Fornyet politisk fokus på energirenovering

Det er utrolig glædeligt, at energi-, forsynings- og klimaminister nu melder klart ud, at den fremtidige energipolitik skal gå på to ben. Både ved at reducere energiforbruget via en øget renoveringsindsats OG ved at fortsætte den grønne omstilling.  Vi ser frem til de politiske forhandlinger i efteråret om en ny energiaftale, der forhåbentligt vil omsætte de flotte ord til praksis.

Af Lene Espersen, Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

.

mering af kuldebroer, dagslys og solindfald, solceller/solvarme og naturlig ventilation. C.F. Møllers renovering af den 13-etager store boligblok Magisterparken i Aalborg, har ikke bare betydet et forbedret energiregnskab men har også givet plads til en ny og mere mangfoldig beboersammensætning. Foto: Jørgen True

Danske Arkitektvirksomheder deltager i det fælles brancheprojekt ”Renovering på dagsordenen” og har i samarbejde med de øvrige partnere nu igennem længere tid forsøgt at gøre politikerne på Christiansborg opmærksomme på, at fremtidens energipolitik må gå på to ben. Dette betyder, at det store politiske fokus på omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi skal gå hånd i hånd med fokus på at spare på den energi der forbruges gennem renoveringstiltag.

Det er ganske enkelt nødvendigt at få skabt et større helhedssyn i omstillingen til det fossilfri samfund, så omstillingen sker mest muligt omkostningseffektivt.

Vi har derfor i regi af ”renovering på dagsordenen” anbefalet, at regeringen arbejder for, at der udarbejdes analyser af og metoder til at vurdere marginalomkostningen ved at udbygge VE-produktionskapaciteten mod at investere i højere energibesparelses takt.

Renovering på dagsordenen fik aftalt møde med ministeren den 24. januar og på partnerskabets vegne deltog Henrik Bang, Bygherreforeningen, Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri og jeg sammen med Tobias Zacho fra Advice i mødet med ministeren, hvor vi forelagde vores argumenter.

Den samfundsmæssige gevinst ved at investere i energirenovering. Ny forskning viser, at man i den eksisterende danske bygningsmasse vil kunne spares op til 40% af energiforbruget ved energieffektivisering, før prisen på varmeproduktion opvejer yderligere i energirenovering. Kilde: Future Green Buildings. A key to cost-effective sustainable energy systems. Aalborg Universitet 2016

Det er derfor utrolig glædeligt, at vores energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt nu melder klart ud at den fremtidige energipolitik skal gå på to ben, nemlig både ved at reducere energiforbruget via en øget renoveringsindsats og samtidig fortsætte den grønne omstilling.  Vi ser frem til de politiske forhandlinger i efteråret om en ny energiaftale, der forhåbentligt vil omsætte de flotte ord til praksis.

Læs hele ministerens klumme om den kommende energipolitik

 

 
Kommentarer

Husk at modregne det øgede energitab i fjernvarmenettet, der opstår pga. mindre flow efter en energirenovering.

Skriv en kommentar