Efterisolering uden dampspærre. Kan man det?

Af Søren Meyer, Udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond, GI

Markedet kan nu tilbyde flere forskellige produkter til indvendig eftersiolering af facader, klæbet direkte på den eksisterende mur, efterfølgende spartlet og pudset – og ingen dampspærre – men er de til noget?

Svaret må i første omgang være et overbevisende ja. Og i modsætning til de traditionelle løsninger med dampspærre, rummer de nye produkter den fordel, at de muliggør fugttransport gennem hele konstruktionen. En klar fordel i forhold til dampspærreløsningen, der kan give store fugtproblemer med fx skimmelsvamp til følge i energioptimerede boliger, hvis der ikke samtidig etableres ventilation.

Isolering som systemløsning
De nye produkter kan derfor være et af svarene på, hvordan vi opnår et bedre indeklima, og øget komfort i de eksisterende bygninger, uden at det går ud over arkitektur og bygningens samspil med det nærmiljø, den er placeret i. Endelig et godt bud på, hvordan vi kan reducere generende kuldenedslag fra kolde ydervægge, træk, undgå fugtophobninger og risiko for skimmelsvamp, alt sammen toppet med en mindre varmeregning eller blot den luksus det er ikke at skulle beholde uldsokker og islænder på i boligen.

De nye løsninger er alle kendetegnet ved, at de forhandles som systemløsninger. De gode fugtregulerende og energireducerende egenskaber opnås ved et nøje afstemt materialevalg, hvor alle komponenter, som klæber, puds, spartelmasse og maling, tilsammen giver en diffusionsåben konstruktion.

Et brugbart ”quick fix”?
Og netop her kan der ligge et par små djævle gemt. Den første beboer, i en bolig energirenoveret med de nye isoleringssystemer, vil få en introduktion i, hvordan man vedligeholder de nye ”intelligente” vægge. Men efter ganske få år, og med nye beboere, så er den intelligente væg bare en væg. Boliger har ikke driftsmanualer, og der er derfor statsgaranti for, at de inden for 10 år er vedligeholdt med plastmaling og måske endda en fuld behandling med vævklæber, væv og vævfylder.

Og når de gode egenskaber sikres gennem en fuld diffusionsåben konstruktion, hvad sker der så, hvis den lukkes inde, eksempelvis bag en række køkkenelementer monteret langs væggen, uden ventilation mellem element og væg? Eller hvis beboeren stiller gulv til loft bogreoler op ad væggen, eller hænger store billeder i glas og ramme op på væggen?

BlogPicMaler

Hvem husker producentens løftede pegefinger om 10 år?
Selv de mest velmenende manualer, fra producent eller rådgiver til beboere, med vedligeholdelsesvejledning og introduktion til gode indretningsmanerer vil gå tabt over tid. Men hvad med de gode fugt- og energitekniske egenskaber? Vil de også gå tabt ved forkert behandling eller dårlige indretningsmanerer?

Forskning kan måske vise vejen
De nye systemer er en klar gevinst for et marked, der skriger efter gode pålidelige løsninger til energioptimering af ældre bygninger. Men tiden vil vise, om branchen med de nye systemer kan tilbyde en indvendig efterisoleringsløsning, som vi tør stole på, og som er langtidsholdbar.

GI har netop støttet et forskningsprojekt, der blandt andet skal forsøge at besvare ovenstående spørgsmål. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem DTU, Teknologisk Institut og COWI. Resultaterne forventes at blive offentliggjort i 2016.

Læs indlæg i BYG-TEK

Læs også om RiBuild

Følg Søren på LinkedIn

 
Kommentarer

Jeg glæder mig meget til at følge den forskning, for JA – Det kan helt sikkert gå hen og give problemer på sigt, hvis producentens anvisninger og vejledninger ikke følges, når nye beboere flytter ind.

Mit største ønske er – måske naivt, at man i Bygningsreglementet helt ville droppe kravet om indpakning i “plasticposer”, og i stedet ville opføre al nybyggeri i diffusionsåbne materialer, så huse og mennesker kan ånde. I min optik har denne problematik endnu større indeklima-konsekvenser på negativ-listen, men det kan jeg nok ikke bliver enige med ingeniørerne om… ??

Du må endelig holde os opdaterede på forskningsresultaterne du henviser til her.

Skriv en kommentar