Noder og unoder i byggeriet

Bygherrer, rådgivere, håndværkere og byggevareleverandører bygger komplekse byggerier uden at have et fælles grundsprog, som improvisationen og kreativiteten kan tage afsæt i. Det går nogenlunde, men nogen prangende produktivitet og kvalitet kommer der ikke ud af det.

Af Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen

Kan man forestille sig, at et symfoniorkester møder op til prøve, at alle musikerne kommer fra 20 forskellige og ikke nødvendigvis klassiske orkestre, at musikerne spiller efter gehør, og at både orkesterprøven og selve koncerten skal kunne gennemføres uden noder? Alene af den grund, at noderne ikke findes? Nej, vel?

Kan man på samme måde forstille sig en digital verden med programmer og systemer, der er skabt af 20 forskellige grupper af programmører, der anvender hver deres tal, tegn og begreber, der gør det umuligt at kommunikere på tværs af systemerne via Internettet? Alene af den grund, at universelle kodesprog ikke findes? Nej, vel?

Både i forskningsverdenen og det praktiske byggeri findes der en anerkendelse af, at byggeriet er komplekst. Det er reelt umuligt at planlægge et byggeri i detaljer, da der ofte opstår uforudseelige hændelser, og der må derfor accepteres en vis grad af kaos.

Læs også: Vi begår fejl i den bedste mening

Tilvænning og erfaringer gør det muligt for de involverede at interagere og finde løsninger, der begrænser skadevirkningerne, når ikke alt forløber som forventet eller planlagt. Byggerierne når trods alt i mål – om end oftest forsinkede og fejlbehæftede.

Illustration: Aske Simonsen

Illustration: Aske Simonsen

Inden for byggeriet hersker der samtidigt en forventning om, at det må kunne gøres bedre. Selv om det hidtil ikke har været muligt at måle byggeriets produktivitet efter samme principper som mange andre brancher, er der en udbredt opfattelse af, at den er for lav og kan forbedres. Forskellige tiltag som digitalisering af byggeriet gennem BIM og VDC eller forsøg med implementering af Lean-principper har anskueliggjort behovet for ændringer i byggeriets værdikæde, men endnu ikke medført radikale forbedringer i produktiviteten og kvaliteten.

Læs også: Produktivitetsberegning for byggeri og anlæg – Danmarks Statistiks kommentar til Produktivitetskommissionens rapport fra april 2013

Hvor byggeriets parter i nogen grad formår at diskutere produktivitet på tværs, kæmpes der fortsat med fælles forståelse af andre begreber som fx logistik og kvalitet. Mens byggevirksomheder og leverandører kæmper med logistikken, står arkitekterne ret alene med forståelsen af arkitektonisk kvalitet.

Mange års kamp for at skabe fælles standarder for udbud og tilbud i regi af bips’ beskrivelsesværktøjer og koblingen til nyt klassifikationssystem er indtil nu ikke kommet i mål, og heller ikke i forhold til den gryende bæredygtighedsdagsorden ser det ud til at byggeriet kan blive enige om fælles paradigmer og standarder, der kan styrke byggeriets konventioner.

Byggeriet mangler noder
Uanset om der er tale om design, byggeprocesser, produktivitet, logistik, ressourcer, kvalitet, værdiskabelse eller andre aktiviteter og begreber, der optræder i byggeriet, så mangler byggeriet et fælles grundsprog. På samme måde som noder er et fælles grundsprog for musikken. Alle musikere lærer at aflæse de samme toner, takter og hastigheder, og har grundlæggende en opfattelse af, at den smukkeste musik og musikalske oplevelse opnås, hvis man spiller sammen og ikke hver for sig. Nodeapparatet gør samspillet muligt, men forhindrer ikke, at talenterne kan udfolde sig under en kyndig dirigent.

For at det kan lade sig gøre at skabe det ultimative samspil i byggeriet, skal der sluges nogle kameler og ofres på metodefrihedens alter. Der må udvikles et grundlæggende begrebsapparat, som gerne tager udgangspunkt i brugbare elementer fra kendte enkeltstående metoder, men som samtidigt viser hensigtsmæssighederne i at alle involverede parter har samme opfattelse af de samme begreber, så de kan kommunikere på tværs og uden misforståelser, eller samskabe om man vil.

Et sted at starte kunne være at opnå en fælles grundforståelse af byggeri som en cirkulær proces, der er en forudsætning for at udvikle en grundforståelse for værdiskabelse, der igen er en forudsætning for grundforståelse af produktivitet og kvalitetens betydning.

Hvem kan komponere?
Det store spørgsmål er, hvem der kan udvikle byggeriets nodeapparat og dermed bygge grundlaget for byggeriets kommende kompositioner? Et oplagt sted at starte vil være i forskningen. Ved at udvikle et par ph.d.-projekter, der med musikalitet kan kortlægge de grundlæggende begreber, som kan føre til en ny forståelse af byggeriets værdikæde og skabe et tværgående vokabularium. Næste skridt vil være at opnå konsensus blandt byggeriets parter om at implementere det fælles begrebsapparat i byggeriets hverdag, og skabe en efterspørgsel efter ny- og efteruddannede, der har lært byggeriets nye nodesæt. Når efterspørgslen opstår, vil uddannelserne se fornuften i at lære de studerende at læse noderne, fordi det sætter nogle i stand til at komponere for flere instrumenter, og andre til at dygtiggøre sig med hver sit instrument for at kunne byde bedst muligt ind i et symfonisk samspil.

Tiden er inde til, at vi i byggeriet i mindre grad spiller efter gehør. Kun de få, der er født med totalgehør, er i stand til at blive sublime i deres musikalitet og udførelse. For alle andre stopper udviklingen ved graden af gehøret, og dirigenten og lytteren efterlades med en atonal oplevelse.

 
Kommentarer

Måske kan systematisk indsamling og udbredelse erfaringer fra nybyggeriets lillebror: renovering bidrage til, at der fremover tænkes mere cirkulært. I renovering af der jo nogle brugere og driftsfolk, som kender bygningen og har viden om, hvordan den holder, og hvordan den er at bruge. Når processen kører bedst er disse folk fra FM-delen af byggeriet inddraget i programmering og designbeslutninger.

Jeg er optaget af at prøve at bygge i dialog med den erfaring, som bygninger i drift giver os. Og jeg har prøvet at indsamle og formidle det – bl.a. i kurset om renovering og energirenovering. Men der er godt nok meget at prøve at holde styr på 😉 Måske sidder der nogen, derude, som allerede ved en masse – eller ved hvor man kan lære noget mere.

Er der nogen, der har nogle erfaringer de vil dele?
Er der nogen, der kan henvise til en god bog eller et godt sted på nettet at læse om dette?

Hilsen Thomas

Det er et godt og vigtigt inaiiittv, men det bliver afgf8rende at der findes den rigtige afgre6nsning snitflade til energime6rkningen. I CONCITO arbejder vi i f8jeblikket pe5 en miniguide til ansvarlige i byggebranchen finansieret af Realdania blot for at folk kan danne sig et hurtigt overblik over, hvor mange forskellige definitioner og certificeringmuligheder der lige nu er pe5 markedet og det er ikke sme5ting!

Skriv en kommentar