Danske arkitektvirksomheder og BoligJobordning – en god cocktail!

Af Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

BoligJobordningen for 2016-2017 giver boligejere mulighed for at få fradrag for energirådgivning. Det kan såvel rådgivere som entreprenører der arbejder med energirenovering få stor glæde af.

Det samme kan en masse boligejere, der står overfor at skulle energirenovere deres bolig. De kan – ud over at få en billigere varmeregning og den rigtige arkitektfaglige rådgivning om valg af

Energirenovering af parcelhus fra 1973 af m4 Arkitekter v. Thomas Hjort. Arkitekten kan være med til at vælge de rigtige løsninger – og tilføre huset helt ny værdi. Foto: Christina Kayser Onsgaard

Energirenovering af parcelhus fra 1973 af m4 Arkitekter v. Thomas Hjort. Arkitekten kan være med til at vælge de rigtige løsninger – og tilføre huset helt ny værdi. Foto: Christina Kayser Onsgaard

løsninger og materialer – på sigt også sikre sig en økonomisk gevinst, når huset skal sælges.

Mulighederne for energirenovering er utallige, og det er dér den rette og uvildige rådgiver kommer ind i billedet. Ud over at vælge de rigtige løsninger, der tager hensyn til både boligejerens ønsker og husets arkitektur, kan energirenoveringen kombineres med løsninger, som tilfører huset helt ny værdi.

Få fradrag for samme projekt – to gange
Med Boligjobordningen 2016-2017 kan boligejerne som noget nyt få fradrag for den energirådgivning de modtager i forbindelse med renoveringen – og ikke kun håndværkerudgifterne som det har været tidligere. En økonomisk finte, som det er værd at være opmærksom på, er, at boligejere kan få fuldt fradrag for det samme projekt to gange ved at få fradrag for rådgivning i 2016 og fradrag for selve arbejdet i 2017.

Den nye BoligJobordning er altså ikke bare et oplagt forretningspotentiale for arkitekter og entreprenører – men også en tiltrængt vitaminindsprøjtning til energirenoveringen af danske boliger – og dermed en skridt på vejen til et grønnere Danmark.

 

Danske Arkitektvirksomheder har i løbet af efteråret været en tur i det politiske maskinrum på Christiansborg. Vi har argumenteret for, at en ny version af BoligJob-ordningen skal være grøn og sætte fokus på bæredygtighed og klima. Og særligt har vi argumenteret for, at rådgivning skal være med i ordningen, så vi kan hjælpe boligejerne med at træffe de rigtige beslutninger og sikre kvaliteten. Med støtte fra bl.a. Alternativet og SF er en grøn BoligJob-ordning nu en realitet. Læs hele aftaleteksten.

 

 

 
Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

Skriv en kommentar