Derfor er renovering stadig hot!

Efter 5 års intensiv indsats med at sætte spotlys på bygningsrenovering går partnerskabet bag Renovering på Dagsordenen nu ind i sin næste fase, der rækker to år frem. Meget er opnået, men der stadig brug for at analysere problemstillinger, tænke nyt og gennemføre initiativer, der skal bidrage til bæredygtig renovering med et højt ambitionsniveau.

Af Graves Simonsen, projektchef, Bygherreforeningen

Set i bakspejlet er der sket en del siden Grundejernes Investeringsfond og Bygherreforeningen tog initiativ til at samle en række af byggeriets organisationer og virksomheder i partnerskabet, Renovering på Dagsordenen. Ambitionen var fra starten, at bygningsrenovering skulle brandes i en grad, så denne del af byggeriet kunne opnå samme status i politikernes, myndighedernes og branchefolkenes bevidsthed som nybyggeri.

Traditionen tro har der altid været en særlig interesse for nybyggeri – både når vi taler innovation og konkrete byggerier. Det skyldes ikke mindst nyhedsværdien, og det at ambitiøse bygherrer samt dygtige arkitekter og ingeniører i særlig grad har mulighed for at udfolde sig. Intet ondt ord om det! Nybyggeri er helt afgørende i et samfund, hvor nye behov hele tiden opstår som konsekvens af en konstant udvikling. Med nybyggeri kan der skabes nye, unikke rammer og funktioner, og der kan fx skabes fysiske rammer, der arbejder bevidst med dagslys og reduceret energiforbrug, som er helt afgørende i en klimaudfordret verden. Og med det stigende fokus på bæredygtighed i alle sektorer, giver netop nybyggeriet mulighed for at anvende materialer og løsninger, der på sigt vil kunne recirkulere til gavn for både miljøet og økonomien.

Det har derfor været en stor udfordring for partnerskabet at skabe så stor opmærksomhed omkring renovering, at den kan måle sig med interessen for nybyggeri. Ikke mindst når en række forudsætninger er givet på forhånd. Det er ikke desto mindre lykkedes! Overalt i bygherreorganisationer, byggeriets virksomheder, leverandører og uddannelser – og i fagpressen – er der i dag en erkendelse af, at den eksisterende bygningsmasse er en vigtig ressource, som det er nødvendigt at værne kvalificeret om. En erkendelse, der både dækker kulturelle bevaringshensyn og et spændende udgangspunkt for en transformation, der kan dække nye behov. Men også ud fra et bæredygtigt hensyn der bygger ovenpå de økonomiske, materialemæssige og bygningskulturelle ressourcer, som er indlejret i bygningerne.

 De syv erkendelser

Skal vi forsøge at folde erkendelsesmønstret lidt mere ud for at nå frem til overskriftens påstand, kunne buddene lyde sådan:

  1. Værdien af bygningsmassen udgør rundt regnet 4.000 mia. kr., og med en rente tæt på 0 %, vil lånefinansierede investeringer i at forbedre bygningsmassen og ruste den til fremtiden ofte være en fornuftig forretning. Det gælder særligt investeringer i reduktion af driftsomkostninger som energiforbrug og intelligent ejendomsstyring, men også investeringer i bedre komfort, godt indeklima og god tilgængelighed, der giver tilfredse og dermed mere betalingsvillige brugere. For slet ikke at nævne den samfundsmæssige værdi, der ligger i at opretholde bygningsmassens økonomiske værdi, som også har betydning for det nationaløkonomiske regnskab.
  2. Værdien af materialerne og deres indlejrede energi og ressourcer, der bidrager vil et mere bæredygtigt samfund, hvor brugen af jomfruelige rådstoffer og genereringen af skadeligt byggeaffald reduceres. Ved at betragte byggematerialer i brug som en økonomisk og miljømæssig ressource, og indtænke dem i et samlede byggeregnskab ved renovering og ombygning, spares der penge til nye materialer, der måske ikke er strengt nødvendige. Desuden reduceres ressourcespildet, når der tænkes i genanvendelse af materialerne – enten i samme byggeri eller en anden lokalitet.
  3. Værdien af kulturarven, der hidtil har været et primært kulturelt anliggende for nostalgikere, men som med analyser som fx Realdanias Værdien af bygningsarven har anskueliggjort, at bygninger af kvalitativ, historisk værdi også skaber kommerciel værdi – ikke blot i forhold til den konkrete, bevaringsværdi ejendom, men for hele kvarterer og byer.
  4. Værdien af konteksten, hvor de enkelte bygninger giver mere tilbage til det bymiljø eller landskab, de indgår i, end de belaster. Det kræver, at bygningerne vedligeholdes, anvendes og driftes ordentligt for at undgå negative effekter på omgivelserne. Dermed kan sikres, at bygningerne bliver værdifulde bidragsydere til netop konteksten.
  5. Værdien for brugerne har meget stor betydning. Hvor bygningerne enten i deres nuværende form og funktion eller gennem kvalitativ transformation kan opfylde brugernes krav, vil langt de fleste brugere kunne se kvaliteten af at opholde sig i ældre bygninger. Det kan skyldes, at de ofte ligger central i attraktive bykvarterer eller tæt ved kollektive trafikforbindelser, eller det kan være de arkitektoniske og æstetiske kvaliteter, som er særlige for netop disse historiske bygninger.
  6. Værdien for byggeerhvervet er evident al den stund, at vedligeholdelsen og udviklingen af den eksisterende bygningsmasse erfaringsmæssigt er mandskabskrævende og mindre konjunkturfølsomt end nybyggeriet, og desuden er særligt attraktiv for mindre virksomheder at beskæftige sige med. Desuden sikrer bygningsrenovering og -restaurering, at Danmark stadig har en unik håndværkstradition.
  7. Værdien for uddannelserne, som helt klart er en ny erkendelse! For få år siden fyldte den eksisterende bygningsmasse forsvindende lidt på især de videregående uddannelser, der leverer medarbejdere til byggeriet. Virksomheder, der løser opgaver inden for bygningsrenovering, måtte tidligere regne med en høj grad af oplæring af nyuddannede, der manglede færdigheder som opmåling, byggeteknisk forståelse for løsninger fra tidligere byggeperioder, indsigt i arkitekturhistorien, forståelse for en byggeproces med mange ubekendte og kommunikation med brugere af eksisterende bygninger. Alle er grundlæggende kompetencer, når man arbejder med renovering.

Nye mål for partnerskabet

Renovering på Dagsordenen har gennem de seneste 3-4 år haft sit fokus på en række af de emner, som tidlige analyser udpegede som de væsentligste i tilknytning til bygningsrenovering, nemlig energiforbrug, produktivitet, kompetencer, værdiskabelse og indeklima. Det er ambitionen at videreføre dette fokus, idet de to sidstnævnte emner fremover vil være inkluderet i et nyt fokusområde. Det nye område kaldes livskvalitet og dækker over det, der typisk sker og/eller opleves i og omkring bygningen – af ejere, brugere og borgere i øvrigt. Fortsættelsen af de hidtidige fokusområder skyldes, at der stadig er udfordringer i bygningsrenovering, der har behov for opmærksomhed og nye løsninger, og derfor har partnerskabet sat sig nye klare mål for indsatsen.

Fra hot og flot til det nye sort

Groft sagt består byggeriet af tre hovedkategorier af aktiviteter – eller går på tre ben, om man vil: Nybyggeri, renovering (som reparation, udskiftning og ombygning) og bygningsdrift (som vedligeholdelse, administration og styring – eller facilities management). Med det traditionelle fokus på nybyggeri og den stigende opmærksomhed på renovering mangler der nu at blive fokuseret på bygningsdrift, hvis byggeriet skal blive mere bæredygtigt. Og groft sagt er udgangspunktet for den manglende opmærksomhed på bygningsdrift stort på niveau med dét, der var motivationen for igangsætning af Renovering på Dagsordenen.

Det er baggrunden for, at partnerskabet, som en del af den nye målsætning, har besluttet at bygningsdrift skal være et nyt, supplerende fokusområde i strategien for de næste to år. Initiativet vil blive skubbet i søen med en ny hvidbog, der vil udkomme i efteråret 2017, og en række andre delinitiativer, der skal sikre branding af det nye fokusområde. Det vil involvere en række parter uden for partnerskabet, og vil dermed også bidrage med ny dynamik.

Derfor er der god grund til at hævde, at renovering nu er blevet både hot og flot, og at drift er på vej til at blive det nye sort!

Du kan følge med i, hvad der sker af aktiviteter under Renovering på Dagsordenen her på bloggen eller på Bygherreforeningens hjemmeside, der løbende opdateres.

 
Kommentarer
Stig Håkansson

Hvor er det dejligt, når tingene føjer sig til hinanden som perler på en snor. Respekt for materialer & konstruktioner, bevaring af kulturarv og livsbekræftende visioner for fremtiden.

Det er ikke altid så let, som man kunne ønske sig. Derfor ligger der en stor, men særdeles interessant, opgave i at bringe viden og kunnen for dagen.
Det er afgørende vigtigt med både tekniske korrekte (jvnf. kuldebroer, skimmel o.s.v.) og arkitektonisk bæredygtige løsninger. Her kan klassisk bygningsbevaring, med erfaring om materialer, egenskaber og konstruktioner, passende være en af grundstenene.

Et øje, eller to, som sigter mod vitalisering af de ældre bygninger, skal se livskvalitet for arkitekturen – ude som inde.
Jeg vil drage et lettelses suk, når visionære arkitekter, med grundlæggende forståelse for bygningsfysik og med en simpel menneskelig målestok, kan transformere det eksisterende til en verden af sund fornuft og livskvalitet.

Hermed søger jeg “et katalog” over de gode eksempler, der kan vise os vejen til sunde, holdbare, brugbare og smukke løsninger for de gamle bygninger.
Nogen som har forslag til hvor de lysende eksempler kan findes?

Graves Simonsen

Hej Stig – tak for din kommentar, som jeg er enig i.

Desværre findes det katalog, som du efterspørger nok ikke, men der kan være inspiration at hente i de mange indstillede – og særligt de tidligere nominerede og vindende – projekter til Renover-Prisen. Nogle af projekterne er at finde på hjemmesiden https://renover.dk/. Der er også udgivet trykte kataloger over de nominerede og vindende projekter de fire foregående år. Publikationerne kan bestilles (eller hentes som pdf) gratis på adressen http://gi.dk/Publikationer.

Vil man mere i dybden med håndværksmetoder og klassiske byggematerialer, er der en guldgrube af dokumentation på http://www.byggefilm.dk/. Portalen udbygges over det næste års tid med flere materialefilm – og derudover projektfilm, når der dukker noget interessant op.

Bedste hilsner
/Graves

Anja Kiersgaard

Hej Graves, “what´s in i for me”, hvis jeg er ejendomsejer, ansat som facilities manager eller bruger af ejendommen? Kunne du have lyst til at skrive en artikel om partnerskabet til Dansk Facilities Management-netværks branchemagasin UPdate? Jeg er redaktør for magasinet, der udkommer 4x om året og er talerør i og for branchen.
NB: bliver vi inviterede til at deltage i det nye partnerskab?

Mvh Anja

Graves Simonsen

Hej Anja, det kan vi sagtens finde ud af!
Vi skal lige have sat hvidbogsarbejdet i gang, hvor vi vil invitere DFM-netværket med i en følgegruppe, og så tænker jeg, at vi vurderer samarbejdsmulighederne ud fra dette, herunder også en artikel.

Skriv en kommentar