5 bud på gevinsten ved høj faglighed

Når vi nu ikke i tilstrækkelig grad kan lokke de unge ud på erhvervsskolerne, kan vi så ikke bare slække lidt på den faglige stolthed, og fylde de tomme stole i skurvognene op med folk der bare har lyst til at arbejde, men som ikke velsignet med et svendebrev? Så svært kan det da heller ikke være at blande en gang fliseklæb!

Af Søren Meyer, udviklingschef Grundejernes Investeringsfond

erhverv_01Det lyder besnærende. At finde ledige hænder blandt ufaglærte. Mange opgaver i et renoveringsprojekt kan set fra afstand, og med lægmands øjne, virke forholdsvist enkle, så hvorfor ikke bare komme i gang. Der er sikkert mange ledige, som gerne vil sætte sig på den tomme stol i skurvognen.

I andre fag er man lykkedes ganske fint, med at skifte fra faglært til ufaglært. Fx har de fleste af os accepteret den præmis, at de unge jurastuderende, der stavrer rundt med tallerkner og vinglas på restauranterne, ikke kan svare på selv ganske simple spørgsmål om køkkenets råvarer eller husets vin. Og de overordnede konsekvenser af at vælge ufaglært arbejdskraft i netop dette eksempel er nok til at overse.

Jeg kan frygte, at vi om ikke så mange år, når det lave optag på landets erhvervsskoler slår igennem, og de sidste polakker og tyskere har fundet arbejde i hjemlandet, så ikke har et valg. Vi bliver tvunget til at fylde op i skurvognene med ufaglært arbejdskraft. Og dermed ender vi med at vælge de første ledige hænder frem for de bedst egnede hænder, og det lyder ikke rart.

For nylig var jeg på ferie i Spanien, hvor jeg var indlogeret på et hotel med dette skønne badeværelse (Se foto sidst i indlægget). Jeg stod længe og betragtede det udførte arbejde, som umiddelbart ikke var skræmmende dårligt, men godt var det ikke. Jeg fik talt mig frem til, at der var brugt fem forskellige fliser, i 4 forskellige størrelser og i 3 forskellige farver. Flere steder flugtede fugerne ikke hinanden, og intet sted i badeværelset, havde man gjort sig den ulejlighed at finde centerlinjer, så der var ikke ens tilpassede fliser langs vægge og gulve.

Eksemplet fik mig til at reflektere over, hvor privilegerede vi er i Danmark. Selvom der selvfølgelig også findes uheldige danske eksempler, så undres man sjældent så meget som i dette badeværelse.

Men hvad er konsekvenserne for byggebranchen, den eksisterende bygningsmasse og vores samfund, hvis vi ser stort på de faglige kvalifikationer? Har vi noget at miste? Er det ikke bare en winwinsituation at få gang i alle ledige hænder? Her er et par bud på, hvorfor vi skal holde fast i den høje faglighed:

  • Refleksion
    Ingen faglært håndværker, med bare et minimum af faglig stolthed, vil næppe udføre en fliseopgave så håbløst som den på fotografiet. En faglært håndværker er via sin uddannelse velsignet med evner og kvalifikationer til at forholde sig kritisk til en opgave og til at finde den bedste løsning til den givne opgave.
  • Kommunikation
    Dialogen på byggepladserne vil lide gevaldigt under en forringet faglighed. Der er i dag en generel accept og forståelse af de forskellige faggruppers kompetencer på en byggeplads. Alle taler samme fagsprog. På tværs af uddannelserne. Hvis vi slækker på håndværkernes faglighed, vil det skabe et massivt behov for instruktion på byggepladserne, både på det byggefaglige område, men også inden for andre kompetencer, som man tilegnes på erhvervsskolerne. Fx materialelære, tegningsforståelse og arbejdsmiljø.
  • Kvalitet
    Et kvalitetsbyggeri holder længere. Og det gør ondt på os alle når et kvalitetsbyggeri ikke vedligeholdes. Omvendt vil de fleste af os ikke bekymres over at skulle ofre nye fliser på det smukke spanske badeværelse.
    Fliserne på det spanske badeværelse er sikkert udmærkede enkeltvist. Men deres værdi i dette projekt er lav. Gode håndværkere skaber ny værdi i anvendelsen af materialerne, alene ved at benyttet dem korrekt, og ved at montere materialerne med en høj finish.
  • Økonomi
    En fagudlært arbejdsstyrke bør være garant for mindre spild, færre fejl, og længere levetid, og kombineres det med en mere smidig kommunikation på byggepladsen, er den økonomiske værdi til at få øje på.
  • Bæredygtighed
    Og endelig er der vores miljø. Det siger sig selv, at kan vi minimere spild og fejl i byggeprocessen, vil det være en kæmpe gevinst for miljøet. Dertil skal vi lægge, at kvalitetsbyggeri holder betydeligt længere og kræver mindre vedligehold end et byggeri udført i en ringe kvalitet.

Mange gode initiativer – behov for endnu flere
Der er en bunke flere gode argumenter for, at vi ikke skal vælge den lette løsning med, at benytte de første ledige ufaglærte hænder.
Men det kræver enn ting . Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. I dag afslutter en rigelig mængde unge, en gymnasial uddannelse med et gennemsnit, som ikke har den store værdi. Endnu flere ender helt uden uddannelse. Hvor ville det dog være fantastisk, hvis vi kan spotte dem tidligt, og få dem på andre og bedre tanker. En erhvervsuddannelse er også for de ambitiøse og karrieremindede unge mennesker.

Og heldigvis er der flere gode kræfter der arbejder på, at få de unge til at øje på mulighederne i en erhvervsuddannelse. SkillsDenmak, der dagligt arbejder for en øget eksponering af erhvervsuddannelserne, har lanceret en række film hvor unge fortæller hvorfor de har valgt en erhvervsuddannelse, og hvad de elsker ved deres fag. Og Tænketanken DEA der netop har igangsat en kortlægning af, hvad det er der driver de unges uddannelsesvalg

Lad os håbe på, at de mange gode initiativer øger optaget på erhvervsskolerne, for man bliver ikke tømrer fordi man kan sømme to brædder sammen, eller murer fordi man kan blande flisemørtel. Vi skal holde fast i vores høje faglige standard i byggeriet, og have flere unge omkring erhvervsuddannelserne – vi har ikke råd til andet.

fliser

 

 
Kommentarer

Hvor har du ret i dine betragtninger Søren. Uddannelse og efteruddannelse af dygtige håndværkere er noget af dét, der kan bringe merværdi både til selve håndværksfagene, men i allerhøjeste grad også til udviklingen i dansk byggeri og arkitektur.

I min optik vil denne kendsgerning kunne sprede sig som positive ringe i vandet, og være en del af løsningen til at skabe merværdi til den enkelte husejer såvel som til kommuner og regioner – i sidste ende til Danmark. Hvordan skal det gøres, så vi også får fat i de unge, som ikke er gode venner med skolebænken, men som gerne vil bruge deres hænder? Der er flere indgangsvinkler, som vi skal vide at udnytte.

Jeg arbejder ud fra devisen “Lad os bringe kvaliteten tilbage”. Lad os tage ejerskab ved at samarbejde om løsninger der vitterlig giver merværdi for mange og ikke kun for de få. Alene kan vi ingenting – sammen kan vi (næsten) alt…

Graves Simonsen

Vel talt, Søren!

Måske skulle vi arbejde på en håndværkerkanon, der inddamper værdierne i at arbejde med (håndværksfag), og som kan være et støtteværktøj til studievejledere og uddannelsesansvarlige? Det kunne være et skridt på vejen og skabe debat om, hvad der kendetegner god faglighed, som du med dine fem bud fint tager hul på.

Det lyder som en god idé Graves.

Hans Jørgen Jørgensen

Som min gode tømrer kollega altid sagde”Der skal gode/dygtig folk til at lave noget lort, nyt arbejde kan de fleste lave” Derfor er det meget vigtig, at vi i byggebranchen lære vore unge mennesker, at ordet om igen betyde at arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt.
Det at har fået sit svendebrev er betyder ikke man er udlært, men man har fået en god teoretisk og praktisk grunden viden at lave godt håndværk.
Udlært bliver man aldrig, derfor er af største vigtighed løbende a hold sin uddannelse opdateret ved bla. efteruddannelse.
Det er mit håb at de unge mennesker og deres forældre og samfundet genfinder respekten godt håndværk.

Skriv en kommentar