Store ikke-udnyttede muligheder for digitalisering

En opfordring til at betragte det digitale grundlag for udførelsen af et renoveringsprojekt som et forretningsområde – vækstpotentialet er stort

Af Jakob Diget Møller, digitaliseringskonsulent i Dansk Byggeri

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Digitalisering i den danske byggebranche buldrer frem.  BIM-anvendelsen nyder større og større udbredelse, og med udbredelsen af BIM bliver vi også klogere på, hvilke udfordringer vi står over for, når vi skal udløse det produktivitetsforbedrende potentiale, som BIM udgør. Dette gælder også, når vi taler om renoveringsprojekter.

Som udgangspunkt er forskellen mellem et renoveringsprojekt og et nybyggeri større, jo tidligere i udførelsesfasen vi er.

Til at begynde med er der – i modsætning til et nybyggeri – en del i en eksisterende bygning, der i større eller mindre grad skal genanvendes. Men jo længere frem vi kommer i byggeprocessen, vil arbejdsopgaverne i et renoveringsprojekt svare til arbejdsopgaverne på et nybyggeri. En konstatering, der kan synes temmelig banal, men som ikke desto mindre er grundlaget for et ikke-opdyrket forretningsområde.

I nybyggerier drages der stor gavn af muligheden for at kollisionskontrollere stål- og betonkonstruktioner forud for opførelsen af råhuset og kollisionskontrollere råhuskonstruktionerne med installationsprojekterne.

Og inden for renoveringsprojekter er vi også meget godt med – altså når det gælder de nye bygningsdele. Men lige så snart vi ser på den eksisterende bygning – de dele af bygningen, der skal rives ned, de dele, der skal bevares og sammenbygges med nye bygningsdele – er der et uudnyttet potentiale.

Traditionelt har grundlaget for den eksisterende geometri været det eksisterende tegningsgrundlag, understøttet af et ikke nærmere defineret omfang af kontrolopmålinger fordelt hen over projekterings- og udførelsesfaserne. I stor udstrækning har rådgivere og udførende kunnet foretage kontrolmålene med en tommestok, og i situationer, hvor det har været utilstrækkeligt, er der blevet hentet hjælp hos landmålerne.

Kontrolmålene er siden blevet indarbejdet i projektmaterialet både før og efter udbud, og ofte er de blevet anført som forudsætninger, forbehold eller præciseringer.

Og blandt de professionelle aktører, der arbejder med renoveringsprojekter, er der en implicit forståelse af, hvornår en kontrolopmåling er tilstrækkelig – hvornår bygherren har stillet et tilstrækkeligt grundlag til rådighed for rådgiveren, hvornår rådgiveren har udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for tilbudsafgivelse, og hvornår entreprenører og leverandører har sikret et tilstrækkeligt grundlag for produktion.

Med mellemkomsten af BIM og 3D-scanningsteknologier er det pludselig blevet muligt at udarbejde en komplet digital geometrisk gengivelse af den eksisterende bygning i én sammenhængende arbejdsgang. Nu udestår så at fordele ansvaret mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og leverandører, for hvem skal tage ansvaret for at udarbejde geometrien? Det korte svar må være: Bygherren! Og grundlæggende står det jo ikke til diskussion.

Men ligesom bygherren oftest hverken gennemfører landmålingsydelser, rådgivning, produktion eller udførelse, vil udarbejdelsen af en digital geometrisk gengivelse af den eksisterende bygning også være en ydelse, som bygherren skal kunne købe.

Indtil videre er der kun få service providere, der byder ind på disse opgaver. En medvirkende årsag til den begrænsede udbredelse er, at det grundlag, hvorpå ydelsen kan aftales, praktisk talt er ikke-eksisterende.

Af ”Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning” anføres ydelsen ”Digitalisering af eksisterende forhold” under kapitel 8 afsnit 10 og lyder i sin fulde længe: ”Ydelsen omfatter digitalisering af eksisterende bygninger og anlæg i bygningsmodeller eller tegninger i nærmere aftalt omfang.” I forlængelse heraf skal det med, at emnet i det nyligt udkomne tillæg til ydelsesbeskrivelsen om digital projektering slet ikke er berørt.

Og så længe aftalegrundlaget for ydelser af denne art er så spinkelt, vil opgaven med at udarbejde et tilstrækkeligt aftalegrundlag være uhensigtsmæssigt stort – særligt i forhold til ansvars- og risikoforskydningerne. Et forhold, der ikke alene hæmmer udbredelsen af et kvalitativt optimeret (digitalt) projektgrundlag for renoveringsprojekter, men også øger transaktionsomkostningerne og i sidste ende begrænser produktivitetstilvæktsten.

 
Kommentarer

Hej Jakob.
Tak for indlægget. Jeg vil gerne gradbøje din synsvinkel en anelse, idet forretningsområdet med digital dokumentation af eksisterende forhold bestemt ikke er nyt. Men du har ret i, at det ikke er særlig udbredt. Jeg har haft opgaver, hvor bygherrer – nok lidt på forsøgsbasis – både af egen drift og overbevist af rådgiverne har startet det digitale samarbejde med en BIM af eksisterende forhold.
Jeg kender også bygherrer, som ikke har været overbevist om – eller ikke har kunnet overbevise sit bagland om – at meromkostningen ved en pre-BIM er rentabel. Jeg har forsøgt at opstille modeller, men har ikke overbevisende kunnet kapitalisere nyttevirkningen af hverken bedre samarbejdsgrundlag eller bedre driftsgrundlag efterfølgende.
Og det er her, vi har en fælles udfordring. Jeg tror, at det kan være tema for et udmærket lille afklaringsprojekt, gerne initieret af Bygherreforeningen med kommittede bygherrer og relevante forsknings- og erhvervspartnere.

Jakob Diget Møller

Hej Bo,
Mange tak for din kommentar, som jeg ser som en nuancering mere end en gradbøjning. Udgangspunktet for indlægget er vi enige i – at forretningsområdet er uudnyttet. Og i den sammenhæng er det mindre væsentligt i hvor lang tid det har været det.

Det afgørende er, at vi i branchen får skabt de rammebetingelser der understøtter og fordrer anvendelsen af nye teknologier, hvormed nye digitale arbejdsmetoder operationaliseres på flere niveauer.

Aftalegrundlaget er et niveau. Et andet er retningslinjer for optagelse af tolerancer. I hvor høj grad skal skævheder i en eksisterende bygning respekteres, når eksempelvis en punktsky omgøres til en 3D model?
Og er der særlige egenskaber der skal indarbejdes i en BIM model for eksisterende geometri, der gør databasen anvendelig i forhold til FM? I driftsfasen er spørgsmålet jo ikke længere hvorvidt bygningsdelene er eksisterende, men mere i hvor lang tid de har eksisteret.

Det eneste i din kommentar jeg måske er uenig i er, at det afklaringsprojekt der skal redegøre for vores fælles udfordringer måske ikke er så lille endda… I hvilket regi det skal håndteres vil jeg overlade til andre gode kræfter at beslutte.
Det afgørende er, at de parter der har aktier i opbygningen og anvendelsen af databasen, inddrages. Derved undgår vi, at overlade de enkelte bygherrer til at udføre lokale autonome forsøg.

Thomas Brogren

Hej Jacob

Jeg synes, du beskriver problematikken ret godt.

Jeg tror, at det i det kommende arbejde, vil være godt at være meget præcis med, hvornår vi har at gøre med en digital opmåling i form af en punktsky og hvornår, hvordan og til hvilken pris vi kan få opbygget et BIM-model, som er det der for alvor skaber produktivitet. Jeg synes tit jeg hører, at det bliver blandet sammen. En punktsky er jo måske nok detaljeret og imponerende – men snotdum 😉

Det vil derfor være godt at få udviklet et mere nuanceret forhold til, hvilket informationsniveau i BIM-modellen, der giver værdi for pengene.

Vi tales nok ved hen af vejen om dette emne, Hilsen Thomas

Hej Thomas og Jacob.
Nu er vi en treenighed omkring muligheder og udfordringer. Det flytter i sig selv ikke mange bjerge, – der skal vist mobiliseres lidt. Hvem af jer gi’r en kop kaffe?

Skriv en kommentar