Samtale fremmer forståelsen – og samarbejde betaler sig!

Samarbejde betaler sig – lød det som et ekko fra tidligere tiders reklameslogans – da resultaterne af en ny analyse om produktivitet i bygningsrenovering, gennemført i regi af Renovering på Dagsordenen, blev præsenteret ved en konference på Christiansborg den 12. april.

Af Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Det kan virke overraskende selvfølgeligt, at de mest produktive renoveringsprojekter er dem, hvor samarbejde og kommunikation fungerer godt. Men det er ganske vist – renoveringsprojekterne med godt samarbejde er også dem, hvor produktiviteten er i top målt på tid og budget, fejl og mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed.

værdibyg

Samarbejde i byggeriet er essentiel for produktivitet. Illustration: Værdibyg

Etablering af det gode samarbejde kræver en investering
Men det er ikke så let, som det lyder, at etablere det gode samarbejde. Som regel starter alle et projekt med de bedste intentioner. Men de høje forventninger kan hurtigt blive gjort til skamme. Tillid er en forudsætning for godt samarbejde, og tillid er som bekendt noget, man gør sig fortjent til.

Udfordringen er derfor aktivt at arbejde for at nedbryde barrierer samt målrettet at investere i at fremme det gode samarbejde. Det var også essensen i den kollektive aha-oplevelse, der ramte den danske byggebranche for omkring 15 år siden med introduktionen af partnering som samarbejdsform.

Analyse af partnering viser behov for udvikling af kompetencer
Bygherreforeningens analyse af de professionelle bygherrers erfaringer med partnering fra 2011 viser, at der er en overvejende positiv indstilling til partnering. Bygherrerne ser partnering som en god mulighed for at få de udførendes kompetencer tidligere ind i byggeprocessen og som en vej til færre konflikter i processen. For nogle af bygherrerne er begrebet partnering dog ladet med negativ betydning, fordi begrebet blev oversolgt. Særligt styring af økonomi og håndtering af fejl og mangler har skuffet.

Det var en væsentlig erkendelse for bygherrerne, at man aktivt kan arbejde med at påvirke samarbejdet i projekterne. Men mange ønsker kun at inddrage udvalgte elementer fra partnering efter behov i de enkelte projekter. Det står også tydeligt for bygherrerne, at der er et stort behov for kompetenceudvikling – både hos dem selv og samarbejdsparterne – for at lykkes med at forbedre samarbejdet.

Offentlige bygherrer har særlige udfordringer i samarbejdet
Det understreges i analysen af produktivitet i renoveringsprojekter, at gentagelse understøtter det gode samarbejde. De private bygherrer har gode muligheder for at høste fordelene ved at samarbejde med de samme firmaer og mennesker på opgave efter opgave. Tilsvarende vil der være kontant afregning, hvis tilliden brydes i et sådant langvarigt samarbejde.

Helt så let er det ikke for de offentlige bygherrer, hvor udbudsreglerne ”forstyrrer naturens orden”. Incitamenterne er anderledes, idet man her tildeler opgaver ud fra objektive kriterier. Derfor kræver det en ekstra indsats at etablere det gode samarbejde og opbygge tillid mellem parterne, samt at man er særligt omhyggelig med at definere opgaven på forhånd.

Nye udbudsregler og revision af AB-system åbner muligheder
Med udbudslovens indførelse, fra januar 2016, gives der bedre muligheder for, at de offentlige bygherrer kan anvende dialog i udbudsprocessen, herunder en grundigere markedsanalyse og udbud med forhandling (Bygherreforeningen er på vej med en drejebog til sidstnævnte). Det giver bedre muligheder for at føle de potentielle samarbejdspartnere på tænderne og afstemme forventningerne til samarbejdet.

Aktuelt er AB-systemet for kontraktindgåelse i byggeriet under revision. Her har Bygherreforeningen budt ind med et katalog med ønsker til et nyt AB-system. Formålet er blandt andet at skabe bedre forudsætninger for et godt samarbejde fx gennem forpligtende projektgennemgang, præcision i ændringshåndtering og effektiv og hurtig konfliktløsning (katalogets afsnit 1C, 2A og 3A).

Hvad skal der til, for at byggesektoren rykker på samarbejde?
Det er som nævnt ikke et nyt spørgsmål, hvordan byggesektoren for alvor kan rykke på samarbejde. Men meget tyder på, at der nu er basis for at sætte handling bag analyseresultaterne.

Det er nødvendigt at kigge kritisk på de processer, strukturer og incitamenter, som definerer samarbejdet i dag – samt at tillade os selv den nødvendige eftertanke – inden vi sætter i gang på det enkelte projekt. Som det blev sagt på konferencen den 12. april er situationen ofte, at vi lader os presse af, at ”gravemaskinerne står parat med dirrende bælter”.

Et stigende antal professionelle bygherrer erkender, at de har ”serveretten” i forhold til at definere spilleregler for samarbejdet i projekterne. Rapporten Professionelle bygherrers kompetenceudvikling sætter spot på, hvad der skal til for at indgå i mere værdiskabende relationer med byggeriets virksomheder. Og det er tydeligt at en række toneangivende bygherrer som fx Byggeri København, Bygningsstyrelsen, Carlsberg Byen og DTU i disse år gentænker processerne for at få et bedre samspil med virksomhederne.

Der er inspiration at hente for både bygherrer og byggeriets virksomheder i en række initiativer, der understøtter det værdiskabende samarbejde som fx nye produktionskoncepter fra Lean Construction DK og dialogbaserede CSR-tilgange i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Særligt må fremhæves branchesamarbejdet Værdibyg, der udgiver praktiske vejledninger, som direkte understøtter nye og mere værdiskabende processer. Det er både vejledninger til byggeriet generelt og vejledninger målrettet renoveringsprojekter (om bl.a. samarbejde og kommunikation).

Den ultimative test er selvfølgelig dagligdagen. Der skal handling bag ordene i de enkelte organisationer, virksomheder og projekter. Det kræver at man investerer i samarbejdet – og, som det sværeste, at man aflærer de gamle handlemønstre. Særligt skal byggeriets virksomheder gøre sig umage for at levere den lovede kvalitet og komme i mål med projekterne. Tilliden i samarbejdet afhænger af, at der leveres!

Meget tyder på, at byggesektoren nu er klar til at tage afgørende skridt mod et bedre samarbejde. Det er helt nødvendigt inden for renovering, hvor både udfordringer og markedsandel tilsiger en særlig indsats, så produktivitetspotentialet indløses. Vi skal væk fra at ”bygningerne lider i stilhed” – som bygningsordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) så poetisk formulerede det på konferencen 12. april – fordi vi som sektor ikke leverer tilstrækkelig sikkert og produktivt.

 
Kommentarer

Jeg er helt enig i de betragtninger, som Henrik L. Bang fremfører i sin artikel, og at etablering af det gode samarbejde fremmer tilliden og produktiviteten, reducerer antallet af konflikter og er en vinder situation for alle aktører i byggeprocessen.
I artiklen stilles spørgsmålet “Hvad skal der til, for at byggesektoren rykker på samarbejde”, og det mener jeg at have et bud på. I de seneste ca. 4 år har mine kollegaer og jeg arbejdet på at styrke samarbejdet i hele værdikæden i et byggeprojekt. Fra projekteringen til byggepladsen. I projekteringsfasen er det lykkedes os at få bygherre, bygherrerådgiver, arkitekter og ingeniører til at arbejde tæt sammen omkring opgaverne og resultaterne er ikke udeblevet. Stor tillid til hinanden, færre konflikter og en højere produktivitet. Projekteringsfasen er gennemført ca. 30 % hurtigere end normalt og med væsentligt færre fejl. På samme måde er det lykkes at få aktørerne på byggepladsen til at opbygge tillid og at samarbejde. I de 10 større byggesager, hvor vi hidtil har anvendt metoderne, har vi i bedste fald opnået en reduktion af byggetiden på 75 %, men mere typisk er indtil videre 10-30 %. Resultaterne er opnået ved såvel nybyggerier som i renoveringsopgaver.
Metoderne er forholdsvis simple. Hver fase indledes med en planlægningsworkshop, hvor de udførende aktører i fællesskab frembringer arbejdsplanen for fasen. Eksekveringen af arbejdsplanen gennemføres ved hjælp af daglige tavlemøder. I projekteringsfasen gennemføres tavlemøder decentralt hos hver aktør om formiddagen og et fælles webmøde om eftermiddagen. På byggepladsen afholdes tavlemøderne hver morgen i byggelederens skurvogn. Skabelonen for tavlemøderne er Last Planner med de 7 strømme. Dertil kommer anvendelsen af Lean værktøjerne til systematisk problemløsning. Vi har således kombineret det bedste fra Lean Construction og Lean Production.
Hidtil har vi gennemført disse tiltag i opdrag fra totalentreprenører eller hovedentreprenører, men det kunne lige så godt være den professionelle bygherre, der forlanger sit byggeri udført med anvendelse af Lean værktøjerne.
Den private professionelle bygherre kan nemt gøre det. Der er noget større udfordringer hos den offentlige bygherre.
Vi stiller gerne op til et arrangement – f.eks. i Bygherreforeningen – og beretter om vore erfaringer.

Kære Steen
Tak fordi du vil dele dine erfaringer. I Bygherreforeningen mener vi også, at vejen til højere produktivitet går gennem at optimere byggeriets processer og at investere i det gode samarbejde. Derfor har vi involveret os aktivt i samarbejder som Lean Construction DK, Værdibyg og Renovering på Dagsordenen. Men som du selv er inde på, kan der være særlige vilkår, som gør det ekstra udfordrende at lykkes som fx udbudsregler eller renoveringssagernes særlige forudsætninger og rammevilkår. Disse udfordringer forsøger vi også at tage op, og gerne i dialog med andre. Jeg er derfor glad for dit tilsagn om at ville stille op ved et temamøde eller lign. Jeg vender tilbage, når det kan passe ind.
Vh. Henrik

Skriv en kommentar