Bæredygtig byggeskik

Som arkitekter bærer vi et stort ansvar, når vi rådgiver bygherrer om, hvordan vi bygger mest bæredygtigt. Det er derfor afgørende, at vi er bevidste om at anvende og omsætte begrebet på den mest værdiskabende måde. I forhold til at sikre bevaring og udvikling af en bæredygtig kulturarv for fremtidige generationer, kræver det, at vi bliver bedre til at bruge den viden, vi har fået overleveret gennem århundreders byggeskik.

af Maria Rønbøg Westergaard, Arkitekt maa, Rønnow Arkitekter A/S

Københavns Domhus, foto Rønnow Arkitekter

For godt 100 år siden opstod Bedre Byggeskik-bevægelsen. Det bemærkelsesværdige er, at det daværende budskab på mange måder kan sammenlignes med den kritik, der i dag ofte ytres overfor nutidens byggeri, som ligeledes beskyldes for mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed. Det interessante er, at husene opført under indflydelse af Bedre Byggeskik, fortsat i dag er meget populære. De er så at sige langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt.
Bedre Byggeskik-bevægelsens huse er på dén måde et tydeligt bevis på, at vores historiske bygningsmasse og byggeskik rummer nogle traditioner, der bør udgøre vigtige byggesten i arbejdet med at skabe bæredygtig arkitektur.

Levetid
Restaurering er ikke et ord, der per automatik klinger af bæredygtighed, i den forstand som begrebet anvendes i debatten i dag. Men det rummer ikke desto mindre bæredygtige aspekter. Hvad end opgaven handler om reetablering, en fuld transformation, istandsættelse eller helt almindeligt vedligehold, så handler det i virkeligheden om levetidsforlængende indsatser.
Levetid – dét klinger af noget, der har med bæredygtig arkitektur at gøre. Det er i hvert fald et ord, der spiller en rigtig stor rolle i den aktuelle debat lige i øjeblikket.

Bygningens levetid, ill. Rønnow Arkitekter (insp. BYGST)

Mange kender efterhånden ovenstående gengivelse af bygningers levetid; fra udvinding af materialer, over opførelse og drift til nedrivning. I øjeblikket kan man opleve en særlig fokus på, hvordan man kan føre produkter og materialer videre i næste produktsystem, i stedet for at deponere dem. Cirkulær økonomi er i virkeligheden ikke et nyt fænomen. Hvis vi ser tilbage på vores traditionelle byggeskik fra før 1950’erne, har byggematerialer været kostbare, og man ser derfor mange eksempler på at vinduer, tømmer, tegl, granitsokler, søjler og meget mere er flyttet fra ét sted og genanvendt et andet. Cirkulær økonomi er på alle måder rigtig fornuftigt.
MEN hvad sker der med vores kulturarv, hvis vi begynder at designe vores bygninger til at skulle skilles ad efter 50 år?
Hvad bliver så fremtidens kulturarv?

Langtidsholdbar arkitektur
Hvis vi tager udgangspunkt i vores historiske bygningsmasse, er bygningerne designet til at kunne skilles ad, så hovedparten af materialerne kunne genbruges, men de er først og fremmest også designet til at kunne holde i rigtig lang tid. Gode materialer og gode detaljer er essentielt.
Set gennem vores restaureringsfaglige briller er der en vigtig forbindelse mellem bæredygtig arkitektur og langtidsholdbar arkitektur. Ikke kun fordi det så at sige ”slider” mindre på miljøet, men også fordi vi mener, at fremtidige generationer fortsat skal have en kulturarv, de kan være stolte af.

5 VIGTIGE BEGREBER
Vi vil gerne pege på 5 vigtige begreber, som vi kan lære meget om gennem tidligere tiders byggeskik, og som vi mener er helt afgørende, hvis man vil skabe langtidsholdbar arkitektur.

Kulturel værdi
Det er den kulturelle værdi, der får os til at bevare og passe på arkitekturen langt ud i fremtiden. Dermed forstærker den kulturelle værdi det langtidsholdbare aspekt i arkitekturen.

Materialekundskab
Viden om materialernes byggetekniske og æstetiske egenskaber.
Med den rette viden kan man arbejde aktivt med bygningens aldringsproces, så den uundgåelige patinering og påvirkning over tid omvendes til en kvalitet.

Konstruktiv beskyttelse
En bygning er i sin helhed kun så holdbar som den enkelte bygningsdel, samling og detalje.

Reparerbare løsninger
Byggematerialerne repræsenterer energi på samme måde som vores forbrug af energi i bygningen under drift. Det giver derfor mening at muliggøre minimal udskiftning – fremfor total udskiftning.

Vedligehold
Det er levetidsforlængende at vedligeholde en bygning.
Vedligehold er en del af løsningen – ikke en del af problemet!

De 5 begreber er et vigtigt supplement til de begreber og indsatser, der i dag indgår i debatten om bæredygtig arkitektur. De er vigtige både i forhold til arbejderne med eksisterende byggerier, men de er mindst lige så vigtige i arbejderne med nybyggeri.

Vores historiske bygningsmasse og byggeskik rummer et uudnyttet potentiale som en fuldt tilgængelig erfaringsbank. Lad os bruge den!

Hos Rønnow Arkitekter har vi med støtte fra Statens Kunstfond gennem de seneste to år arbejdet på projektet Bæredygtig Byggeskik. Med baggrund i mange års erfaring i arbejdet med vores fælles kulturarv, er projektet et indspark til debatten om bæredygtig arkitektur, set med udgangspunkt i vores specialiserede faglighed og tilgang til faget.

En publikation af projektet, i hvilken vi undersøger de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, er på trapperne. Men hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os eller følge med under tegnestuens nyheder.

 
Kommentarer

Hej Maria.

Jeg er helt vild med den her:

Det er levetidsforlængende at vedligeholde en bygning.
Vedligehold er en del af løsningen – ikke en del af problemet!

Den låner jeg og bruger på et tidspunkt – jeg sender dig en tanke når jeg gør 😉

Venligst
Niels Knoth.

Hej Niels

Hvor er det godt!
Du skal være hjertens velkommen – lad os endelig sprede budskabet 🙂

De bedste hilsener
Maria

Hej Maria
Super spændende læsning når man som mig, er studerende på BK i Næstved og emnet for et valgfag er bæredygtighed.
Jeg selv er gammel tømrer og stor fan og fortaler for at vedligeholde og passe på de gamle skikke og traditioner indenfor håndværk.
Ud med alt cementen og ind med kalken, for bare at nævne nogle ……
Problemet er tit at der bliver tænkt i “her og nu økonomi” og der glemmes at regne på den lange bane.
Tør at lav den dyre og til tider besværlige
løsning…… den er tit og ofte bedre og mere tjenlig på den lange bane.

Thomas Brogren

Hej Maria. Rigtigt dejligt artikel. Det er en spændende og inspirerende tekst. Jeg glæder mit til at læse den samlede publikation. Hilsen Thomas

Thomas Brogren

Hej igen

Jeg har tænkt lidt over det …

Det er et flot foto, der er brugt som illustration. Og der må havde været noget avanceret foto-teknik ind over, for det er nyt og sjovt at kunne se den facade på den måde. Men jeg synes ikke det valgte hus er noget særligt godt eksempel, på det du skriver om 😉

Jeg opfatter C.F. Hansen som en stilsikker og æstetisk stærk arkitekt. Han var verdensmand, knivskarp og med i verdens eliten, når det kom til at anvende det romersk antikke formsprog på en ny måde. Jeg har studeret hans rejsetegninger, og så vidt jeg kan se, så havde han allerede som ung skarpt fokus på proportioner, gesimser og profilering. Det var den store næste afmaterialiserede præcist tilskårne bygningskrop, som han tilstræbte. Men efter min vurdering, så havde han ikke ret meget fokus på tektonik, holdbarhed. Jeg mener, at han først og fremmest var en formalist med fokus på det, vi i vore dage ville kalde koncept. Ja, man kan måske sige, at han var den tids Bjarke Ingels. Og han var sublim til det han gjorde.

Jeg har været sagsarkitekt og byggeleder på tag, vindues og facaderenovering på netto dette hus. Og jeg holder meget af det. Men når jeg ser på det valgte facade, så ser jeg…

• Sålbænke, som er udført uden udhæng, for at de ikke skal svække formen – men som lader vandet løbe ned af facaden. Som man kan se under de øverste vinduer.

• En stor elegant pudset flade, der er med at give bygningen sine rumlige kvaliteter, fordi pudsen binder de forskellige bygninger sammen, så der ikke kun dannes form men også rum – Men, såvidt jeg har kunne læse mig til, så var den oprindelige puds så dårligt udført under C.F. Hansen ledelse, at det hele måtte pudses om efter få år. Ompudsningen og det medfølgende farveskift har givet det lidt pudsige sammenstød på mellem flere forskellige farver på hovedfacadens gesims.

• Taget lige over den viste facade har en flot gesims og var oprindelig med indeliggende skjult fodrende, så huset kunne stå knivskarp, som sine italienske forbilleder – men denne sårbare byggeteknik måttes ændres grundlæggende, og der er i dag almindelig tagrende. Det er ikke umiddelbart det jeg vil kalde ”bæredygtig byggeskik”, men peger på det min store inspirationskilde Steward Brand kalder: ”How Buildings Learn – what happens after they’re built”. Men denne lille krølle på historien kunne nu også godt være en del af fortællingen, om hvordan vi bliver bedre til at formidle om ”bæredygtig byggeskik”.

Ja, jeg har nørdet en del med det hus og det var helt central i de mange gode år, jeg var i mesterlære hos Erik Møller Arkitekter. De ovenstående betragtninger er del af den systematiske erfaringsindsamling, som jeg gennemførte i det interne efteruddannelsesprojekt, som jeg kaldte ”dialog med erfaring”.

Jeg håber, du kan bruge de overstående input. Jeg tror, vi to er tæt på hinanden i interesseområde og tilgang – og jeg glæder mig som sagt til at læse din rapport.

Hvis jeg skal være lidt konstruktiv og selv skal pege en bygning, der kunne bruges om illustration. Så tror jeg, at jeg ville vælge Oringe hospital af Bindesbøll.

God arbejdslyst, Thomas

Skriv en kommentar