RENOVER prisen viser tendenser

En ruin. Sådan tænkte de fleste om Kedelhallen i Vejle. En øjebæ lige over for de stolte spinderihaller. Andre så en mulighed. Et potentiale for glæde, aktivitet og byliv. Dem med blik for mulighederne har nu vist, at de havde ret.

Af Bo Bjerre Hansen, Grundejernes Investeringsfond

Renoverprisen kører nu på fjerde sæson og går snart ind i sin femte sæson. Fire vindere har nu en vinderstatuette stående og to specialprisvindere en lidt mindre statuette. Hundredevis af projekter har været indstillede og i alt er 26 projekter blevet specielt fremhævet og portrætteret som henholdsvis nominerede og specialprisvindere i finalen.

Jeg synes, at man i den forbindelse kan spore særligt en interessant tendens.

Jeg ser i materialet en stribe bygninger som med sine renoveringer åbner op til omverdenen på en ny måde, så de bliver en dynamo for lokal udvikling og en katalysator for byliv, som rækker ud over selve omfanget af den renoverede bygning.
Et godt eksempel er finalistprojektet fra 2014 DOK5000 i Odense, hvor en lagerhal i et øde havneområde, har gennemgået en transformation til at hus fuld af aktivitet. Og det har trukket tusindvis ned i et ellers tomt og vindblæst havneområde. På den måde har projektet vist, at der er muligheder i et område af byen, som ellers var dømt dødt. En inspiration til andre byer og kvarterer med ældre bygninger i området, som endnu ikke er transformeret fra deres oprindelige og nu udslukte industrielle formål. Formål som siden er udlagt til nye industrikvarterer og helt andre distributionskanaler som fx store containerhavne end dem der en gang havde sin storhedstid i Odense Havn.

Nordkraft i Aalborg, som var finalist i 2014 er et andet eksempel. Her har man renoveret og åbnet en kæmpe kraftværksbygning for byen, og ladet den huse over 25 kultur- og uddannelsesorganisationer. Igen et eksempel på, at en bygning med en udtømt funktion og en årrække som hyggedræber og forladt tom kulisse for grafittimalere pludselig kan yde den modsatte effekt på sine omgivelser på baggrund af en renovering.
Nu syder den af liv, og er et vartegn i kvarteret, hvor ivrige investorer har lagt store fine byggeprojekter lige ved siden af.

Konstabelskolen. Vinder af RENOVER prisen 2016. Foto: Carsten Ingemann

Konstabelskolen. Vinder af RENOVER prisen 2016. Foto: Carsten Ingemann

Vindere af RENOVER prisen Herning Bibliotek og Konstabelskolen, nominerede projekter til RENOVER prisen som Kedelbygningen i Vejle, Henkel-bygningen i Valby, Sverigesgade 4 i Odense, Guldagergård i Skælskør, Laden i Vestermølle ved Skanderborg, Stalden i Mårslet og specialprisvinderne Egebjerg Mølle på Fyn og Pumpestationerne ved Skjern Å er andre eksempler på den samme tendens.
Bygningerne får nye funktioner efter renoveringen, som skaber en masse ny aktivitet, som også smitter af på de omkringliggende områder og bygninger. Mange af dem har skiftet status fra øjebæ og nogo-område til stolthedsvækkende magneter som får alle til at beskue, i stedet for at kigge væk.

Betonbygningen som huser Herning Bibliotek signalerede udkantsdanmark og bydød. Det var en gold plet i gågaden, hvor det var mere oplagt at vende ansigtet væk. Nu strømmer der mennesker i titusindevis igennem bygningen, som også er en genvej til banegård og rutebilstation. Nu er bygningen en kilde til liv, hygge og god stemning på gågaden, hvor den nu står som et tyngdepunkt der bobler af storbystemning.

Det samme kan siges om Kedelbygningen i Vejle. Her er ikke lige så meget trafik og gennemgående passage, men den har låst et helt område op for en masse mennesker, som ikke bryder sig om at gå i slumlignende områder. Og den giver generøst varm og charmerende patina med indbyggede minder og lokalhistorie til de mange nye brugere.

Tendensen rummer fordele på mange fronter. De slidte overflader som fortæller om den menneskelige aktivitet bygningerne har huset igennem årtier, spiller en uvurderlig rolle for nutidens brugere. Vidnesbyrdet om fortiden sætter nutidsmennesket ind i en større og meningsfyldt sammenhæng hvor der opstår et forbindelsesled til tidligere generationer.

Man undgår også gevaldige CO2 aftryk ved at undvige nedrivning. Det varierer naturligvis fra bygning til bygning, men de gamle kraftværker og en betonbygning som Herning Bibliotek er meget solide, og derfor også meget omkostningstunge både økonomisk og miljømæssigt at fjerne.

 

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar