Energimærker, isoleringsmaterialer, jordvarme og solceller – er det vejen frem, når vi renoverer?

Hvad er det for værktøjer, vi skal anvende, når vi renoverer vores bygninger, hvad er det vi skal styre efter, og hvordan sikrer, vi at vores renovering bliver helhedsorienteret. ’AktivHus evaluering’ er mulighed for at kvalificere renoveringsarbejde.

Af: Jakob Klint, Chefrådgiver Kuben Management

Vi lever i en tid, hvor der i den grad er behov for nye visioner og nye dagsordener – vi kan ikke stemme os til en bedre verden eller overlade beslutningerne til vores politikere. Det er problemerne for store til, parlamentarismen for usikker til og politikkernes horisont for kort til. Der er behov for handling fra alle sider, så vi i fællesskab bevæger os i den rigtige retning. Det er tidligere sket med succes, mon ikke det lykkes igen?

Inden for denne blogs emnefelt, renovering, er der et kæmpe behov for klimasikring og lavenergirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Det er en udfordring, men også en mulighed for at få opdateret og moderniseret vores boliger og bygninger på en lang række områder. Komfort, indeklima, dagslys, ventilation er forhold, der er lige så vigtige som at få nedbragt energiforbruget, og som i det daglige skaber betydelig mere værdi for den enkelte, og som på lang sigt sikrer os sundhed og velvære.  Det er vigtigt at undgå de mange usunde stoffer, der er i vores indeklima: Radon, farlige afgasninger fra vores inventar, elektronik, malinger og fugemasser, partikler fra stearinlys og olielamper, skimmelsvamp fra fugtskader og meget andet. Et godt luftskifte og adgang til frisk luft og dagslys er vel en menneskeret.

Boliger i særligt fokus
Ikke mindst i boligerne er der behov for en indsats, da indeklimaet ikke er reguleret på samme måde, som det er på vores arbejdsplads. I boligen er det overladt til den enkelte, og energibesparelserne kan hurtigt bevæge os i en forkert retning, så det vi sparer i energi sættes til på sundhed og et dårligt indeklima.

Boligen er dér, hvor vi har bundet flest af vores midler, og som udgør den absolut største økonomiske post på vores budget. Boligerne er en del af vores historie og kultur, og står som et monument over tidligere traditioner, håndværk og kunnen. Boligerne er, sammen med den måde vi forvalter vores natur på, på mange måder dét, der definerer os som nation.

Hvordan skal vi forvalte den eksisterende bygningsmasse, når kravet om lavere energiforbrug er så presserende?

Helhedstænkning
Det er ikke nemt, og nogen vil måske sige, at jo mindre vi gør, jo mindre skade gør vi, men vi er nok tvunget til at agere. Bygninger bliver nedslidt og vores krav til en bolig vokser. Hvordan kan vi agere klogt, som ejer eller lejer af en bolig, hvordan kan vi sikre, at vi forvalter de bygninger, som vi bor i på en fornuftig måde?

Der er ingen tvivl, om at der er behov for helhedstænkning, og heldigvis er det nok noget meget menneskeligt i at tænke og handle i helheder, men det skal også ske på et oplyst grundlag, hvilket kan være vanskeligt, når vi taler om noget så komplekst som bygninger og boliger. Det handler om at skabe den nødvendige dialog om, hvordan kan vi få skabt en retning og nogle retningslinjer, og om hvordan disse kan resultere i de nødvendige handlinger.

Metoder giver overblik
Foreningen AktivHus Danmark arbejder med en række værktøjer til bl.a. evaluering, der med mennesket i centrum analyserer en bygnings energiforbrug og energiforsyning. Energianalyser er der ikke noget nyt i. Det gør man allerede i vid udstrækning med de værktøjer, som bygningsreglementet stiller til rådighed, men AktivHus-konceptet undersøges også indeklimaet og dagslyset, og der laves simuleringer af indeklimaet før og efter en renovering. Dermed får den analyserende hele komfortdelen med og et bedre grundlag at agere på.

.

Eksempel på dagslysanalyse af 3-værelses lejlighed

Ligeledes ses der på bygningsmaterialernes miljøbelastning, altså de nye der bliver tilført, så man som beslutningstager bliver bevidst om de valg, som man foretager sig. De eksisterende forhold kan man ikke ændre på, de bliver jo 100 % genbrugt, når man renoverer, så den miljømæssige fordel har de gamle bygninger altid – sammenlignet med nybyggeri.

Analyserne efter AktivHus-konceptet formidles enkelt med en radar (et edderkoppespind), der viser bygningen før og efter en renovering. Radaren giver et godt overblik, og kan indgå i den dialog, man har mellem bygherre og arkitekt, eller med beboerne i en boligforening. De valg, der bliver taget, bliver mere tydelige og letforståelige, og de kvaliteter man tilfører, bliver synlige.

Idéen med konceptet er, at man som bygherre kan vælge at få bygningens performance dokumenteret, og har så i givet fald et certifikat herpå, der kan bruges i forhold til salg og udlejning.  Et lille værktøj og et lille mærke, der supplerer de ting, man i forvejen gør, når man analyserer og projekterer en renovering, og som på en simpel måde synliggør og formidler bygningens kvaliteter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi skal turde udfordre
Det indledende spørgsmål: Energimærker, isoleringsmaterialer, jordvarme og solceller – er det vejen frem, når vi renovere? Ja, det er det, men det kan ikke stå alene, vi må havde det hele med.

Men hvad med æstetikken? Kan den sættes på formel eller er bevaring det eneste bud på den problemstilling? Jeg synes, at arkitekterne, håndværkerne, bygningskonstruktørerne, ingeniørerne og entreprenørerne må ind i kampen. Det er en sag for de professionelle, og her har vi en udfordring.

På den nordiske konference: Living in Light den 23. maj på Arkitektskolen på Holmen i København vil vi gerne udfordre branchen omkring den måde vi renoverer og udvikler vores byer og bygninger. Hvilke paradigmer skal være styrende? Hvordan får vi skabt en retning, der sikrer, at vi gør det rigtige på kort og lang sigt?

Hent program for konferencen

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar