Der sker ikke så meget           

Bevarelse af vores bygningskultur og en klog transformation af bygninger er en stor udfordring ved energirenovering. Det er dog langt fra de eneste udfordringer, idet der skal tænkes bæredygtighed med alle dets elementer inkl. byggeteknik, levetidsbetragtninger og totaløkonomi. 

Jørgen Lange, direktør ekolab

Relevansen af energirenoveringer er slået fast politisk i både EU og nationalt. Og som vi alle ved er energisparerpotentialet meget stort og centralt for indfrielse af politiske mål.

Dette burde kunne tænde interessen hos praktiserende arkitekter, men gør det ikke i almindelighed.

Denne meget udfordrende helhedsorienterede opgave med den største samfundsrelevans burde optage den samlede arkitektbestand – specielt i en tid med begrænset nybyggeri. Og deres trofaste samarbejdspartnere ingeniørerne, entreprenørerne og leverandørerne burde være ligeså begejstrede for udfordringen og indgå i spændende tværfaglige samarbejder. Og bygningsejerne burde se mulighederne i at få opgraderet deres ejendomsportefølje i en tid med lave renter og fornuftige udførelsespriser.

Men der sker ikke så meget.

Vi undersøger barriererne, som er fastlagt til at omfatte alt fra byggelovgivning over lejelov til udfordringer med byggetekniske svar på ’de umulige konstruktioner’ og problematisering af den samlede bæredygtighed. Og så er der rentabiliteten, som gør det hele umuligt, siger vi – dog knap så umuligt, som at få et nyt køkken, hvor tilbagebetalingstiden jo som bekendt er meget lang.

Der er noget, der ikke hænger sammen.

renovering_stillads_container_langRenoveringen løfter kvaliteten og værdien
 Ældre etageejendomme kan godt renoveres med beregningsmæssige store energibesparelser. De kan samtidig bevares, og igennem den rette tranformation i den aktuelle kontekst, være med til at udvikle på byens arkitektoniske og historiske kvaliteter. Ejendommene kan få et markant løft i både bo-kvalitet og ejendomsværdi. Vi skal dog være meget opmærksomme på at komfortforbedringer og brugervaner kan reducere effekten af energisparertiltag væsentligt – og energisparerpotentialet dermed ikke er entydigt.

Bæredygtige helhedsløsninger ønskes
Der er derfor væsentlige udfordringer med at skabe de optimale helhedsløsninger – eller rettere bæredygtige løsninger med udelukkende positive effekter på det sociale, det økonomiske og det miljømæssige. Grundlæggende er driverne til at gennemføre ambitiøse energirenoveringer ikke stærke nok. Men der er så mange afledte positive effekter for samfundet i sin helhed, at det vil være rigtigt med en øget stimulering via lovgivning.

Reduktionen af energibehov har et kæmpe samfundsmæssigt potentiale – bl.a. ved at reducere udfordringen i den grønne omstilling af energiforsyningen. Men der foreligger måske for dårlige samfundsøkonomiske analyser til at få det politiske mod til at gennemføre stramninger og konsekvenspolitik – nationalt og kommunalt. Erfaring viser imidlertid, at ’vi gør, hvad der bliver sagt’, når der er klare regelsæt og konsekvent opfølgning – se på nybyggeriet.

Rentabilitet og merværdi
Den umiddelbare rentabilitet ved energirenovering er som udgangspunkt meget dårlig i de store fjernvarmebyer med de lave energipriser. Der fokuseres derfor nu i højere grad på den samlede merværdi og energibesparelser ses som et tilskud til renoveringen. Til lejerne peges der på øget komfort og sundhed samt en mere miljørigtig bolig. Til ejerne peges på lavere vedligehold og øget ejendomsværdi igennem opdaterede og fremtidssikrede ejendomme, herunder et forbedret energimærke.

Tænk nyt – ressourcer frem for rentabilitet
Pga. omlægning i vores energiforsyning til CO2 neutrale energikilder, så hjælper varmebesparelser ikke meget på klimamål, hvis der regnes i CO2. Materialeforbrug til energirenovering, som pt. er baseret på sort energi, vil ved kommende driftsbesparelser fortrænge grøn energi. Dette giver ikke et overbevisende CO2 regnskab. Der skal derfor tænkes ressourcer og samfundsøkonomi frem for rentabilitet og CO2 regnskaber.

Med ressourcetanken kan energirenoveringer indgå i en optimeret samfundsøkonomi ved at investeringer i en grøn omstilling kan reduceres. Ved omtanke i materialevalg kan energisparertiltagene fremvise fornuftige livscyklusanalyser – og med Cradle to Cradle tankesættet kan der, ved konsekvent råstof genanvendelse på samme niveau igen og igen, tillades en materialeinvestering for at opnå reduktion af driftsenergi

Brugerrobuste løsninger ønskes
Vi skal til at lave ’brugerrobuste løsninger’. Effekten af energirenovering kan meget let blive væsentlig reduceret, hvis beboerne ændrer adfærd og får mulighed for øget komfort. Det er f.eks. vigtigt med væsentlige klimaskærmsforbedringer for at imødekomme ændrede brugervaner med højere rumtemperaturer. Driftsoptimering på installationer og adfærdspåvirkning kan vælges frem for ’risikable’ tiltag på konstruktionerne, men det gør ikke boligerne fremtidssikrede. Der vil være for dårlig indeklima med øget sundhedsrisiko, for lav komfort og for dårlig energiperformance samt brugerfaciliteter. Vi tager løbende fat i renovering af vores boligetageejendomme ved fraflytninger, men ellers kun hvert 25-50 år med generelle forbedringer.

Der er brug for uddannelse
Alt dette og meget mere er baggrunden for, at jeg mener, at der vitterligt er brug for mere uddannelse og mere viden om, at det faktisk er muligt at renovere på en helhedsorienteret og langsigtet, bæredygtig måde, der betaler sig for både beborere, miljø og pengepung.  Molio har netop, i samarbejde med bl.a. undertegnede, udbudt Renoveringsuddannelsen, og jeg håber den kan være med til at løfte renoveringsområdet og gøre op med gamle vaner og dogmer.

 
Kommentarer
Lars Axelsen, GI

Ja, det er et langt sejt træk. Vi har i Gi forsøgt at fremme disse synspunkter i mange år, og det går da den rigtige vej mht at anerkende vigtigheden af renovering i almindelighed og energirenovering i særdeleshed. Men det er endnu ikke nået frem til alle på Christiansborg. I hvert fald kan man ikke læse noget om hverken renovering eller energirenovering i det nye regeringsgrundlag. Så alle gode kræfter må fortsætte med at italesætte disse dagsordener…

Tak for et velskrevet indlæg som ikke mindst peger på kompleksiteten der skal håndteres for at ældre ejendomme får en bæredygtig fremtidssikring. Vi oplever at den store driver for disse kvalitets- og værdiløft er etablering af tagboliger på ejendommen. Man kan læse mere i mit og andres blogindlæg om emnet via link herunder.

Der SKAL bare være god økonomi i at “gøre det rigtige” for at der sker noget. Fortætninger i bykernerne er faktisk vejen til en bæredygtig byudvikling. Vi kommer på den måde op til det næste lag af “lavthængende frugter” idet det pludselig bliver “billigt” at gøre det rigtige mens man har stillads på og er i gang med en større investering.

http://www.renoveringpaadagsordenen.dk/energipolitik/tagboliger-som-driver-for-baeredygtig-byudvikling/

Michael Nielsen og Søren Dyck Madsens indlæg: http://www.renoveringpaadagsordenen.dk/energipolitik/moderne-tagboliger-i-koebenhavn-maa-fremmes/

Skriv en kommentar