Hvordan ser fremtidens renovering ud?

Af Lotte Thøgersen, Uddannelses- og Forskningschef VIA Engineering

I Hvidbog om Bygningsrenovering som Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond udsendte i 2010, bliver det anslået, at den samlede årlige investering i renovering herhjemme løber op i 140 mia. kroner. Omregnet dagens priser svarer det til 150 mia. kroner. Eller til prisen på syv københavnske metroprojekter – forudsat, at den oprindelige pris på det projekt på 21 mia. kroner holder.

Det er tankevækkende, at vi kan bruge 150 mia. kroner om året nærmest i al ubemærkethed.  Der er ikke rigtigt nogen, der stiller spørgsmålet om, vi som samfund betragtet får nok ud af en så stor investering? Og det synes jeg egentligt er overraskende. Ikke mindst i betragtning af, at renoveringsbegrebet bliver bredere og bredere.

Renovering før og nu
Engang handlede renovering om at istandsætte boliger og bygninger. Nu drejer det sig om at opdatere til nutidig, for ikke at sige fremtidig, standard. Samtidigt er energirenoveringen blevet tilføjet som et yderligere aspekt med fokus, at boliger og bygninger også skal bidrage til omstillingen af den danske energisektor. Først og fremmest ved at nedsætte forbruget af energi.

Den seneste udvidelse af renoveringsbegrebet er renovering med socialt sigte. Her er fokus bredt ud til også at inddrage boligområdet i renoveringen. Det igangværende projekt i Gellerupplanen i Aarhus er med sine nedrivninger og omlægninger af området måske det mest omfattende eksempel på den type renovering herhjemme. Og det er noget, vi vil se meget mere til i de kommende år. Alene i den boligaftale, som regeringen indgik med en bred kreds af Folketingets partier sidste år, er der sat to mia. kroner af til det, der i aftalen hedder ”en boligsocial indsats”. Noget, der i øvrigt ikke er et isoleret dansk fænomen: Andetsteds på bloggen her omtaler Annette Blegvad fra Arkitektforeningen en rapport med en række eksempler på denne form for renovering fra udlandet.

Fotograf: Johnny Wichmann

Fotograf: Johnny Wichmann

Begreb i udvikling
Vi vil uden tvivl se renoveringsbegrebet udvikle sig endnu mere i de kommende år. Et enkelt eksempel kunne være klimasikringen af vores byer. Det er der stigende fokus på, og der kan være mange fordele ved at kombinere klimasikringen med renoveringsindsatsen.

Derfor tror jeg også, at vi, der beskæftiger os med renoveringen, skal til at se kritisk på, om vi udvikler os i samme retning og i samme takt, som renoveringsbegrebet gør. Kan de faggrupper, der traditionelt repræsenterer byggeriet, overhovedet følge med i den udvikling, renoveringen er inde i. Kan de løfte fremtidens opgaver inden for området?

Uanset, om baggrunden er håndværker, arkitekt, ingeniør eller konstruktør, så er vi grundlæggende byggeriets fagfolk. Vi har stor faglig viden og indsigt, vi ser verden ud fra vores faglige grundlag, og vi taler også ud fra det. Vi er eksperter, men er vores ekspertviden det bedste grundlag at stå på. For jo bredere vi tænker renoveringen, des flere samfundsgrupper vil det involvere og des mere omstændelig bliver opgaven.

Renoveringen og uddannelserne
Det er en kendt sag, at det har været en lang og vanskelig vej at få renoveringen placeret stærkere på uddannelserne til arkitekt, konstruktør og bygningsingeniør. Det er vi langtfra færdige med, og jeg kan godt være bekymret for, at vi slet ikke er omstillings- og udviklingsparate nok til at matche de bredere renoveringsbegreber og de krav, de stiller.

Måske skal vi overveje et fremtidslaboratorium for renoveringen. Et sted, der kunne kombinere elementer som forskning og udvikling i materialer og processer, udvikling og uddannelse og fremtidsvisioner for renoveringen, så vi på alle områder kunne optimere processen og dermed yde vores bidrag til, at de mange penge, der årligt bliver brugt inden for området, er en rigtig investering.

 

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar