Renovering er det nye sort

Renoveringer er ikke længere en faglig underdog. Respekten er vokset, og det giver nye muligheder.

Af Ragn Gaihede, bygningsingeniør og stifter af Gaihede A/S

I medierne er det ofte de store monumentale nybyggerier og karismatiske arkitekter, der regerer. Men i virkelighedens verden og i de fleste danskeres liv er det renoveringer, der fylder.
Det er ens børns skole, der skal udvides med nye klasselokaler. Det er ens etageejendom, der skal skybrudssikres, efter alle kælderrum har været oversvømmet med kloakvand. Det er kontorbygninger, hvor man arbejder, der skal have en ny energioptimeret facade. Og så er det de tomme industrilokaler henne om hjørnet, der skal transformeres til boliger.
Heldigvis ser det ud til, at bevidstheden og respekten for renovering og restaurering bliver større.
På Arkitektskolen i København er den mest populære retning lige nu renovering og restaurering. De arkitektstuderende vil vide noget om bygningskulturarven, og lære om gamle byggeteknikker, og hvordan de på bedste måde og med respekt renoverer, og bygger til på eksisterende byggeri.

Renovering får i dag i større respekt, både fordi det ofte er kompleks byggeri og for dens store betydning for beboernes livskvalitet. Det giver bedre renoveringer. (Foto: Tommy Verting)

Renovering får i dag i større respekt, både fordi det ofte er kompleks byggeri og for dens store betydning for beboernes livskvalitet. Det giver bedre renoveringer. (Foto: Tommy Verting)

Stiller særlige krav
For os, der igennem årene har specialiseret os i renovering er det positivt, at området får en større opmærksomhed.
I forhold til nybyggeri er der en række omstændigheder ved en renovering, der stiller særlige krav til rådgiverne inden for renovering – både ingeniører, arkitekter og konstruktører.
Vi skal vide noget om byggestil før og nu, valg af materialer og de forskellige installationsmetoder gennem tiden.
Og vi skal være omstillingsparate. Lige meget hvor stor ens erfaring er, kommer der altid komme nye opdagelser og udfordringer undervejs i byggeproces.
En dampspærrre, der mangler bag skunken – bly i malingen i et kælderrum – en faldstamme, der lækker inde bag væggen. Alle de ting skal man hurtig få styr på og helst inden for samme budget og til aftalte tid.

Tage højde for moderne krav
Renovering er ikke bare at reparere et hus og skifte gamle materialer ud med nye. En renovering skal også tage højde for at bygningen skal passe til nutidens og fremtidens krav – både teknisk i forhold til energi og bygningsreglement, og med hensyn til udseende, indretning og arkitektur.
Hvis en ejendomsejer ønsker at ændre sine tomme erhvervslokaler til lejligheder, skal vi udfærdige en plan, der både sikrer mulighed for at leve det moderne liv, og sørge for, at bygningens oprindelige historie og arkitektur ikke forsvinder.
Forståelsen for der er vokset. Renoveringer er ikke længere en faglig underdog. Det betyder mere kvalitet ind i de eksisterende ejendomme til gavn for både bygninger og mennesker.

 
Kommentarer

Jeg er enig i det Ragn Gaihede skriver, det som jeg savner er at der også bliver lagt vægt på indeklimaforholdet efter en renovering. Bygningsreglementet prioritere ikke indeklima så højt, her mener jeg CO2 og luftfugtighed som er en vigtig del i et godt indeklima, jeg nævner det fordi vi møder det i forbindelse med forespørgsler på vores klimavæg som anvendes i indvendige renoveringsopgaver, her tilbyder vi samtidigt en boks til måling af CO2 og luftfugtigheden i lokalet der styrer hvor tit skal der luftskiftes i lokalerne. En god renovering og et godt indeklima det er fremtiden.

Det er fuldstændig rigtigt og netop det spændende ved renovering.
Det handler om at bevare den oprindelige sjæl i bygningen og samtidig sørge for, at den leverer hvad nutidens beboere og brugere forventer af en moderne bygnings funktionalitet og komfort.
Her er individuel indsigt planlægning og tæt dialog mellem brugere, ingeniører og arkitekter et absolut ”must” for at skabe den afbalancerede ”holistiske” løsning.

Kim Christiansen

Jeg er studerende på Erhvervsakademiet Sjælland som bygningskonstruktør på 5. Semester hvilket omhandler renovering af etageejendom.

Og har før dette arbejdet som selvstændig med Nedrivning og sanering. Og kender til alle de fejl og mangler som har været i byggeriet tilbage i tiden, ting som først dukker op når væggene og gulvene kommer op og konstruktionerne frem.

Skriv en kommentar