Gør forarbejdet ordentligt – det betaler sig

Symptombehandling af bygningsskader betyder, at bygherrer løber en øget risiko for millionstore ekstraregninger. Det kan undgås ved at undersøge konsekvenserne af en planlagt renovering, inden arbejdet går i gang.

Af Peter Schjørmann Thorsen, Specialist i betonrenovering COWI

Der er mange penge at spare for bygherrer, som undersøger konsekvenserne af en planlagt renovering, så de undgår at skulle ty til symptombehandling af bygningsskader og i sidste ende gennemgribende og dyre reparationer.
Herunder en række eksempler på symptombehandlinger, som kan ende i ekstraregninger i millionklassen, og hvor skaderne kunne have været forudset med en tilstandsvurdering og undersøgelse af de planlagte løsninger og materialer, inden arbejdet gik i gang.

Gulvafløb, som - trods hyppig malerbehandling af dækundersiden - stadig er utæt.

Gulvafløb, som – trods hyppig malerbehandling af dækundersiden – stadig er utæt.

Hyppig malerbehandling af indvendige overflader
En god omgang maling kan kortvarigt dække over skjolder efter vandskader eller skimmelvækst. Kombineret med grundigt spartelarbejde kan malerbehandlinger også afhjælpe sætningsskader eller revner opstået på grund af korroderende jern skjult i konstruktionen. Men på længere sigt vil korrosionen af den skjulte stålbjælke blive så omfattende, at malerpensel og spartel må give op, reparation ikke længere er muligt, og eneste udvej er en udskiftning af dækkonstruktionen.

Omfugning af murværk
Efter omfugning af murværk sker det nogle gange, at løberfugen begynder at “gabe”. Årsagen er, at ikke rustfri armering i ståltegl eller andre indmurede ståldele er begyndt at udvide sig på grund af korrosion. Den gængse symptombehandling er udkradsning af mørtelfuger med efterfølgende omfugning, som vil få murværket til at fremstå pænt og uden revner igen. I hvert fald for en stund. Over tid vil korrosionen imidlertid fortsætte og blive så alvorlig, at der enten sker afskalning af murværket, eller murværket bliver skubbet ud – med nedfaldsfare til følge. Når skaden er nået hertil, vil det være nødvendigt at fjerne et større område af murværket, så den indmurede ståldel kan blive udskiftet med en korrosionsbeskyttet ståldel. Herefter skal murværket genopføres.

pic02

Et klassisk eksempel på en ’drypfanger’.

Opsætning af ’drypfangere’
En klassisk symptombehandling er opsætning af tagrender, bølgeplader og andre former for vandafledning, som skal fjerne risikoen for dryp på inventar eller biler. I eksempelvis P-kældre kan metoden medføre, at konstuktionsdele kommer til at “soppe” i saltvand. Bl.a. tøsaltning indeholder chlorider – der i mindre koncentrationer kan initiere korrosion af ståldele herunder armeringsjern i beton.

Typisk ser vi store skader på tilstødende stålholdige konstruktionsdele – herunder armeret betonkonstruktioner i løbet af 5-15 år. Hvis der ikke bliver grebet ind i tide, er det ikke længere kun den utætte membran, som skal repareres – det vil også være nødvendigt at renovere betondele evt. suppleret med katodisk beskyttelse.

 

Kort sagt: Undersøg om materialer og løsninger holder på længere sigt, inden renoveringsarbejdet går i gang. Det betaler sig.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar