Dampspærre – en antagelse er ikke nok

Den eksisterende bygningsmasse står forrest når klimamålene for 2025 og 2050 debatteres. Og skal bygningerne være en del af løsningen, kræver det mere isolering og tættere konstruktioner. Og det gør det svært at komme uden om dampspærrer, som har en afgørende rolle for fremtidige renoveringers succes.

Af Søren Meyer, Udviklingschef, Grundejernes Investeringsfond

dsc_1587_nyDet er dyrt at renovere, og gennemgribende renoveringer er typisk noget der sker med 30 – 50 års mellemrum. Derfor skal der være fuld tillid til alle de materialer vi anvender i renoveringen. Og dampspærren er ingen undtagelse. Men nogle mener, at der er problemer med materialeegenskaberne når det gælder plastdampspærre produceret af genbrugsplast.
GI har fået samstemmende input fra flere parter uafhængigt af hinanden. Men ingen af dem vi har talt med, ønsker at udtale sig offentligt om deres oplevelser.

Men i GI mener vi ikke, at det er hensigtsmæssig med sladder i krogene. Der florere nogle historier. Er der sandhed i dem? Eller er det myter. Det må opklares. Derfor har vi forsøgt at starte en debat.

Senest har der været et par artikler i Licitationen, Byggeriets dagblad, hvor usikkerheden luftes. Industriens svar på spørgsmålene var lidt vage. ”Hvis man vælger at anvende en mængde genanvendt plast i et dampspærreprodukt, må man antage, at dette vil være blandet med jomfruelig plast og additiver, så man opnår en råvare, der lever op til standarderne for dampspærre”. Plastindustrien støtter altså ikke utvetydigt op om produktet. De antager, at det er ok. Et synonym er formoder. Plastindustrien ved altså ikke, om genbrugsplast lever op standarderne for dampspærre
Men kan branchen leve med en antagelse? Næppe. Vi skal bygge på sikkerhed og understøttet viden.

Jeg drømmer om, at hele branchen tager udfordringen op, så vi en gang for alle kan få svar på de mange spørgsmål som jeg hører fra byggebranche. Har genbrugsplasten ordentlig rivstyrke, klæber tapen ordentligt på overfladen, vulkaniserer den over tid, er der skrøbelige punkter med risiko for utæthed etc.

Historien viser at etablering af fælles standarder, kan tjene til at hæve bundniveauet på et produkt. Et eksempel. Da man indførte klassifikationsordningen for undertage, fik banevarer i plast løftet anseelsen i branchen. Og samtidig fik branchen større bevidsthed om vigtigheden af korrekt montage af undertage af banevarer.

Nogle ønsker et stop for dampspærrer i plast. Siden start 90’erne, hvor jeg begyndte i byggebranchen, har der været en del trofaste tilhængere af begrebet “Jeg vil ikke bo i en plastikpose”, og med det øgede fokus på bæredygtighed, ligger plasten ikke umiddelbart i dukseposition. Specielt ikke hvis det skulle vise sig, at dampspærre af genbrugsplast ikke kan klare sig ligeså godt som andre typer af dampspærrer. Et potentielt økonomisk og økologisk selvmål.

Faktisk har dampspærreproducenterne og leverandørerne allerede i dag mulighed for at få blåstemplet deres produkter. DUKO har siden 2014 kunnet klassificere dampspærresystemer, men der er endnu ikke klassificeret et eneste produkt. Ved klassificeringen testes produkternes egenskaber af en uvildig tredjepart, og der er detaljeret egenkontrol.
Hvis DUKO dampspærresystemer skal få samme betydning for markedet som det gælder for undertage, så skal vi have gang i klassifikationen af dampspærresystemer, så bygherrer og rådgivere kan efterspørge det i udbud og entreprenører har mulighed for at vælge præcis det klassificerede produkt de foretrækker. Plastdampspærren, og i særdeleshed den i genbrugsplast, vil vinde ved at DUKO dampspærresystemer bliver alment anerkendt i branchen, og der dermed skabes en fælles forståelse for kvalitet og udførelse.

Vi har brug for at få lukket diskussionerne om plastdampspærrens egnethed i byggeriet. For den er det foretrukne materiale i dag, og vil være det foretrukne materiale mange år frem. Der er så mange spørgsmål som vi har brug for at få svar på.

Jeg kan starte listen, fortsæt gerne i kommentarfeltet.

Spørgsmål om dampspærre produceret af genbrugsplast:

  • Hvorfor er der endnu ikke klassificeret dampspærresystemer under DUKO? Er ordningens krav urimelige, skal der en revision til for at få flere til at klassificere?
  • Er det muligt at producere dampspærrer af genbrugsplast der meter efter meter, dag efter dag, har de samme egenskaber, og en ordentlig ensartethed?
  • Har dampspærrer af genbrugsplast samme levetid som dampspærre af ny plast?
  • Har dampspærreprodukter af genbrugsplast samme klæbeegenskaber som dampspærreprodukter af jomfruelig plast?
  • Er det muligt at opnå en tilfredsstillende klæbet samling på en støvet byggeplads, hvor der typisk arbejdes med isolering og gipsplader, samtidig med at dampspærren monteres? Hvor meget støv kan en samling tåle, før klæbeegenskaberne er reduceret så meget, at der ikke kan opnås en acceptabel tæt samling?
  • Hvor stor en andel af det danske marked udgør dampspærre produceret med genbrugsplast?
  • Fremgår det tydeligt på alle pakkesedler/ruller at produktet er produceret af genbrugsplast
  • Hvad er den gennemsnitlige merpris pr. m2 for dampspærre af jomfruelig plast kontra genbrugsplast

Generelle spørgsmål til dampspærre af plast:

  • Er det korrekt, at membran og tape vulkaniserer over tid, og dermed skaber en permanent tæt samling?
  • Hvorfor har de fleste dampspærreprodukter en for- og bagside, hvor der det kun er muligt at opnå acceptable klæbning på forsiden? Er det ikke en uhensigtsmæssighed, der kan være årsag til udførelsesfejl, og dermed byggeskader?
  • Hvor mange udførende håndværkere ved, at de skal være opmærksomme på, at en dampspærre kan leveres med en for- og bagside, med forskellig klæbeevne?
  • Leveres en dampspærre altid i en 0,2 mm tykkelse når det er angivet på pakkelabel, eller er der ofte afvigelser? Hvor store afvigelser fra det angivne kan accepteres?
 
Kommentarer
Jesper Kirkeskov

Flere af spørgsmålene er lige så relevante at få besvaret for så vidt angår dampspærrer af ny plast.

Super aktuel problemstilling for branchen! Fra et bygherreperspektiv tænker jeg også, at spørgsmålet om afgasning og deraf følgende indeklimaproblemer er værd at rejse som potentielt problem ved genbrugsplast som dampspærre.

Martin Stevnhoved Henriksen

Gode spørgsmål, hvis svar ikke alle tåler dagslys.. Interessant i den forbindelse at få undersøgt fremtids-kombinationen af dampspærre og isolering: Damptæt PIR isolering som isolerer over 40% bedre end mineraluld.

Skriv en kommentar