Løkkes regering har en opgave på renoveringsområdet

Nu har vi set det første udspil fra Løkkes regering og jeg er glad for, at se at regeringen fastholder, at vi skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2050. En energipolitik, der tænker i vedvarende energi leverer ikke kun forsyningssikkerhed og energieffektivitet, men også vækst og beskæftigelse. En fortsat satsning på omkostningseffektive energibesparelser og vedvarende energi kan udvikle denne sektor yderligere til gavn for lokale virksomheder og håndværkere.

Men en vækst- og erhvervsorienteret energipolitik skal ikke kun sikre en bæredygtig og sikker energiforsyning, men også sikre energibesparelser. Som bygherrer, og i driften, spiller både stat, kommuner og regioner en vigtig rolle i at fremme energirenoveringer. Fælles offentlige mål for energirenovering vil kunne drive denne udvikling, så her er en mulighed for jeres regering til at sætte nogle effektiviseringsmål, der både reducerer driftsudgifter og driver de energibesparelser, der er nødvendige for en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Ønskes: En vækst- og erhvervsorienteret energipolitik

Ønskes: En vækst- og erhvervsorienteret energipolitik

Almene boliger har også store potentialer og der er en god beskæftigelses- og energifordel i at fastholde indsatsen her. Og også det lovede håndværker fradrag vil kunne understøtte energibesparelser i private hjem, når det grønne, fra 2016, kommer i fokus.

Så kære Løkke – god fornøjelse med arbejdet – jeg håber at dine ministre, der på kryds og tværs skal løfte bygningsområdet er opmærksomme på potentialet. Ellers lover jeg, at vi nok skal gøre dem opmærksom på de jobs og energibesparelser en fokus på energirenovering kan skabe.

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar