Danmarks bygninger lider trods rentable renoveringsmuligheder

imageOffentlige bygninger er i dag så forsømte at udgifterne til renovering beløber sig til flere milliarder kroner, hvis man gerne vil fastholde den værdi som bygningerne udgør i dag. Tal fra staten, regioner og kommuner skønner at beløbet udgør 40 mia. kr. I FRI’s State of The Nation rapport fra 2012, er det vurderingen, at det faktuelle renoveringsbehov for alle offentlige bygninger er op til 5 til 10 gange større, altså i størrelsesordenen 165-330 mia. kr., idet renoveringsefterslæbet ALENE er udtryk for den manglende vedligeholdelsesstand. Desuden er der i perioden 2008 til 2012 opgjort en stigning på 30 procent i energi- og vedligeholdelsesefterslæbet.

I FRI’s State of the Nation-rapport, er tilstanden af den offentlige bygningsmasse blevet analyseret og har fået karakteren 3,5 på en 5-punkts skala. Karakteren 3.5 viser, at de offentlige bygninger gennem længere tid er blevet forsømt. I de seneste år har politikerne haft fokus på energiforbruget, men desværre konstaterer undersøgelsen at energi- og vedligeholdelsesefterslæbet er steget med 30 pct. Der er i de fleste kommuner kun sat penge af til almindelig vedligehold og ikke til renovering af bygningerne endsige egentlig energirenovering, som der er stigende behov for. Det betyder, at værdien af de offentlige bygninger falder dag for dag.

Vedligeholdelsesefterslæbet betyder også, at en stor del af den offentlige bygningsmasse ikke er energieffektiv, og dermed belaster miljøet mere end den burde. State of the Nation-rapporten viser, at der må forventes en stor stigning i klimaskærmrenoveringer i de kommende 10 år, primært fordi tage og vinduer er så nedslidte, at de skal udskiftes i løbet af en årrække.

For at være rentabelt skal renovering og energirenovering tænkes i sammenhæng. Kommunerne fravælger renovering og energirenovering på grund af en presset økonomi. Det gælder også for projekter hvor reducerede omkostninger til energi og varme betyder at det vil være tjent ind over en kortere periode, endda alene med øje for driften. Hvis man anskuer det ud fra en samlet bygningsværdi, bliver tilbagebetalingstiderne reelt endnu kortere, fordi den eksisterende værdi af en bygning som minimum fastholdes og endda kan øges, ved gennemtænkt renovering. Undersøgelser viser, at det er det op til fire gange billigere, hvis energirenoveringer bliver foretaget samtidig med den almindelige renovering.

Det er utroligt vigtigt at bevare blikket for helheden. Gevinsterne ligger i at fokusere på helheden: omkostninger, drift, energi og renovering samtidig med at renoverede bygninger selvfølgelig skaber et godt indeklima, der er godt for alle brugere, beboere og ansatte der befinder sig i de offentlige bygninger.

Læs FRI’s State of The Nation rapport her.

 

 
Kommentarer
Steen Olesen

I mit daglige arbejde som energi- og klimakonsulent i en kommune i region hovedstaden kender jeg alt for godt problematikken, men det er langt fra altid uvilje fra de offentlige bygningsejere. Faktisk vil jeg påstå at den væsentligste udfordring er systemisk betinget. Kommunerne har IKKE mulighed for at prioritere investeringer i bygningerne – i det omfang der er nødvendigt – for at indhente efterslæbet i vedligehold og fremtidssikring af klimaskærm og energisystemer. Hver krone der bruges for meget i de kommunale budgetter straffes kommunerne kollektivt. Så med mindre jeg har opfattet dette forkert – så peger fingerne mod central-administrationen af landet. Eller?

Energibesparelser i kommunerne er fritaget låne-rammen/loftet, men det er til gengæld ikke det samlede loft for hvad kommunerne må igangsætte af aktiviteter. Eller?

Kære Steen Olsen

Tak for din kommentar til mit blogindlæg.

Der er mange årsager til kommunerne og regionerne ikke renoverer deres bygningsmasse i den grad, som det er nødvendigt. Og du har ret i at den manglende renovering ikke kun skyldes uvilje fra kommunernes side – det skyldes også et for lavt anlægsloft hos kommunerne til at kunne udbedre deres nedslidte bygningsmasse. Og så det faktum at kommunerne kun arbejder med et-årige budgetter, og ikke kan tænke anlæg og drift sammen, det fremmer ikke de langsigtede investeringer med god totaløkonomi.

Men jeg har også hørt fra flere byrådspolitikere, at der ikke er så mange stemmer i at renovere bygninger og veje (som også er forsømte) selvom det på lidt længere sigt vil give flere penge til kommunekassen, fordi udgifterne til vedligehold, energi, varme og løn under sygdom til ansatte (pga. bedre indeklima) falder. Samtidig er der mange positive sideeffekter af renovering, som er lidt sværere at sætte beløb så som bedre indlæring, bedre miljø, bedre arbejdsklima, lettere adgangsveje for handicappede og meget mere.

Så selvom kommunerne og regionerne er bundet af et anlægsloft og korte budgetaftaler, er jeg ikke sikker på, at det er hele sandheden. Kommunalpolitikerne kan med fordel blive bedre til at se de totaløkonomiske fordele, der er ved at renovere deres bygningsmasse og sælge disse fordele til borgerne, da det i sidste ende vil betyde færre udgifter til kommunen og dermed flere penge til f.eks. varme hænder, lavere skat, bedre bygninger eller noget helt fjerde.

Skriv en kommentar