Fem gode eksempler: Renovering, der skaber værdi og innovation

Af Thomas Waras Brogren

God, værdiskabende renovering kræver innovation, nytænkning og evnen til at se muligheder. Gør vi det, opstår der skævheder og løsninger, som vi ikke ville have skabt, hvis vi skulle starte forfra på en flad mark. Det kan f.eks. være som en miljørigtig genanvendelse af de energiressourcer, der er bundet i de eksisterende konstruktioner, som samtidig skaber livskvalitet og udvider vores opfattelse af hvordan en bolig skal se ud. Der findes mange gode eksempler på god, bæredygtig renovering. Her er fem:

 

savonBo i sæbefabrikken
I dette projekt, Savonnerie Heymans boligkompleks, i Bruxelles har tegnestuen MDW Architects omdannet en gammel sæbefabrik til bæredygtige boliger, hvor det nøgterne er blevet supplerer med det skæve.

Læs mere om Savonnerie Heymans boligkompleks

(Foto: Savonnerie Heymans, MDW Architects, fotograf Filip Dujardin)

 

 

Fra lighed til mangfoldighed i Vancouver
Photo-by-XelciseVores samfund udvikler sig hele tiden. I efterkrigstiden var byggebranchens største udfordring at skabe tag over hovedet til en fornuftigt pris for så mange som muligt og så hurtigt som muligt. Den opgave blev mange steder løst rigtigt godt, men det var som om, der manglede noget i det modernistiske boligideal. I vores tid er den store udfordring at skabe variation og medmenneskelige rum, så vi kan skabe plads til mangfoldighed frem for ensretning. I Vancouver arbejder de med at give udsatte boligområder en menneskelig og individuel skala.

Læs mere om boligerne i Vancouver

(Foto: Xelcise)

 

Skærmbillede_030215_050304_PMNår der ikke skal gøres noget
Renovering kræver evnen og de faglige kvalifikationer til at beskrive et steds særlige karakter, muligheder og udfordringer. Det kræver, man er åben og ikke kommer med en færdig dagsorden, inden arbejdet starter. Nogle gange vil en analyse af det eksisterende endda betyde, at der slet ikke skal ændres noget. Sådan var det for denne plads i Bordeux i Frankrig, hvor arkitekterne Anne Lacaton & Jean-Philippe Vassal efter endt analyse konkluderede, at pladsen fungerede fint, som den var.

Et dansk eksempel er Værnedamsvej i København/Frederiksberg, hvor energiske politikere for nylig ønskede at forny gaden og derfor satte et stort analysearbejde i gang, men gaden fungerer allerede godt med sin egen blanding af butiksliv, lokale beboere og trafikanter, der tager hensyn til hinanden. Det samme som tilfældet med pladsen i Bordeaux.

Læs mere om pladsen i Bordeaux

(Foto: Lacaton & Vassal)

 

Stedspecifik og usentimental
dezeen_Park-Hill-Phase-1-by-Hawkins-Brown-and-Studio-Egret-West_ss_3Langt størstedelen af vores bygninger herhjemme er fra perioden efter andens verdenskrig. Det er udviklingen af disse bygninger, der er en af vor tids mest spændende udfordringer. Der blev i sin tid skab fornuftige boliger for rigtigt mange mennesker ved at anvende modulprojekterede elementer og industrialiserede byggeprocesser.  Når vi skal energirenovere og forny disse områder, er det vigtigt, at det sker uden at prøve at idyllisere eller arbejde efter arkitekturidealer fra en svunden tid.

Park Hill Housing, Sheffield i England er et inspirerende eksempel på, hvordan vi med nye elementer, der er tilpassede præcist til dette sted, kan forny vores boligområder, uden at vi bliver sentimentale. Projektet skaber mere dagslys i boligerne og gode rammer for at mere liv mellem husene.

Læs mere om Park Hill Housing

(Foto: Daniel Hopkinson)

 

Skærmbillede_030215_051504_PMLad ikke patienten dø
Husene fra før anden verdenskrig har ofte gode materialer, der patinerer smukt og fine detaljer udført af håndværkere. Alt dette giver stadig en god varm følelse af nærvær og livskvalitet. I disse opgaver er det udfordringen at undgå, at man ikke står bagefter og tænker: Operationen lykkedes – men patienten døde. Det kræver nænsomme og kloge løsninger, når disse bygninger skal føres ind i vores egen tid på en god måde, hvor værdierne fastholdes. Også i arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger, kan vi bidrage til at skabe et bæredygtigt samfund ved finde tilpassede løsninger, der sparer på energien og ved at skabe lige muligheder for alle ved at arbejde systematisk med universelt design. I dette gamle byhus i Chicago, er der blevet skabt attraktive boliger, samtidigt med at projektet et blevet certificeret for ressourcebevidsthed.

Læs mere om byhuset i Chicago

(Foto: Chicago Housing Authority)

 


Thomas Waras Brogren er arkitekt MAA med speciale i renovering hos Gottlieb Paludan Arkitekter og underviser på Arkitektforeningens kursus Renovering – værdi, strategi og virkemidler. Kurset finder sted den 24-25 marts i Arkitekternes Hus i København. Kurset giver deltagerne teoretiske input, konkrete redskaber og hands-on-erfaringer med at håndtere komplekse værdisætninger, strategiske målsætninger og procesplanlægning for et renoveringsprojekt. Læs mere her

 
Kommentarer

Kære Thomas
Tak for et inspirerende indlæg, der giver et godt indblik i mangfoldigheden inden for renovering og transformation – og et godt udblik på, at der også arbejdes seriøst med den eksisterende arkitektur og bygningsmasse andre steder end i DK. Det er godt med en reminder herpå.
RENOVER-prisen har jo givet opmærksomheden på renovering et vældigt boost, og igen er ca. 160 eksempler blevet indstillet til prisen her i 2015. Og der er rigtig mange spændende projekter i blandt disse.
Verden er jo fuld af prestigefyldte arkitekturpriser, både nationale og internationale, og danske arkitekter klarer sig som bekendt flot i dette felt.
RENOVER-prisen udmærker sig overfor disse andre priser ved at have et holistisk blik for både det fysiske resultat, men i lige så høj grad for processen, der har ført til resultatet og de parter, der har været involveret.
Måske er tiden ved at være inde til at indstifte en international RENOVER-pris?

Hej Graves

Ja Renover-prisen er et spændende tiltag, der har givet stor effekt. Det er bl.a. rigtigt godt, at der i forbindelse med nominering, bliver brug meget energi på at lave nogle grundige beskrivelser af projekterne. Nybyggeri lader sig lettere formidle med at flot foto eller en fræk rendering. Ved nybyggeri er projektet det, som du ser på fotografiet. Men renoveringer er mere komplekse og spænder fra de iøjefaldende facadeudskiftninger til effektive optimeringer af tekniske anlæg – ja nogen gang er kvaliteten i er renoveringsprojekt måske netop alt det, der ikke er gjort: Altså at det umiddelbart virkede relevant, at skifte hele facaden, men at der ved tværfagligt samarbejde er fundet nogle løsninger, som giver meget mere værdi, men som ikke har så stor wow-effekt. Ved beskrivelse af renoveringer vil det være en fordel, hvis der er foto af både før og efter. På sigt må vi vel også til at komme videre og begynde at skrive og tale om hvad de forskellige projekter koster 😉 Så også i arbejdet med formidling er der plads til udvikling af de kende metoder, når der skal arbejdes med renovering.

Hilsen Thomas

Graves Simosen

Hej Thomas

Af samme grund er der brug for at udvikle en ny (parallel) type arkitekturanmeldelser, der kigger på byggerier, som har nogle år på bagen. Set i et bæredygtighedsperspektiver det jo vigtigt, at bygningerne ikke bare er flot (æstetisk) arkitektur, men i lige så høj grad at de fungerer godt i anvendelsen og optimalt i driften, at de patinerer på en god måde, og at de tilfører den kontekst, som de er skabt i, kvaliteter. En passende anledning til at stoppe op og reflektere over en bygnings samlede kvaliteter kan netop være, når den skal renoveres første gang. På det tidspunkt har den bevist sin berettigelse, holdbarhed og anvendelsesmæssige kvaliteter – og har stået sin kontekstuelle prøve. Og er det så fordi, den er dumpet, at den skal renoveres – eller har det andre årsager? Mange gode diskussioner venter forude!

/Graves

Thomas Brogren

Hej igen

Angående bygninger, der fungerer godt i anvendelsen og optimalt i driften…

Efter have læst dit seneste indlæg er jeg kommet i tanke om, at det, der har været allermest lærerigt for mig, var et formaliseret efteruddannelsesforløb, hvor jeg fik “enetimer” af nogle af mine erfarne kolleger. De var alle mænd af få ord, så det blev ikke til store forelæsninger, men til besøg ved nogle af de projekter, som disse personer have været med til at lave for 10, 20 eller 30 år siden. Vi kikkede på de valgte løsninger og vurdere hvordan de havde holdt, og om det æstetisk var til at holde ud. Dette efteruddannelsesforløb og den viden vi indsamlede kaldte vi “Dialog med erfaring”. Titlen er dobbelt: Den handler om den dialog jeg havde med min erfarne kolleger og om en tektoniske tilgang, hvor nye detaljer og løsninger er udformet ud fra den viden som ligger indlejret i vores bygningskultur. Jeg tror, at den slags guidede besøg og åben dialog med fordel kunne blive en undervisningsform for mange flere.

Måske kunne der arrangeres “master-class” undervisning i renovering?

Thomas Brogren

Angående en ny (parallel) type arkitekturanmeldelser…

Men hvordan kan vi komme videre med måden, der skrives om bygninger. Din ide om at man kunne skrive om en bygning, når den skulle renoveres første gang, virker spændende, men måske vil den have den slagside, at når en bygning skal renoveres, så er det jo netop fordi der er noget, som ikke er godt nok eller i hvert fald nedslidt. Jeg kunne frygte, at der derfor ikke blev skrevet om de fleksible og velbyggede huse, for der udføres istandsættelserne løbende og uden den store opmærksomhed.

Jeg ville håber, at der var nogle dygtige skribenter, der ville skrive grundige men også levende og letlæste bøger om et enkelt huse eller boligområde. De kunne skrive om hvordan det er helt naturligt at bygninger skal udviklet sig og om hvad det har koster at bygge, vedligeholde og bruge husene. Jeg mener især, at der mangler at blive skrevet om moderne huse, som nogle gange faktiske er tænkt, så de kan udvikle sig.

… sidder der en Steen Eiler Rasmussen et sted der ude 😉 Eller er der i det mindste nogen, der kan hjælpe mig og andre ved at penge på, hvor der er forskere eller forfattere i Danmark eller i udlandet, der er begyndt på at skrive om dette emne?

Skriv en kommentar