Tagboliger som driver for bæredygtig byudvikling

Gevinsterne er til at få øje på, når der udvikles tagboliger på toppen af de københavnske boligkarreer. Hvis det gøres rigtigt, kan det give økonomisk incitament for renovering af resten af etagerne og dermed skabe store værdier for både bygningsejer, beboere, lokalmiljø og samfund.

Af Niels Jakubiak Andersen, Adm. direktør og partner Krydsrum Arkitekter / e+ og studielektor KADK

Foto: Carsten Ingemann

Foto: Carsten Ingemann

De fleste af os kender følelsen af at stå i nogle særlige omgivelser og føle os lidt privilegerede. En særlig udsigt over byens gamle tage. Måske i et tårn, højt hævet over de tætte gaderum. Der er rigelige mængder lys, luft og udsigt på toppen af en storby.
De gode tagboliger kan det der med at give os en særlig frihedsfornemmelse i kroppen. De giver unikke oplevelser i den fortættede by.
Og økonomien i de gode tagboligprojekter kan i øjeblikket drive en nødvendig modernisering af ældre etageboliger. Dermed sikres et bedre indeklima, mere lys og luft også i den øvrige ejendom, ligesom det gennemsnitlige energiforbrug reduceres markant.

Moderne boliger i historiske omgivelser
De større byer oplever i disse år stor befolkningstilvækst. Samtidig står mange ældre etageejendomme i disse byer lidt udslidte. Store energiudgifter, kolde vægge, ringe indeklima og dermed dårlig komfort er typiske omkostninger ved at bo i denne type (ellers skønne!) ejendomme.
Men de gamle ejendomme har jo noget som nybyggeriet ikke har. Historien. Håndværket. Bygningskulturarven. Brokvartererne i København emmer af stemningsfuld atmosfære. Bygningerne overlever os mennesker og fortæller os om tidligere generationers levevis. Ofte også opført i kvalitetsmaterialer og med detaljerede løsninger hvis niveau ikke nås i dagens nybyggeri.
Jeg tror, at det er dét der tiltaler os ved dem. Rigtig mange vil gerne have den moderne komfort, lys og luft og samtidig det historiske vingesus og kvalitetsfornemmelse fra tidligere tider.

(Næsten) alt handler om økonomi
Den grønne dagsorden er, i forhold til renovering af boliger, teoretisk, indtil det bliver en god forretning. De fleste andelsforeninger, professionelle udlejere og private boligejere fokuserer først og fremmest på deres årlige eller månedlige budgetter og på fremtidssikring af deres værdier.
Heldigvis begynder de miljømæssige tiltag at gå hånd i hånd med en god forretning. Bæredygtighed i renovering handler om at finde de rigtige økonomiske drivere, der kan skabe grundlaget for forbedringer af helheden.
Tagboliger kan i rigtig mange tilfælde være denne driver for bæredygtig byudvikling.

Stadig plads til 22.000 personer i Københavnske tagrum
Iflg. DTU analyse (v. Lektor Søren Peter Bjarløv) i 2013 er der i København stadig plads til 22.000 personer i uudnyttede tag-rum. Vel at mærke på ældre etageejendomme som konstruktionsmæssigt egner sig til at få tilføjet ekstra vægt af 1-2 etager.
Her kan man med fordel skabe økonomisk råderum til øvrige forbedringer på ejendommen.
Vi ser typisk, at en facaderenovering med vinduesudskiftning til energiruder og/eller ventilationsanlæg finansieres af et tagboligprojekt. Eller altaner og elevatorer som øger bo-kvaliteten i de eksisterende lejligheder.
Tilføjelsen af ekstra m2 i et højisoleret tag flytter energimærket i den rigtige retning, og de øvrige arbejder, der med fordel også etableres, når stilladset er oppe, giver samtidig endnu en markant energibesparelse.
En ny rapport fra SBI viser, at forbedring af energimærket giver kontante værdistigninger og kombineret med at bevaringsværdien sikres, gør det ejendommen særdeles attraktiv for fremtidens marked. Og når man nu udskifter hele taget, hvorfor så ikke integrere egen energiproduktion i form af integrerede solceller i taget og få endnu flere driftsbesparelser?

Glem de små kviste!
Når det gøres, skal det gøres ordentligt. Alt for ofte ser vi tagboliger med bittesmå kviste og skrå lofter. Dette er dårlig udnyttelse af både m2 og rumligheder. Løsningen giver dårlige lejligheder og skaber ikke den attraktionsværdi, der er forudsætningen for at større investeringer kan bæres længere ned i ejendommen.
De sidste 10-20 % m2 og ekstra rumlighed gør tit hele forskellen for køberne og dermed ejendommens ejer. Typisk skal hele taget alligevel udskiftes, og den nye konstruktion kan optimeres til at skabe attraktive tagboliger. En helt ny taggeometri muliggør andre rumligheder og lysforhold end de gængse kvistløsninger som mange lokalplaner lægger op til.
Attraktive tagboliger kan drive en bæredygtig byudvikling af vores eksisterende byområder. Og det betaler sig. Både for økonomien, befolkningen og miljøet!

 

Eksempler fra Krydsrum Arkitekter

I Ryesgade 30 projektet, som vandt RENOVER-prisen i 2013, skabte 4 nye tagboliger i kombination med modernisering af 32 øvrige lejemål et tre-dobbelt afkast for ejer samtidig med reduktion af energiforbruget på 2/3 (energimærke fra e til b).

I AB Ingerslevsgade 192-198 kommer der i år 8 nye tagboliger til delvist at betale for facaderenovering, vinduesudskiftning og faldstammerenovering. Samtidig flyttes energimærket fra d til c.

I Ryesgade 25 driver økonomien i 7 nye taglejligheder et gennemgribende fornyelsesprojekt på hele ejendommen og dens udeområder. Helhedsrenoveringen bliver Danmarks første DGNB certificerede ældre etageboligejendom (energimærke e til b).

 

 

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar