Dagslys – den gode business case

Dagslys og glas er to ting der er tæt forbundet for det moderne menneske – da vi opholder os mest i bygninger. Glas er også et byggemateriale, som vi i stigende grad anvender i byggeriet. I nybyggeriet er det ganske åbenbart. Vinduesarealerne bliver større i både boliger og kontorer, og glas udgør i mange tilfælde hele klimaskærmen.

Af Jakob Klint, Chefrådgiver i KUBEN Management

Teknologien indenfor glas er udviklet, så det i dag har gode isoleringsevner og udnytter den passive solvarme. Store glasarealer giver også mange udfordringer: Overophedning om sommeren, behov for solafskærmning, afskærmning for indkig – og noget så banalt som vinduespudsning.

__

Hammershøi "Støvkongernes dans i solstrålerne"

Hammershøi “Støvkongernes dans i solstrålerne”

I de eksisterende bygninger og i forbindelse med renovering er nye glasløsninger også udbredt, og der kommer flere og flere lag glas. Det startede med termoruderne i 1970’erne og fremefter, hvor de ældre bygninger fik termoruder. Det var billigere end at renovere de eksisterende vinduer, og beboerne var glade for, at de kun skulle pudse to sider fremfor forsatsvinduer, hvor pudsearbejdet blev fordoblet.  Senere kom energiruder med tonede belægninger, som reducerede træk, kuldenedfald og varmeudstrålingen fra vores stuer.  Dagslyset blev i al ubemærkethed reduceret til skade for vores sundhed, men business casen var god.  De vinduer, der blev skiftet, havde siddet i bygninger fra deres opførelse, men de nye vinduer havde hele 10 års garanti.

Vi skal vælge glasløsninger, der giver både lys og energibesparelser – ikke sygdomme
Bygningernes ”øjne” blev blanke, hvilket almindeligvis er tegn på feber, og de synlige tegn på for høj luftfugtighed med kondens på glasset forsvandt. Vi bemærker ikke på samme måde høj luftfugtighed som tidligere, og får ikke en påmindelse om behovet for at lufte ud. Fugten kondenserer i stedet på andre kolde flader i bygningen, og skimmelsvampen gror i ubemærkethed bag skabe og tapeter. Den levende refleksion og lysspil fra det trukne og valsede glas forsvandt med Alastair Pilkingtons floatglas, og bygningens øjne blev ”tomme”, og i nogen grad blev bygningerne syge; at se på og at opholde sig i.

Mange mennesker opholder sig næsten 24 timer af døgnet i bygninger, bag glas, og dermed er det afgørende med et godt dagslys, der ikke reduceres af mange lag glas og forskellige filtre. Ikke mindst i de ældre ejendomme bliver lyset ofte begrænset via moderniseringer.  Dels som følge af energirudernes filtrering af lyset og de mange lag glas, dels fordi ramme og sprosser ofte bliver kraftigere og begrænser glasset areal i forhold til de oprindelige vinduer.

De mange altaner, der sættes op i disse år, er et skridt i den rigtige retning. Det giver adgang til dagslys og til at dyrke lidt grønt i højden. Altaner begrænser desværre også nogen gange dagslyset for dem, der bor under en altan – men efterspørgslen er alligevel stor, og altaner er god forretning.

Bevæger byggeriet sig ­i den rigtige retning, kunne man spørge? Floatglas er nok kommet for at blive, og har man ikke set andet, så opleves det vel ikke som det store problem; men hvad med dagslyset? Den klimavenlige renovering er et dagsordenpunkt, som vi ikke kan ignorere. Men vi skal også have sunde og funktionelle boliger – og hvordan får vi forenet de mange dagsordner?

Kan sol, vind og glas afhjælpe verdens energikrise?
Det siges, at 40 procent af vores energiforbrug anvendes på og i bygninger, og at forbruget ikke har været faldende i mange år. Vi kan i dag bygge bygninger, der anvender betydelig mindre energi

Gl. Jernbanevej i Valby. Forsøg med ny "boilighave" på gårdfacaden. Illustration Domus arkitekter

Gl. Jernbanevej i Valby. Forsøg med ny “boilighave” på gårdfacaden. Illustration. Domus arkitekter

både i opførsel og driftsfasen, men gevinsten bliver ædt op af, at vi breder os mere og mere ud. Vi opholder os som sagt mere og mere i bygninger, og det kræver plads.

Bedre isolering af de eksisterende bygninger og boliger er derfor vigtigt: Både for at opnå bedre komfort og et sundere indeklima i bygningerne, så de ikke er præget af kolde flader, kuldenedfald, træk og i værste tilfælde skimmelsvamp. Og for at nedbringe energiforbruget, så udledninger af drivhusgasser til atmosfæren begrænses.

Olie og kul er på vej til at blive en dårlig business case, som følge af at vi bliver dygtigere og dygtigere til at høste den vedvarende energi. Fremtidens forretningsmuligheder ligger i solen og vinden, og solvognen får igen sin helt store berettigelse som symbol for Danmark. Selv i et land som Saudi-Arabien, hvor olien er billig, er solceller den mest rentable måde at producere elektricitet på. Alt tegner til, at der bliver rigeligt med vedvarende energi i fremtiden, og vi bliver bedre til at lagre den, og at den bliver billigere. Kulstof-æraen går på held, og allerede i dag er vindmøller den billigste metode til at producere el i Danmark.

Solceller er ikke nået det stade endnu i Danmark, men alt tegner til, at det sker i nær fremtid: På sigt bliver solcellerne måske en naturlig, integreret del af de materialer, vi anvender som klimaskærm i byggeriet. Den vedvarende energi kan hjælpe os i forhold til den meget store udfordring det er, at få gennemført de vidtgående lavenergirenoveringer af vores bygninger, som EU og de mange klimaplaner lægger op til.

Eksempel: Fremtidssikring af Brøndbyparken for 600 millioner kroner
I øjeblikket bliver boligbebyggelsen Brøndbyparken renoveret med henblik på at forbedre indeklima og opnå energibesparelser. 500 boliger bliver renoveret for ca. 600 mio. kr. Der bliver lagt 25 cm mineraluld uden på bygningen, og en ny murstensfacade bliver opført. Dertil kommer nye badeværelser, køkkener, altaner, mm. og i nogle af blokkene bliver der installeret elevatorer, så tilgængeligheden forbedres. Ejendommen er tegnet af arkitekt Kaj Fisker, hvilket er baggrunden for, at Landsbyggefonden er gået så lang i moderniseringen og renoveringen af bebyggelsen. Byggeriet kommer til at opfylde de energikrav, der er til nybyggeri, hvilket er flot, og bevarer samtidigt sit oprindelige udtryk og arkitektur.

Skal vi gå så langt med alle de eksisterende boliger, og kan der overhovedet findes den nødvendige finansiering? Kan det blive den gode business case? Måske er behovet for at nedbringe de eksisterende bygningers energiforbrug ikke helt så presserende med et fremtidigt overskud af vedvarende energi? Rigeligheden af den vedvarende energi kan ændre dagsordenen, og sundhed bliver måske en langt vigtigere dagsorden at forfølge. Den er langt mere værdiskabende, og giver i større grad direkte værdi og mening for husejere og beboere.

Hvordan vil vi bruge lys og glas i fremtiden?

__

Gl. Jernbanevej i Valby. Forsøg med ny "boilighave" på gårdfacaden. Visualisering Domus arkitekter

Gl. Jernbanevej i Valby. Forsøg med ny “boilighave” på gårdfacaden. Visualisering Domus arkitekter

En fremtidig, værdiskabende renovering bør understøttes af nye byggekomponenter, der er aktive, og som producerer energi, der renser luften, indgår i et kredsløb og på andre måder tilfører værdi. Det kan blive den gode business case. Bygninger bliver noget der giver, og ikke noget der tager.

Til maj gennemføres en nordisk konference – LIVING IN LIGHT – der sætter fokus på sundhed, indeklima og lys, når vi transformerer og renoverer den eksisterende bygningsmasse bæredygtigt i

vores byer. Netop de nordiske lande er langt i forhold til en energiforsyning baseret på vind, vand, biobrændsler og sol – og lyset i de nordiske lande er noget ganske særligt for vores sundhed og velvære. Hvilken indflydelse skal lyset have på den måde, vi lever og renoverer vores byer og boliger?

Vi kommer nu her til sidst tilbage til glasset igen. I dag sidder solceller bag jernfrit glas, der tillader, at næsten hele lysspekteret kommer igennem glasset. Solceller anvender jernfrit glas, og den store produktion af solceller har gjort det tidligere meget dyre jernfrie glas billigt. Jernfrit glas kan anvendes til vinduer. Det jernfrie glas har endnu ikke samme isoleringsevner som energiglas, men lyset kommer bedre igennem til glæde for menneskers sundhed. Kan vi høste solens lys på flere måder, er lyset blevet den gode business case.

Lad os bruge glasset på den rigtige måde, og lad os fejre lysets snarlige tilbagekomst, skål og god jul.

 
Kommentarer
Anne Midtgaard Jønsson

Meget læseværdig artikel, som jeg på det varmeste kan tilslutte mig…

Fin artikel, Jakob!
Skal man vente helt til maj format høre mere?

Nej man behøver ikke vente til maj, for vi har allerede et lille arrangement om dagslys og Living in Light hos Grundejernes Investeringsfond i Ny Kongensgade 15, Kbh. den 8. december kl. 14-17. Her er der også mulighed for at sige skål med et glas i hånden. 😉
Program og tilmelding: jahf@kubenman.dk
http://kubenman.dk/kuben-management/nyheder/

Skriv en kommentar