gøres en meget, meget stor indsats. Ministeren pegede desuden på, at Danmark kan nå målet, uden at det kommer til at koste velstand, vækst og danske arbejdspladser. Aftalen dækker CO2-udledning, der ikke er dækket af kvoteaftaler og dermed dækker den områder som landbrug, transport og bygninger. Netop inden for byggeområdet har vi store muligheder for at bidrage til CO2-reduktioner og samtidig skabe vækst og danske arbejdspladser.

En samlet energivision for Danmark er påkrævet
Den europæiske aftale skal nu aktiveres og det sker bl.a. i forbindelse med en ny energipolitisk aftale, der forventes udarbejdet i starten af det nye år. Jeg håber, politikerne vil tage de langsigtede briller på og arbejde frem mod en klima- og energistrategi, der gør Danmark CO2-neutralt og selvforsynende med energi. Man bør i den forbindelse kun bruge 2030 som et delmål frem mod et CO2-neutralt samfund. Det har Ingeniørforeningen allerede gjort i Energivision 2050, der er udviklet i samarbejde med forskere ved Aalborg Universitet og de fagtekniske netværk i IDA. Den viser, at der er en lille omkostning ved omstillingen, og at fremtidens energisystem bliver en anelse dyrere end det nuværende energisystem, men det bør politikerne ikke lade sig afskrække af. Det er en investering i vores fremtid. Udover at der skabes et vedvarende energisystem, skabes der også et mere bæredygtigt scenarie, hvor vi er frigjort fra fossile brændsler og dermed uafhængig af import, samtidig med at forureningen fra trafik, bygninger m.v. er fjernet, og dermed har vi også opnået et sundere luft miljø for borgerne. Jeg håber, vore politikere finder inspiration i Ingeniørforeningens arbejde og har mod til at tage en ambitiøs beslutning.

Læs visionen her (pdf).

Besparelser i den eksisterende bygningsmasse er påkrævet og det skaber arbejdspladser
Inden for bygninger er potentialet særligt attraktivt, både i forhold til besparelser, vækst og arbejdspladser. IDAs Energivision viser, at såfremt energibesparelserne bliver for uambitiøse, så bliver det for dyrt at levere vedvarende energi til bygninger. Det er imidlertid nødvendigt med en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion. På et vist niveau bliver det for dyrt at spare energi i forhold til at producere vedvarende energi. IDAs Energivision estimerer, at det gennemsnitlige varmebehov for bygninger bør ligge omkring 80 kWh/m2, hvilket svarer til en besparelse på ca. 40% i forhold til i dag. Det er et ambitiøst, men muligt niveau. Besparelserne kræver investeringer og det er bygningsejere der skal investere. For at opnå omkostningseffektive besparelser skal bygningsrenoveringen og forbedringen af den energimæssige ydeevne koordineres. Det vil blive for dyrt at modernisere den samme bygning to gange før 2050.

Dette bør indgå i de kommende forhandlinger, og politikerne bør fokusere på at skabe incitamenter, der får bygningsejere til at renovere deres bygninger. Her bør man i højere grad fokusere på den samlede værdiskabelse og ikke kun se på energibesparelsen. Energibesparelser betaler ikke renoveringen, der skal desværre mere til. Derfor skal vi også italesætte de øvrige værdier, der skabes ved renoveringen af bygningsmassen. En del af vores bygningsmasse har dårligt indeklima med fugt og kondens, mangel på tilstrækkelig frisk luft og dagslys. En forbedring af bygningsmassen kan afhjælpe dette, og studier fra bl.a. DTU viser, at der er samfundsøkonomi i forbedring af indeklimaet. Det bør indgå i de politiske overvejelser. Og så skal renoveringsraten øges. I dag renoveres omkring 1-1½% af bygningsmassen årligt. For at opnå de krævede besparelser skal dette tal øges og måske fordobles. Det øger antallet af arbejdspladser betydeligt inden for byggeriet, og disse tanker skal også indgå i de politiske forhandlinger. Der er brug for flere håndværkere, flere bygningsingeniører og arkitekter, hvilket bl.a. betyder, at der skal fokus på uddannelser.

Kravene til nybyggeri skal også genovervejes
IDAs energivision peger på, at det er nødvendigt med en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion. På et vist niveau bliver det for dyrt at spare energi i forhold til at producere energi. Det gælder også i forhold til nybyggeri. Den eksisterende energiaftale indbefatter, at nye bygninger maksimalt må have et energibehov på 20 kWh/m2 fra år 2020, hvilket kun kan opnås ved, at man sætter solceller eller anden vedvarende energi på sit hus. Det er ikke nødvendigvis den mest omkostningseffektive metode for samfundet og i følge IDAs Energivision bør nye bygninger have et kravniveau på ca. 55 kWh/m2 til opvarmning. Dette niveau afspejler bygningens faktiske varmebehov, og ikke produktionsenheder såsom solceller på bygningen.

IDAs Energivision har fokus på det faktiske varmebehov for nye bygninger, og ikke som det danske bygningsreglement, hvor produktionsenheder såsom solceller kan kompensere for manglende isolering af en bygning. Bygningen skal altså ses som et element i energisystemet og ikke som det er nu, en selvstændig enhed med krav der i princippet er afkoblet fra en helhed. Den vedvarende energi er formentligt mest omkostningseffektiv i et samlet energisystem. Det bør indgå i de kommende energipolitiske forhandlinger. Man bør rulle 2020 kravene tilbage til 2015 niveau og overveje at tage egenproduktion af VE ud af kravniveauet for vore nye bygninger. Samtidig bør man øge fokus på at få renoveret den eksisterende bygningsmasse. Det er der, potentialet er, og det er der, vi kan skabe vækst og danske arbejdspladser.

Dette indlæg er første gang bragt på ing.dk


Rådgiveren er nødvendig til effektiv renovering

Små og store bygherrer er bedst tjent med professionel styring af byggeprojekter, og uvildig kontrol af den hyrede entreprenør.

Af Jacob Sachse, adm. direktør i Gaihede

Hvis man skal i gang med en større renovering, er det god idé at samarbejde med en rådgiver, der både er ekspert i planlægning af byggeri – plus er uvildig i forhold til den entreprenør, det skal udføre selve renoveringen.
Det giver det bedste af alle verdener for en bygherre – en professionel planlægning og en kølig kontrol af, at det udførte er i orden.
Det lyder som sund logik, men slår ikke altid igennem i praksis.

Mange brændte kunder
I vores virksomhed har vi overtaget adskillige brændte bygherrer – både ejerforeninger, andelsboligforeninger og private ejendomsejere. De valgte ikke at hyre rådgiveren og stod med for meget byggestyringsansvar, og til sidst lod de entreprenøren kontrollere sig selv. Det endte ikke godt.

To af vores foreningskunder har eksempelvis entreret med totalentreprenører, som opførte taglejligheder og tag, der var så dårligt udført, at efterfølgende genopretninger har gjort ondt både på økonomi og livskvalitet for beboere, bestyrelse og ejere.

At rette op på den slags fejl er en lang og dyr proces for en forening, og det koster for alle andelshavere og ejere. Og det er ærgerlige penge at give ud til blandt andet os. Ærgerligt fordi de kunne være undgået, hvis de i fra starten have entreret med en rådgiver til at styre processen, guide og kvalitetssikre den valgte entreprenør.

Uvidenhed og besparelse
Hvorfor sker det så ikke?
Måske på grund af uvidenhed – de ved ikke, hvad en rådgivende virksomhed er. Det kan også være på grund af frygten for, hvad en rådgiver koster ekstra.
Det beløb kan dog hurtigt tjenes ind ved effektiv projektplanlægning. Samtidig sikrer det et optimalt resultat.
Og så sparer det bygherren eller bygherrerne for spekulationer, manglende overblik, usikkerhed og utryghed, når man ikke lige ved, om entreprenøren gør det rigtige.
Sidst, men ikke mindst slipper andelsboligforeninger og ejerforeninger for hidsige diskussioner og kylen med aber, når noget går galt. En dårlig byggesag, hvor der er taget for hurtige byggebeslutninger i bestyrelsen har ødelagt mange gode naboskaber i foreningerne.

9 solide grunde til at overveje en rådgiver:

En rådgiver er god til at:

  • opstille realistiske budgetter, men også tydeliggøre, hvor der kan komme overraskelser – de optræder især ved en renovering.
  • myndighedskontrol – sikrer rettidig kontakt til myndigheder og skriver de rette ansøgninger.
  • sikre kvalitet – kontrollerer entreprenørens kvalitetsdokumentation.
  • minimere overraskelser og sikrer processen med varslinger, orden/ryddelighed, tilsyn med arbejdets udførelse samt overholdelse af tidsplan.
  • sørge for ordentligt aflevering – styrer afleveringsforretningen, afleveringsprotokol og mangelliste.
  • sikre, at mangler bliver ordnet.
  • holde styr på økonomien. Udarbejdelsen af løbende budgetopfølgninger samt afsluttende byggeregnskab.
  • sikre renoveringen holder fremover – indkalder til og afholder 1- og 5-årsgennemgang.

Hvordan vil vi renovere i 2035?

Det vi renoverer og bygger i dag, vil vi med stor sandsynlighed skulle renovere om 15-20 år. Men hvordan er byggeriet anderledes til den tid? I FRI har vi taget fat i de overordnede megatrends, som vi kender, fx urbanisering, klimaforandringer, digitalisering og teknologi, internationalisering, ændret demografi osv., og ser på, hvilken betydning det kan få for byggeriet.

Inge Ebbensgaard, Informationschef, M.Sc., Foreningen for Rådgivende Ingeniører

Det er vores overbevisning, at mange af de megatrends som gælder for samfundet som hele også kommer til at få betydning for byggeriet. Blandt de megatrends, som vi er ret sikre på, vi skal forholde os til, er urbanisering og det faktum, at befolkningen bliver ældre. Men det kan vi bygge (og i mange tilfælde renovere) os ud af ved at bygge tættere, højere, mere fremkommeligt og ved at skabe bedre infrastruktur.

På den anden side er så de faktorer, som vi ved får stor betydning, men hvor både udfordringer og løsninger ikke lige ligger til højrebenet. Vi ser i dag konsekvenserne af fortidens synder – eksempelvis når vi i dag skal finde løsninger på fx pcb, fugt og skimmel på grund af uheldige konstruktioner. Vil bæredygtighedstanken blive en del af vores DNA? Vil det blive en god forretning at genanvende? Eller vil vi opleve stagnation på grund af ressourcemangel?

Vi kan heller ikke forestille os en verden, hvor digitalisering og teknologi ikke har langt større betydning end i dag. Men hvordan det kommer til at fungere i praksis, det er på samme tid både skræmmende og fascinerende.

I FRI er vi lige gået i gang med at arbejde på en rapport ”Scenarier for byggeri 2035”. I arbejdet tager vi specielt fat i de drivkræfter, som får stor betydning, men hvor vi ikke kender retningen. Rapporten er FRI’s bidrag til at kvalificere debatten, så vi som samfund kan tage kvalificerede beslutninger, der rækker lidt længere ud i fremtiden. Rapporten offentliggøres den 1. marts 2018 i forbindelse med FRI’s årsdag.