Kan vi give danskerne råd til energirenovering?

Selv om det er velkendt, at der både er økonomiske og miljømæssige gevinster i at energiforbedre boligen, er det kun 2 ud af 10, som har investeret i bedre isolering af boligen inden for de seneste to år. Det viser en undersøgelse, som Userneeds har gennemført for Ingeniørforeningen, IDA.

Undersøgelsen viser også, at yderligere 1 ud af 10 af de danske boligejere – svarende til 116.000 boliger – gerne ville investere i bedre isolering af boligen, men finder det for dyrt.

Faktum er dog, at de fleste vil kunne spare penge, selv på den korte bane, hvis de isolerede taget og fik en omgang hulmursisolering. Barrieren er dog stadig den investering, der skal lægges på dag 1.

imageUd fra det perspektiv, kunne det overvejes, om der er brug for finansielle incitamenter, hvis vi skal have alle danskerne med på energi-spare-vognen. Når det nu kan betale sig – hvorfor sker det så ikke i højere grad?

Hvis bolig-job-ordningen kommer på plakaten igen, så ville en grøn bolig-jobordning trække i retning af mere energirenovering. Men én ting er skat og fradrag. Hvad hvis vi også introducerede fordelagtige lån? Hvad nu hvis andre end banker og kreditforeninger formidlede lån? Kunne man forestille sig, at energiselskaberne ikke bare købte besparelser (reduktion af CO2) og koncentrerede sig om ESCO samarbejder, men også gik ind og formidlede kapital til private boligejere til energirenovering?

Eller er det for vildt?

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar